Kom og følg mig 2024
10.-16. marts: »Kristi Kirkes tilblivelse«: Lære og Pagter 20-22


Lære og Pagter 10-16: ›Kristi Kirkes tilblivelse‹: Lære og Pagter 20-22«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Lære og Pagter 2025, 2025

»Lære og Pagter 20-22«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2025

Joseph Smith forkyndelse i et rum fuld af mennesker

10.-16. marts: »Kristi Kirkes tilblivelse«

Lære og Pagter 20-22

Frelserens arbejde med at frembringe Mormons Bog var nu færdigt. Men hans genoprettelsesværk var kun lige begyndt. Udover at gengive læren og præstedømmets myndighed havde Herren gennem tidligere åbenbaringer gjort det klart, at han også ønskede at genoprette en formel organisation – sin kirke (se L&P 10:53; 18:5). Så den 6. april 1830 samledes flere end 40 troende i familien Whitmers bjælkehytte i Fayette i New York for at være vidne til organiseringen af Jesu Kristi Kirke.

Nogle mennesker forstår ikke, hvorfor det er nødvendigt med en organiseret kirke. Svaret kan, i det mindste delvist, findes i åbenbaringerne i forbindelse med dette første kirkemøde i 1830. De beskriver velsignelser, der ikke ville have været mulige, hvis Jesu Kristi sande Kirke ikke blev »behørigt organiseret og oprettet« i de sidste dage (L&P 20:1).

Se også Saints, 1:84-86; og »Build Up My Church« (Opbyg min kirke), Revelations in Context, s. 29-32.

studieikon

Forslag til læring i hjem og kirke

Lære og Pagter 20-21

Jesus Kristus har genoprettet sin Kirke.

Hvorfor har vi en organiseret kirke? Måske er det bedste svar: »Fordi Jesus Kristus organiserede en.« Når I studerer Lære og Pagter 20-21, lægger I måske mærke til ligheder mellem den kirke, han oprettede i fordums tid, og den, han har genoprettet i dag. I kan bruge følgende vers til at lære om Frelserens kirke på fordums tid: Matthæus 16:15-19; Johannes 7:16-17; Efeserne 2:19-22; 3 Nefi 11:23-26; Moroni 4-5. Brug disse vers til at lære om den genoprettede kirke: Lære og Pagter 20:17-25, 60, 72-79; 21:1-2. I kan registrere, hvad I finder i en tabel som denne:

Lære

Ordinancer

Præstedømmets myndighed

Profeter

Kristi fordums kirke

Lære

Ordinancer

Præstedømmets myndighed

Profeter

Kristi genoprettede kirke

Lære

Ordinancer

Præstedømmets myndighed

Profeter

Hvad lærer I af denne aktivitet om, hvorfor Jesus Kristus oprettede – og genoprettede – sin kirke?

Se også Dallin H. Oaks, »Behovet for en kirke«, Liahona, nov. 2021, s. 24-26.

Del med hinanden. Når I opfordrer folk til at fortælle, hvad de selv har lært, vil de føle sig opmuntret til at fortsætte deres personlige studium. Hvad kan I opfordre andre til at dele?

Lære og Pagter 20:37, 75-7922

Hellige ordinancer hjælper mig til at blive som Frelseren.

Da Kirken blev organiseret, lærte Herren sine hellige om hellige ordinancer, deriblandt dåb og nadveren. Når I læser om disse ordinancer, så tænk over, hvordan de kan hjælpe jer til at føle jer forbundet til Frelseren. Hvordan hjælper disse ordinancer jer for eksempel til at fortsætte med at være »fast beslutte[t] på at tjene [Jesus Kristus] til enden«? (V. 37). I kan også læse nadverbønnerne (v. 77, 79) og forestille jer, at I hører dem for første gang. Hvilken indsigt finder I?

Se også D. Todd Christofferson, »Hvorfor pagtsstien«, Liahona, maj 2021, s. 116-119.

ung mand omdeler nadveren

Lære og Pagter 20:38-60

Præstedømmetjeneste velsigner Kirkens medlemmer og deres familie.

Har I nogensinde tænkt over, hvorfor det var vigtigt for Frelseren at gengive præstedømmet i sin kirke? At læse det, han beder præstedømmebærere om at gøre i Lære og Pagter 20:38-60, kan give jer indsigt herom. Hvordan har Frelseren velsignet jer og jeres familie gennem det arbejde, der er beskrevet i disse vers?

Udover dem, der bliver ordineret til præstedømmet, udøver kvinder, der er indsat til at tjene i Kirken, også Guds myndighed, når de deltager i hans værk. Se hvordan i præsident Dallin H. Oaks’ tale »Præstedømmets nøgler og myndighed« (Liahona, maj 2014, s. 49-52).

Se også Topics and Questions (Emner og spørgsmål), »Joseph Smith’s Teachings about Priesthood, Temple, and Women« (Joseph Smiths lærdomme om præstedømme, tempel og kvinder), Evangelisk Bibliotek.

Lære og Pagter 21

ikon, seminar
Når jeg adlyder Guds ord gennem hans profeter, vil det give mig guddommelig beskyttelse.

