Den evige hverdag

Ældste Quentin L. Cook

De Tolv Apostles Kvorum

Ydmyghed omkring, hvem vi er og Guds formål med os, er altafgørende.

Lige siden jeg tjente i Den Britiske Mission som ung mand, har jeg nydt den engelske humor. Den kendetegnes sommetider af en selvudslettende, beskeden og ydmyg tilgang til livet. Et eksempel på dette er, hvordan man skildrer sommeren. Den britiske sommer er relativt kort og uforudsigelig. En forfatter har på en lavmælt måde sagt: »Jeg elsker den britiske sommer, det er min yndlingsdag på hele året.«¹ En af mine yndlingstegneseriefigurer blev tegnet, hvor hun vågnede sent en morgen og sagde til sine hunde: »Ih, du godeste! Jeg tror, vi har sovet for længe og har misset sommeren.«²

Der er en analogi i denne humor til vores liv på denne smukke jord. Skriften siger tydeligt, at vores dyrebare jordiske erfaring kun varer meget kort tid. Man kunne sige, at ud fra et evigt perspektiv er vores tid på jorden så flygtig som en britisk sommer.³

Sommetider bliver menneskets mål og selve eksistens også beskrevet i meget ydmyge vendinger. Profeten Moses voksede op i det, vi i dag kunne kalde et privilegeret hjem. Som det beskrives i Den Kostelige Perle, forberedte Herren Moses til hans ansvar som profet ved at give ham et overblik over verden og alle de menneskebørn, der var blevet skabt og skulle skabes.⁴ Moses’ lidt mismodige reaktion var: »Se, som følge af dette ved jeg, at mennesket intet er, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig.«⁵

Efterfølgende erklærede Gud i det, der bliver en slags irettesættelse af den uvæsentlighed, som Moses måske har følt, sin egentlige hensigt: »For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«⁶

Vi er alle lige for Gud. Hans lære er tydelig. I Mormons Bog læser vi: »Alle er lige for Gud« det være sig »sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde.«⁷ Derfor opfordres vi alle til at komme til Herren.⁸

Enhver, der hævder overlegenhed ifølge Faderens plan på grund af karakteristika som race, køn, nationalitet, sprog eller økonomiske forhold, er moralsk afmarcherede og forstår ikke Herrens sande mål med alle vor Faders børn.⁹

Desværre ser vi i næsten alle samfundsgrupper i dag en selvforherligelse og arrogance, der skiltes med, mens ydmyghed og ansvarlighed over for Gud nedgøres. Mange samfund har mistet sin fortøjningsplads og forstår ikke, hvorfor vi er her på jorden. Sand ydmyghed, som er altafgørende for at nå Herrens hensigt med os, er et særsyn.¹⁰

Det er vigtigt at forstå styrken i Kristi ydmyghed, retfærdighed, karakter og intelligens, som den skildres i skrifterne. Det er tåbeligt at undervurdere nødvendigheden af fortsat at stræbe efter disse kristuslignende egenskaber dag for dag, i særdeleshed ydmyghed.¹¹

Skriften er tydelig om, at selvom dette liv er relativt kort, er det utroligt skelsættende. Amulek, der var missionærkammerat med Alma i Mormons Bog, sagde: »For se, dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud, ja, se dette livs dag er dagen for menneskene at udføre deres arbejde.«¹² Vi ønsker ikke, ligesom min tegneseriefigur, at sove os igennem dette liv.

Frelserens eksempel på ydmyghed og sonoffer for hele menneskeheden er den største begivenhed i historien. Frelseren var, selv som medlem af Guddommen, villig til at komme til jorden som et lille barn og begynde et liv, der omfattede undervisning og helbredelse af hans brødre og søstre og i sidste ende lide ubeskrivelig smerte i Getsemane og på korset for at udvirke sit sonoffer. Denne kærlighedsgerning og ydmyghed fra Kristi side omtaler man som Kristi nåde.¹³ Det gjorde han for alle mænd og kvinder, Gud har skabt eller vil skabe.

Vor himmelske Fader ønsker ikke, at hans børn mister modet eller opgiver deres stræben efter himmelsk herlighed. Når vi virkelig tænker over Gud Faderen og Kristus Sønnen, som de er, og hvad de har udrettet for os, fylder det os med ærbødighed, forundring, taknemmelighed og ydmyghed.

Ydmyghed er afgørende for at hjælpe Herren med at opbygge hans kirke

Alma spurgte i sin tid om noget, der stadig er relevant i dag: »Hvis I har oplevet en forandring i hjertet, og hvis I har følt lyst til at synge sangen om den forløsende kærlighed, vil jeg spørge, om I også føler således nu?«¹⁴ Alma fortsatte: »Kunne I, hvis I blev pålagt at dø på dette tidspunkt, sige … at I har været tilstrækkelig ydmyge?«¹⁵

Hver gang jeg læser om Alma den Yngre, der fraskriver sig sin position som statsoverhoved for at forkynde Guds ord,¹⁶ bliver jeg imponeret. Alma havde tydeligvis et stærkt vidnesbyrd om Gud Faderen og Jesus Kristus, og han følte helt og holdent, at han skulle stå til ansvar over for dem. Han havde de rette prioriteter og den rette ydmyghed til at opgive status og position, fordi han indså, at det var vigtigere at tjene Herren.

