Kom og følg mig 2024
Genoprettelsens røster: Emma Hale Smith


»Genoprettelsens røster: Emma Hale Smith«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Lære og Pagter 2025, 2025

»Emma Hale Smith«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2025

genoprettelsens røster-ikon

Genoprettelsens røster

Emma Hale Smith

Emma Smith (Emma Hale Smith)

Herrens ord til Emma Smith i Lære og Pagter 25 åbenbarer, hvad han følte for hende og de bidrag, hun kunne yde for hans værk. Men hvordan var Emma? Hvad ved vi om hendes personlighed, hendes forhold, hendes styrker? En måde at lære kende denne »udvalgt[e] kvinde« (L&P 25:3) at kende på er at læse ord fra dem, der kendte hende personligt.

Joseph Smith jun., hendes mand

One drawing in pencil, charcoal and ink on paper.  A left profile, head/shoulders portrait of Joseph Smith; drawn basically in charcoal, highlighted with white paint and black ink.  titled at bottom "Jospeh Smith the Prophet."  Signed at left shoulder "Drawn from the most authentic sources by Dan Weggeland"  A drawn border surrounds it.  No date apparent.

»En usigelig glæde og betagende fryd fyldte mit bryst, da jeg denne aften tog min elskede Emma i hånden – hun, som er min hustru, min ungdoms hustru og mit hjertes udvalgte. Mange tanker genlød i mit sind, da jeg et øjeblik overvejede de mange situationer, vi havde været kaldet til at gå igennem. Den udmattelse og det besvær, den sorg og lidelse og den glæde og trøst, der fra tid til anden har været strøet på vores vej, og som havde velsignet vores liv. En hob af tanker fyldte mit sind det øjeblik. Her er hun atter, uanset hvilke prøvelser vi har, uforfærdet, standhaftig og uden vaklen, uforanderlige, kærlige Emma.«

Lucy Mack Smith, hendes svigermor

»Hun var ung da, og da hun fra naturens hånd var stræbsom, var hele hendes hjerte lagt ved Herrens værk, og hun følte ingen interesse for andet end kirken og sandhedens sag. Hvad end hendes hænder gav sig til, så gjorde hun det med styrke og stillede ikke det selviske spørgsmål: ›Får jeg mere gavn af dette end andre?‹ Hvis ældster blev sendt af sted for at forkynde, var hun den første til at melde sig frivilligt til at hjælpe dem med tøj til deres rejse og lod sine egne trængsler ligge.«

Joseph Smith sen., hendes svigerfar

Emmas patriarkalske velsignelse, der blev givet af Joseph Smith sen., der tjente som Kirkens patriark:

»Emma, min svigerdatter, du er velsignet af Herren for din trofasthed og sandhed. Du skal blive velsignet sammen med din mand og glæde dig i den herlighed, der skal komme over ham. Din sjæl er blevet plaget af menneskers ugudelighed, når de har søgt at ødelægge din ledsager, og hele din sjæl er blevet udøst i bøn for hans udfrielse. Glæd dig, for Herren din Gud har hørt din ydmyge bøn.

Du har sørget på grund af hjertets hårdhed i din fars hus, og du har længtes efter deres frelse. Herren vil respektere dine råb, og ved hans dom vil han få nogle af dem til at se deres dårskab og omvende sig fra deres synder, men det vil være ved lidelse, at de bliver frelst. Du skal se mange dage, ja Herren vil spare dig, til du er mæt af dage, for du skal se din Forløser. Dit hjerte skal glæde sig i Herrens store værk, og ingen skal tage denne glæde fra dig.

Du skal altid huske din Guds store nåde, der lod dig ledsage min søn, da englen overdrog nefitternes optegnelse i hans varetægt. Du har set megen sorg, fordi Herren har taget tre af dine børn fra dig. I dette kan du ikke bebrejdes, for han kender dine rene ønsker om at opdrage din familie, så min søns navn vil blive velsignet. Og se, nu siger jeg til dig, at således siger Herren, at hvis du vil tro, skal du blive velsignet i dette, og du skal få andre børn, der vil glæde og tilfredsstille din sjæl og fryde dine venner.

Du skal blive velsignet med forståelse og have kraft til at undervise dit køn. Undervis din familie om retskaffenhed og dine små om livet, så skal de hellige engle våge over dig. Og du vil endda blive frelst i Guds rige. Amen.«

Emma Smith og børn

Emma Smith sammen med sine børn. Tid til latter [Time to Laugh], af Liz Lemon Swindle