Lære og Pagter 21:4-9 indeholder opfordringer til at følge Herrens profet og stærke løfter til folk, der gør det. Følgende ideer kan hjælpe jer med at tænke over disse vers:

  • Hvilke ord i vers 4-5 beskriver, hvad Frelseren ønsker, at I skal gøre med hans levende profets ord? Hvorfor føler I, at der er behov for »tålmodighed og tro« for at gøre dette?

  • Tænk over det billedsprog, som Frelseren bruger i vers 6 til at beskrive velsignelserne ved at følge sin profet. Hvad tror I, der menes med »helvedes porte«? Hvordan vil Herren »sprede mørkets magter« for jer? Hvad vil det sige, at »få himlene til at ryste til jeres gavn«?

  • Hvad beder Herren gennem Kirkens nuværende præsident jer om at gøre? Hvordan har Herren opfyldt sine løfter, når I har fulgt hans råd?

Nedskriv yderligere indsigt, I kan få af følgende afsnit i ældste Neil L. Andersens tale »Guds profet« (Liahona, maj 2018, s. 24-27):

  • Hvorfor vi følger profeten:

  • En udkigspost i tårnet:

  • Bliv ikke overrasket:

Se også »Watchman on the Tower« (vægter på tårnet) (video), ChurchofJesusChrist.org; Topics and Questions (Emner og spørgsmål), »Prophets« (Profeter), Evangelisk Bibliotek; »Vi lytter til profetens røst«, Salmer og sange, nr. 205.

4:17

Watchman on the Tower

(Ezekiel 33:1-7) The Lord calls prophets to be the "watchmen" on the tower.

Se flere forslag i denne måneds nummer af Liahona og Til styrke for de unge.

børn afsnitsikon 02

Forslag til undervisning af børn

Lære og Pagter 20-21

Jesu Kristi Kirke er blevet genoprettet.

  • Overvej at bruge afsnitsindledningen til Lære og Pagter 21, kapitel 9 i Historier fra Lære og Pagter eller videoen »Organization of the Church« (Kirkens organisering) (ChurchofJesusChrist.org) for at hjælpe jeres børn til at forstå, hvad der skete den dag, Kirken blev organiseret.

    1:35

    Chapter 9: Organization of the Church of Jesus Christ: 6•April 1830

  • Måske kan jeres børn matche billeder af Jesus Kristus, en, der tjener, en dåb og nadveren med vers i afsnit 20 (se v. 21-23, 47, 72-74, 75-79). Brug disse billeder og vers til at tale om de velsignelser, vi har, fordi Jesus Kristus genoprettede sin kirke.

Lære og Pagter 20:37, 41, 71-74

Når jeg bliver døbt og bekræftet, lover jeg at følge Jesus Kristus.

  • Jeres børn vil måske synes om at se et billede af et barn, der bliver døbt og bekræftet. De kan påpege, hvordan det matcher instruktionerne i Lære og Pagter 20:41, 71-74. Hvad kan vi lære af Lære og Pagter 20:37 om mennesker, der ønsker at blive døbt? I kan også synge »Når jeg skal døbes« sammen (Børnenes sangbog, s. 53) eller se videoen »The Baptism of Jesus« (Jesu dåb) (Evangelisk Bibliotek).

    2:54

    The Baptism of Jesus

    Jesus seeks out John the Baptist and is baptized in order to fulfill all righteousness.

    en pige bliver døbt, og en pige bliver bekræftet
  • Hvis jeres børn allerede er blevet døbt og bekræftet, så spørg dem om deres oplevelse. Har de billeder, de kan dele? Tal med dem om, hvad de gør for at følge Jesus Kristus, og hvordan han velsigner dem.

Lære og Pagter 20:75-79

Jeg kan påtage mig Jesu navn og altid erindre ham.

  • Jeres børn kan se efter ordet »villig« i både Lære og Pagter 20:37 (om dåb) og vers 77 (nadverbønnen). Hvad ønsker Jesus Kristus, at vi er villige til at gøre? Vis dem noget, der står et navn på (f.eks. et varemærke eller en persons navn). Hvad fortæller navnet os om den ting? Hvad vil det sige, at vi påtager os Jesu Kristi navn?

  • Overvej sammen at læse Lære og Pagter 20:77 og bede børnene om at udpege de løfter, vi giver som en del af nadveren. De kan skiftes til at agere noget, de kan gøre for »altid at huske« Frelseren og gætte, hvad hinandens handlinger er. Hvordan bliver vi ifølge vers 77 velsignet, når vi altid husker Frelseren?

Lære og Pagter 21:4-6

Jesus velsigner mig, når jeg følger hans profet.

  • Når jeres børn har opdaget opfordringerne og løfterne i Lære og Pagter 21:4-6, kan de se på et billede af den nuværende profet og fortælle noget, de har lært eller hørt af ham. Fortæl hinanden, hvordan Jesus Kristus har velsignet jer for at følge hans profet.

Præsident Nelson

Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.

Joseph Smith bliver indsat af Oliver Cowdery

Oliver Cowdery ordinerer Joseph Smith [Oliver Cowdery Ordains Joseph Smith], af Walter Rane

aktivitetsside for børn