Præstedømmet og Frelserens forsonende kraft
For at vor himmelske Faders formål kan opfyldes, må Kristi forsonende kraft blive tilgængelig for Guds børn. Præstedømmet leverer disse muligheder.
Forestil jer en raket, der bliver manøvreret hen til en affyringsrampe, så den kan blive klargjort til afsending. Forestil jer nu affyringen. Brændstof, der afbrændes kontrolleret, omdannes til varm gas, der presses ud og giver den nødvendige kraft til at sende raketten ud i rummet. Forestil jer til sidst nyttelasten eller lasten, der er placeret oven på raketten. Nyttelastens værdi er kun fuldt ud udnyttet, når den når derhen, hvor den skal være, og fungerer, som den skal. Man behøver ikke at være raketforsker for at værdsætte, at en dyr global kommunikationssatellit er af ringe værdi på et varelager. Rakettens mission er helt enkelt at levere en last.
Denne aften vil jeg gerne sammenligne det præstedømme, som vi bærer, med en raket og muligheden for at drage nytte af Frelserens forsonende kraft med den last, som en raket leverer.
På grund af Jesu Kristi sonoffer har han magten og myndigheden til at forløse hele menneskeheden. For at gøre sin forsonende kraft tilgængelig har han overdraget en del af sin magt og myndighed til mænd på jorden. Denne uddelegerede magt og myndighed kaldes præstedømmet. Det giver præstedømmebærere mulighed for at bistå vor himmelske Fader og Jesus Kristus i deres værk – at bringe frelse og ophøjelse til Guds børn. Det gør det, fordi det giver hans børn mulighed for at modtage velsignelserne ved Frelserens forsonende kraft.
Jesu Kristi forsonende kraft er afgørende, da ingen af os kan vende tilbage til vor himmelske Fader uden hjælp. I vores jordiske tilværelse begår vi uvægerligt fejl og overtræder Guds love. Vi bliver plettet af synd og kan ikke komme tilbage og bo i Guds nærhed. Vi har brug for Frelserens forsonende kraft, så vi kan blive forsonet med vor himmelske Fader. Jesus Kristus brød dødens bånd, hvilket gør det muligt for alle at opstå. Han tilbyder tilgivelse af synder, der er betinget af lydighed mod hans evangeliums love og ordinancer. Ophøjelse tilbydes ved ham. Muligheden for at få gavn af Frelserens forsonende kraft er en af de vigtigste nyttelaster.
For at vor himmelske Faders formål kan opfyldes, må Kristi forsonende kraft blive tilgængelig for Guds børn. Præstedømmet leverer disse muligheder. Det er en raket. Præstedømmet er afgørende, da de nødvendige ordinancer og pagter på jorden kun bliver forvaltet gennem dets myndighed. Hvis præstedømmet ikke giver mulighed for at få gavn af Frelserens forsonende kraft, hvad vil dets formål være? Ville det blot være et komplekst opsigtsvækkende kanonslag? Gud har til hensigt, at det skal bruges til mere end blot en klasse om søndagen eller som en tjenestemulighed. Han har til hensigt, at det leverer nyttelasten.
Mindre fejl i raketten kan forårsage, at missionen mislykkes. Skrøbelige pakninger og materialetræthed kan skabe funktionsfejl for raketten. For at beskytte præstedømmet mod metaforisk set skrøbelige pakninger og materialetræthed beskytter Gud både dets overdragelse og anvendelse. Overdragelse af præstedømmet er sikret gennem præstedømmets nøgler, som er retten til at præsidere, der er givet til mennesket. Præstedømmets anvendelse bliver ligeledes sikret gennem præstedømmets nøgler, men også ved pagter, som præstedømmebæreren indgår. Præstedømmets anvendelse er derfor styret af både præstedømmets nøgler og pagter. En mands præstedømmehverv bliver overdraget personligt og eksisterer ikke uafhængigt af ham; præstedømmet er ikke en ustruktureret kilde af selvstyrende magt.
