Kom og følg mig
20.-26. april. Mosija 4-6: »En mægtig forandring«


»20.-26. april. Mosija 4-6: ›En mægtig forandring‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Mormons Bog, 2020, 2020

»20.-26. april Mosija 4-6«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2020

Kong Benjamin underviser sit folk

I jeres Guds tjeneste., af Walter Rane

20.-26. april

Mosija 4-6

»En mægtig forandring«

Når du læser og tænker over Mosija 4-6, så læg mærke til Helligåndens tilskyndelser. Hvilke gode ting bliver du inspireret til at gøre? (Se Mosi 5:2).

Nedskriv dine indtryk

Har du nogen sinde hørt nogen tale og følt dig inspireret til at ændre dit liv? Måske besluttede du dig på grund af det, du hørte, for at leve lidt anderledes – eller endda meget anderledes. Kong Benjamins tale var sådan en prædiken, og de sandheder, han belærte om, havde den effekt på de folk, der hørte dem. Kong Benjamin delte med sit folk, hvad en engel havde fortalt ham – at vidunderlige velsignelser var mulige gennem »Kristi forsonende blod« (Mosi 4:2). Hans budskab forandrede hele deres syn på dem selv (se Mosi 4:2), forandrede deres ønsker (se Mosi 5:2) og inspirerede dem til at indgå pagt med Gud om, at de altid ville gøre hans vilje (se Mosi 5:5). Det var sådan, kong Benjamins ord påvirkede hans folk. Hvordan vil de påvirke dig?

Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Mosija 4

Gennem Jesus Kristus kan jeg få og blive ved med at have forladelse for mine synder.

Det er ikke nemt at overvinde det naturlige menneske. Det kræver en stor indsats at blive »en hellig ved Herren Kristi forsoning« (Mosi 3:19). Nogle gange, selv når man er blevet tilgivet for sine synder, kan man kæmpe med at beholde den følelse og blive på retfærdighedens sti. Kong Benjamin fortalte sit folk, hvordan de både kunne og blive ved med at have forladelse for deres synder og altid leve som en hellig. Når du studerer kapitel 4 i Mosija, kan du eventuelt stille dig selv følgende spørgsmål:

Vers 1-12:Hvilke velsignelser gav syndsforladelse kong Benjamins folk? Hvad sagde kong Benjamin, der kunne hjælpe dem til at blive ved med at have forladelse for deres synder? Hvad sagde han om, hvordan vi modtager frelse? Læg mærke til, hvad kong Benjamin sagde, at vi »altid [skulle] bevare i erindringen« (v. 11). Hvad føler du dig inspireret til gøre for at huske disse ting?

Vers 12-16:Hvad sker der ifølge disse vers i vores liv, hvis vi gør det, der står i vers 11? Har du oplevet disse forandringer i dit liv? Hvordan relaterer de til de forandringer, der er beskrevet i Mosija 3:19?

Vers 16-30:Hvordan kan det at dele med de fattige hjælpe os til at blive ved med at have forladelse for vores synder? Hvordan kan du anvende vers 27 på dine bestræbelser på at blive kristuslignende?

Se også David A. Bednar, »Bliv altid ved med at have forladelse for jeres synder«, Liahona, maj 2016, s. 59-62; Dale G. Renlund, »Bevar hjertets mægtige forandring«, Liahona, nov. 2009, s. 97-99.

Mosija 5:1-7

Herrens Ånd kan forårsage en mægtig forandring i mit hjerte.

Det er ikke usædvanligt, at folk siger: »Jeg kan ikke forandre mig. Det er bare sådan, jeg er.« Det, kong Benjamins folk oplevede, viser derimod, hvordan Herrens Ånd virkelig kan forandre vores hjerte. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Vi kan ændre vores adfærd. Selve vores begær kan ændres … Sand ændring – varig ændring – kan kun finde sted gennem den helende, rensende og styrkende kraft i Jesu Kristi forsoning … Jesu Kristi evangelium er forandringens evangelium!« (»Beslutninger om evigheden«, Liahona, nov. 2013, s. 108).

Når du læser om den forandring, som kong Benjamins folk oplevede, så tænk over, hvordan den »mægtig[e] forandring«, der fører til sand omvendelse, er sket – eller kan ske – i dit liv. Er der nogle få »mægtig[e]« øjeblikke, der har ført til en forandring i dit hjerte, eller er din omvendelse sket mere gradvist?

Se også Ezekiel 36:26-27; Alma 5:14; David A. Bednar, »Omvendt til Herren« Liahona, nov. 2012, s. 106-109.

Kristus helbreder en syg kvinde

Frelseren kan forandre vores hjerte og vores liv. Helbredende hænder, af Adam Abram

Mosija 5:5-15

Jeg påtager mig Kristi navn, når jeg indgår pagter.

En grund til, at kong Benjamin ønskede at tale til sit folk, var at »give dette folk et navn«. Nogle var nefitter, og andre var efterkommere af Mulek, men det var ikke det navn, han havde i tankerne. Han indbød folket til at påtage sig »Kristi navn« som en del af deres pagt om lydighed mod Gud (Mosi 1:11; 5:10). Hvad lærer du af Mosija 5:7-9 i forhold til, hvad det vil sige at påtage sig Kristi navn?

Ældste D. Todd Christofferson har sagt: »Kilden til … moralsk og åndelig styrke … er Gud. Vores adgang til denne styrke sker gennem vores pagter med ham« (»Styrken i pagter«, Liahona, maj 2009, s. 20). Når du læser Mosija 5:5-15, lav da en liste over de velsignelser, du vil få i dit liv, når du holder de pagter, du har indgået med Gud. Hvordan hjælper det at holde dine pagter dig med at bibeholde den »mægtig[e] forandring«, der sker i dig gennem Jesus Kristus og hans forsoning?

Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde deres behov. Her er nogle forslag.

Mosija 4:9-12

Hvordan kan din familie i højere grad »tro på Gud« (Mosi 4:9) og »altid bevare i erindringen Guds storhed«? (Mosi 4:11). Måske kunne din familie læse Mosija 4:9-12 og finde frem til vendinger, der hjælper med at opbygge deres tro på Gud. Så kan de skrive nogle af disse vendinger ned og placere dem rundt om i jeres hjem som påmindelser. Hvordan vil det at huske disse ting hjælpe os til »altid [at] fryde« os og »altid blive ved med at have forladelse for [vores] synder«? (Mosi 4:12).

Mosija 4:14-15

Hvad lærer vi af disse vers om at slås og skændes?

Mosija 4:16-26

I hvilken forstand er vi alle tiggere? Hvordan bør vi ifølge disse vers behandle alle Guds børn? (Mosi 4:26). Hvem har brug for vores hjælp?

Mosija 4:27

Løber din familie hurtigere, end de har kræfter til? Du kan eventuelt bede din familie om at evaluere deres aktiviteter for at sikre sig, at de er flittige, men også kloge.

Mosija 5:5-15

Hvad antyder det om vores forhold med Kristus, at vi påtager os hans navn? Det kan være en hjælp at tale om, hvorfor folk nogle gange skriver deres navn på deres ejendele. Hvordan kan vi vise, at vi »tilhører« Frelseren?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Skab en kærlig atmosfære. Hvordan de enkelte i familien behandler hinanden, kan virkelig påvirke ånden i jeres hjem. Hjælp alle i familien til at gøre deres del for, at der er kærlighed og respekt i jeres hjem, så alle vil føle sig trygge nok til at dele deres oplevelser, spørgsmål og vidnesbyrd. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 15).

Kristus fodrer fugle i en gård

I hans stadige varetægt, af Greg K. Olsen