Kom og følg mig
15.-21. juni. Alma 13-16: »Gå ind til Herrens hvile«


»15.-21. juni. Alma 13-16: ›Gå ind til Herrens hvile‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Mormons Bog, 2020, 2020

»15.-21. juni. Alma 13-16«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2020

Alma og Amulek går ud af fængslet

Illustration af, at Alma og Amulek bliver udfriet af fængsel, af Andrew Bosley

15.-21. juni

Alma 13-16

»Gå ind til Herrens hvile«

Den inspiration, du modtager, når du grunder over skrifterne, er værdifuld. Du kan vise, at du påskønner den ved at nedskrive den og handle på den.

Nedskriv dine indtryk

På mange måder havde livet i Ammoniha været godt for både Amulek og Ze’ezrom. Amulek var »en mand af ikke ringe anseelse« med »mange slægtninge og venner« og »megen rigdom« (Alma 10:4). Ze’ezrom var »en af de dygtigste« blandt advokaterne og gjorde »mange forretninger« (Alma 10:31). Så ankom Alma til Ammoniha med en guddommelig opfordring til at omvende sig og »gå ind til Herrens hvile« (Alma 13:16). For Amulek, Ze’ezrom og andre krævede det at tage imod denne opfordring offer og førte endda til næsten ubærlig modgang.

Men historien slutter selvfølgelig ikke her. I Alma 13-16 erfarer vi, hvad der i sidste ende sker med dem, der tror »på Kristi kraft til frelse« (Alma 15:6). Nogle gange er der udfrielse, nogle gange helbredelse – og nogle gange bliver tingene ikke lettere i dette liv. Men »Herren tager [altid sit folk] op til sig i herlighed« (Alma 14:11). Herren giver os altid »kraft i forhold til [vores] tro, som [er] på Kristus« (Alma 14:28). Og »tro på Herren« giver os altid »håb om, at [vi] vil få evigt liv« (Alma 13:29). Når du læser disse kapitler, kan du finde trøst i disse løfter, og du kan få en bedre forståelse af, hvad Alma mente, da han talte om »Herrens hvile«.

Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Alma 13:1-19

Præstedømmeordinancer hjælper mig til at få forløsning gennem Jesus Kristus.

Det kan være, at du kan huske, at Alma i Alma 12 underviste om Guds forløsningsplan (se Alma 12:24-27). I kapitel 13 talte han om de præster, som Gud havde ordineret til »at lære folket [disse ting]« (Alma 13:1). Almas ord åbenbarer mange store sandheder om præstedømmet. Du kan eventuelt prøve at finde mindst en sandhed i hvert vers i Alma 13:1-9. Her er nogle forslag, der kan hjælpe dig i gang:

Vers 1:Præstedømmet kaldes også »Guds Søns orden« (se også L&P 107:1-4).

Vers 2:Gud ordinerer præster til at se hen til hans Søn for forløsning.

Vers 3:Præstedømmebærere blev forberedt til deres ansvar »fra verdens grundlæggelse«.

Hvad finder du ellers? Hvad føler du for præstedømmet, når du overvejer disse sandheder? Hvordan har præstedømmets ordinancer hjulpet dig til at se hen til Kristus for forløsning?

Det er interessant at lægge mærke til, at mange af folkene i Ammoniha fulgte Nehor (se Alma 14:18; 15:15). Hvordan var præster i Nehors orden (se Alma 1:3-6) anderledes end de præster, der var ordineret »efter Guds Søns orden« (L&P 107:3), og som Alma beskrev? (Se Alma 13:1-19).

Se også Dale G. Renlund, »Præstedømmet og Frelserens forsonende kraft«, Liahona, nov. 2017, s. 64-67.

unge mænd ved nadverbordet

Præstedømmeordinancer hjælper os til at se til Jesus Kristus for forløsning.

Almas Bog 13:3

Er præstedømmebærere de eneste, der er »kaldet og beredt fra verdens grundlæggelse«?

Almas lærdomme i Alma 13:3 henviser specifikt til præstedømmebærere. Men det princip, han underviste om - at enkeltpersoner fik opgaver og forberedte sig til at udføre dem »fra verdens grundlæggelse« – gælder for os alle. Præsident Spencer W. Kimball sagde: »I den verden, vi kommer fra, fik trofaste kvinder overdraget visse hverv, mens trofaste mænd blev forudordineret til visse præstedømmeopgaver. Selv om vi ikke nu kan huske alle detaljerne, så ændrer det ikke den strålende virkelighed i det, som vi engang sagde ja til« (Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, 219-220; se også L&P 138:55-56).

Alma 14

Nogle gange tillader Gud, at de retskafne lider.

Alma 14 fortæller om retskafne mennesker, der led og endda døde på grund af deres tro. Det kan være, at du undrer dig over, ligesom mange andre mennesker gør, hvorfor der sker forfærdelige ting for folk, der prøver at leve retskaffent. Det kan være, at du ikke finder alle svarene på dette svære spørgsmål i Alma 14, men der er meget at lære af den måde, som Alma og Amulek reagerede på i de situationer, de stod i. Hvad lærer deres ord og handlinger dig om, hvorfor Herren nogle gange tillader, at retskafne mennesker lider? Hvad lærer du af dem om at møde forfølgelse?

Se også Matthæus 5:43-44; Markus 14:55-65; Romerne 8:35-39; 1 Peter 4:12-14; Lære og Pagter 122:5-9.

Alma 15:16, 18

Det kræver ofre at være en sand discipel.

Det kunne være interessant at lave en liste over de ting, som Amulek opgav for at efterleve evangeliet (se Alma 10:4-5; 15:16), og sammenligne den med en liste over det, han fik (se Alma 15:18; 16:13-15; 34:8). Hvad er du villig til at ofre for at blive en mere trofast discipel?

Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde deres behov. Her er nogle forslag.

Alma 13

Det kan være, at din familie kan få gavn af at notere, hver gang ordet »hvile« bliver nævnt i Alma 13. Hvilke andre ord og forslag står sammen med det? Hvordan hjælper det os til at forstå, hvad »Herrens hvile« kan betyde? Hvordan adskiller det sig fra fysisk hvile?

Alma 13:10-12

Du kan måske hjælpe din familie til at visualisere, hvad disse vers siger ved at vaske noget sammen – som for eksempel noget hvidt tøj. Hvordan har vi det, når vi er snavsede? Hvordan har vi det, når vi bliver rene igen? Hvordan er disse følelser lig det, vi føler, når vi synder og derefter omvender os og bliver rene gennem Frelserens forsoning?

Alma 15:1-12

Hvad lærer vi af Ze’ezroms oplevelse angående Herrens kraft til at styrke og helbrede os, selv når vi begår fejltagelser? Hvilken rolle kan præstedømmet spille i vores modtagelse af hans styrke og helbredelse?

Alma 16:1-10

Når du har læst disse vers, kan du læse Alma 9:4. Hvad lærer vi af at sammenligne den måde, som Zoram havde det med profetens ord, med den måde, som folket i Ammoniha havde det med profetens ord? Hvad gør vi for at være trofaste mod vores levende profets ord?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Vær altid rede. Undervisningsmuligheder er hurtigt ovre, så benyt dig af dem, når de opstår. En tragedie i verden kan for eksempel være en mulighed for at dele principper fra Alma 14 om, hvorfor Herren nogle gange tillader, at de uskyldige lider. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 16).

Alma og Amulek i fængsel

Alma og Amulek i fængsel, af Gary L. Kapp