Både Det Aronske og Det Melkisedekske Præstedømme modtages ved pagt. Gud fastsætter vilkårene, og mennesket accepterer. Generelt indgår præstedømmebærere pagt om at hjælpe Gud i hans værk. Tidligt i denne uddeling forklarede Jesus Kristus, at præstedømmets pagt »er bekræftet på jer for jeres skyld, og ikke kun for jeres skyld, men for hele verdens skyld …fordi de ikke kommer til mig.«
Dette lærer os, at formålet med præstedømmet er at indbyde andre til at komme til Kristus ved at hjælpe dem til at modtage det gengivne evangelium. Vi har præstedømmet, så vi kan hjælpe vor himmelske Faders børn med at lette byrden af synd og blive som ham. Gennem præstedømmet viser guddommelighedens kraft sig i livet hos alle, der indgår og holder evangeliske pagter og modtager de tilhørende ordinancer. På denne måde kommer vi hver især til Kristus, renses og forenes med Gud. Kristi forsonende kraft bliver tilgængelig gennem præstedømmet, der leverer nyttelasten.
Pagter med Gud er alvorlige og højtidelige. En mand bør forberede sig til, lære om og indgå sådanne pagter og have til hensigt at ære dem. En pagt bliver et løfte om at give af sig selv. Følgende er en omskrivning af den engelske dramatiker Robert Bolt: En mand indgår kun en pagt, når han ønsker at forpligte sig ekstraordinært til et løfte. Han skaber en forbindelse mellem løftets sandhed og sin egen dyd. Når en mand indgår en pagt, holder han sig selv, som vand, i sine skålformede hænder. Og hvis han åbner sine fingre, vil han ikke finde sig selv igen. En, der bryder pagten, kan ikke længere tilbyde sig selv som en forpligtelse eller en garanti.
En bærer af Det Aronske Præstedømme indgår pagt om at undgå det onde, hjælpe andre til at blive forenet med Gud og forberede sig på at modtage Det Melkisedekske Præstedømme. Disse hellige pligter bliver opfyldt, når han underviser, døber, styrker kirkemedlemmer og indbyder andre til at tage imod evangeliet. Disse er hans »raketfunktioner«. Til gengæld lover Gud håb, tilgivelse, englebetjening og evangeliets nøgler til omvendelse og dåb.
En bærer af Det Melkisedekske Præstedømme indgår pagt om at opfylde de pligter, der er forbundet med Det Aronske Præstedømme og om at højne sin kaldelse i Det Melkisedekske Præstedømme. Han gør dette ved at overholde de befalinger, der er forbundet med pagten. Disse befalinger omfatter at give »flittigt agt på det evige livs ord« ved at efterleve hvert ord, som udgår af Guds mund, bære vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans værk i de sidste dage, ikke prale af sig selv og blive Frelserens ven ved at stole på ham, som en ven ville.
Til gengæld lover Gud, at bærere af Det Melkisedekske Præstedømme vil modtage nøgler til at forstå Guds hemmeligheder. Han vil blive fuldkommengjort, så han kan komme ind i Guds nærhed. Han vil kunne udfylde sin rolle i arbejdet med frelse. Jesus Kristus vil berede vejen for præstedømmebæreren og vil være med ham. Helligånden vil være i præstedømmebærerens hjerte, og engle vil løfte ham op. Hans legeme vil blive styrket og fornyet. Han vil blive arving til Abrahams velsignelser og sammen med sin hustru blive medarvinger med Kristus i vor himmelske Faders rige. Disse er »store, dyrebare løfter«. Man kan ikke forestille sig nogen større løfter.
Til alle mænd, der modtager Det Melkisedekske Præstedømme, bekræfter Gud pagternes løfter med en ed. Denne ed gælder kun Det Melkisedekske Præstedømme, og det er Gud, der sværger eden, ikke præstedømmebæreren. Fordi denne særlige situation involverer Guds guddommelige magt og myndighed bruger han en ed, anvender det mest kraftfulde sprog, han kan, for at forsikre os om sine løfters bindende og uomstødelige natur.
Det medfører alvorlige konsekvenser at bryde præstedømmets pagter og at vende sig helt bort fra dem. At være afslappet eller apatisk i sin præstedømmekaldelse er som at indføre materialetræthed i en raketkomponent. Det sætter præstedømmets pagt på spil, da det kan føre til, at missionen mislykkes. Ulydighed mod Guds befalinger bryder pagten. For en person, der vedvarende bryder pagten og ikke omvender sig, trækkes de lovede velsignelser tilbage.
Jeg kom til en større forståelse mellem »præstedømmets« raket og »muligheden for at drage nytte af Frelserens forsonende kraft« for adskillige år siden. Jeg havde i løbet af en uge to forskellige opgaver. Den ene var at oprette den første stav i et land, og den anden var at interviewe en ung mand, og hvis alt var, som det skulle, gengive ham hans præstedømme- og tempelvelsignelser. Denne 30-årige mand havde tilsluttet sig Kirken i slutningen af sine teenageår. Han tjente på en værdig mission. Men da han vendte hjem, fór han vild og mistede sit medlemskab i Kirken. Efter nogle år »gik han i sig selv«, og med hjælp fra kærlige præstedømmeledere og venlige medlemmer omvendte han sig og blev ved dåb genoptaget i Kirken.
Senere anmodede han om at få sine præstedømme- og tempelvelsignelser gengivet. Vi lavede en aftale til klokken 10 om lørdagen i kirkebygningen. Da jeg ankom til de tidligere interview, var han der allerede. Han var så ivrig efter at få præstedømmet igen, at han ikke kunne vente.
I løbet af vores interview viste jeg ham det brev, der forklarer, at præsident Thomas S. Monson personligt havde gennemgået hans ansøgning og havde bemyndiget interviewet. Denne ellers tapre unge mand græd. Jeg fortalte ham så, at dagen for vores interview ikke ville have en officiel betydning i hans liv. Han så forvirret ud. Jeg informerede ham om, at når jeg havde gengivet ham hans velsignelser, ville hans medlemsoptegnelse kun vise hans oprindelige dåbs-, bekræftelses-, præstedømmeordinations- og begavelsesdatoer. Han blev endnu engang rørt.
Jeg bad ham læse fra Lære og Pagter:
»Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem.
Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem.«
Han fik tårer i øjnene for tredje gang. Jeg lagde dernæst mine hænder på hans hoved, og i Jesu Kristi navn og med myndighed fra Det Melkisedekske Præstedømme og med myndighed fra Kirkens præsident gengav jeg ham hans præstedømme- og tempelvelsignelser.
Glæden, der kom over os, var storslået. Han vidste, at han endnu engang var bemyndiget til at bære og udøve Guds præstedømme. Han vidste, at hans tempelvelsignelser på ny var fuldt ud virksomme. Han nærmest hoppede af sted og havde et strålende lys over sig. Jeg var så stolt af ham, og jeg fornemmede, hvor stolt vor himmelske Fader også var af ham.
Derefter blev staven organiseret. Mange entusiastiske, trofaste hellige deltog i møderne og et vidunderligt stavspræsidentskab blev opretholdt. Men for mig blev denne historiske begivenhed med at oprette denne første stav i et land overskygget af den glæde, jeg følte ved at gengive velsignelserne til denne unge mand.
Det er gået op for mig, at formålet med at oprette en stav eller bruge Guds præstedømme på nogen måde er at bistå vor himmelske Fader og Jesus Kristus i deres værk – at muliggøre frelse og ophøjelse for Guds børn. Ligesom raketten, hvis formål det er at levere en last, leverer præstedømmet Jesu Kristi evangelium, hvilket gør det muligt for alle at indgå pagter og modtage de tilhørende ordinancer. »Kristi forsonende blod« kan derved anvendes i vores liv, når vi oplever Helligåndens helliggørende indflydelse og modtager de velsignelser, som Gud lover.
Udover selv at adlyde evangeliets love og ordinancer indbyder jeg jer til at indgå og holde præstedømmets pagter. Modtag Guds ed og hans løfte. Højn jeres ansvar i præstedømmet for at bistå vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Brug præstedømmet til at give andre mulighed for at få gavn af Frelserens forsonende kraft. Når I gør det, vil store velsignelser komme til jer og jeres familie. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Forløseren lever og leder dette værk, i Jesu Kristi navn. Amen.