Det er særdeles værdifuldt, at vi er tilstrækkeligt ydmyge til at hjælpe med opbyggelsen af Kirken. Et eksempel fra Kirkens historie belyser dette. I juni 1837 blev profeten Joseph, mens han var i templet i Kirtland, inspireret til at kalde apostlen Heber C. Kimball til bringe Jesu Kristi evangelium til »England … og åbne døren til frelse for den nation.«¹⁷ Apostlen Orson Hyde og nogle få andre fik til opgave at ledsage ham. Ældste Kimballs respons var bemærkelsesværdig. »Tanken om at blive udpeget til så vigtig en mission var næsten mere, end jeg kunne bære … Det var lige før, jeg sank sammen under den byrde, der blev lagt på mig.«¹⁸ Ikke desto mindre påtog han sig missionen med absolut tro, hengivenhed og ydmyghed.

Sommetider er ydmyghed at acceptere en kaldelse, vi ikke føler, vi kan magte. Sommetider er ydmyghed at tjene trofast, når vi føler, at vi kunne klare en mere højtprofileret opgave. Ydmyge ledere har i ord og gerning slået fast, at det ikke handler om, hvor vi tjener, men om hvor trofast vi tjener.¹⁹ Sommetider er ydmyghed at komme sig over at være blevet såret, når vi føler, at ledere eller andre ikke har behandlet os ordentligt.

Den 23. juli 1837 mødtes profeten Joseph med ældste Thomas B. Marsh, der var præsident for De Tolvs Kvorum. Ældste Marsh var tilsyneladende frustreret over, at profeten havde kaldet to medlemmer af hans kvorum til at tage til England uden at konsultere ham. Da Joseph mødtes med ældste Marsh, blev enhver følelse af at være såret fejet til side, og profeten modtog en bemærkelsesværdig åbenbaring. Nu står den i afsnit 112 i Lære og Pagter.²⁰ Den giver ufattelig vejledning fra himlen med hensyn til ydmyghed og missionering. Vers 10 lyder: »Vær ydmyg, så skal Herren, din Gud, lede dig ved hånden og besvare dine bønner.«²¹

Denne åbenbaring kom præcis samme dag, ældsterne Kimball, Hyde og John Goodson, fulde af ydmyghed, forkyndte om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium i Vauxhall Chapel i Preston i England.²² Det var første gang, at missionærerne forkyndte det gengivne evangelium uden for Nordamerika i denne uddeling. Deres missionering resulterede næsten med det samme i omvendelse, dåb og førte til utallige trofaste medlemmer.²³

Efterfølgende dele af åbenbaringen er vejledende for vores missioneringsindsats i dag. De lyder til dels: »At hver den, som I sender ud i mit navn … skal have magt til at åbne døren til mit rige for en hvilken som helst nation … for så vidt som de ydmyger sig over for mig og forbliver i mit ord og lytter til min Ånds røst.«²⁴

Den ydmyghed, der lå til grund for denne utrolige missionærindsats, gjorde, at Herren kunne opbygge sin kirke på mest bemærkelsesværdig vis.

I dag kan vi med taknemmelighed se, hvordan det fortsætter. Medlemmer, deriblandt de unge, ofrer deres tid og udskyder deres uddannelse og beskæftigelse for at tjene som missionærer. Mange seniormissionærer siger deres job op og ofrer mange andre ting for at tjene Gud ved det, de nu måtte blive kaldet til. Vi lader ikke personlige sager distrahere eller aflede os fra at fremme Herrens mål.²⁵ Tjeneste i Kirken kræver ydmyghed. Vi tjener ydmygt i vores kaldelse med hele vores kraft, sind og styrke. På ethvert niveau i Kirken er det vigtigt at forstå den kristuslignende dyd ydmyghed.

Ydmyghed i hverdagen er afgørende for at forberede det enkelte menneske til at møde Gud

Det mål at ære Herren og underkaste vores vilje hans²⁶ er ikke lige så værdsat i verden i dag, som det var tidligere. Nogle kristne ledere fra andre trosretninger mener, at vi lever i en post-kristen verden.²⁷

I generationer har den religiøst baserede dyd ydmyghed og andre sociale dyder som beskedenhed og ikke at være prangende været en gængs standard.

I verden i dag er der et øget fokus på stolthed, selvforherligelse og såkaldt »autenticitet«, hvilket sommetider leder til en mangel på ydmyghed. Nogle mener, at de moralske normer for lykke i dag inkluderer at »være ægte, produktiv og vigtigst af alt, ikke stole på andre mennesker … for ens skæbne ligger … helt i egne hænder.«²⁸

Skrifterne taler for en anden tilgang. De foreslår, at vi bør være Jesu Kristi sande disciple. Det indebærer at opbygge en stærk følelse af ansvarlighed over for Gud og en ydmyg indstilling til livet. Kong Benjamin belærte om, at det naturlige menneske er en fjende af Gud, og han var fortaler for, at vi »giver efter for den hellige Ånds tilskyndelser.« Han forklarede blandt andet, at det kræver, at vi bliver »underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig [og] fuld af kærlighed.«²⁹

Nogle misbruger autenticitet som en hyldest af det naturlige menneske og egenskaber, der er i modstrid med ydmyghed, venlighed, barmhjertighed, at være tilgivende og høflighed. Vi kan godt glæde os over vores individuelle særegenhed som børn af Gud uden at bruge det at være autentisk som en undskyldning for ikke-kristuslignende opførsel.

I vores stræben efter ydmyghed kan det populære internet være en udfordring, hvis man vil undgå stolthed. To eksempler er den selvoptagede »se på mig«-tendens eller det at angribe andre med lange indlæg på de sociale medier. Et andet eksempel er »falsk beskedenhed.« Det defineres som »et tilsyneladende beskedent eller selvnedgørende udsagn [eller billede], hvor det egentlige formål er drage opmærksomhed mod noget, man er stolt af.«³⁰ Profeterne har altid advaret mod stolthed og at lægge for meget vægt på verdslige ting.³¹

Den udbredte nedbrydning af den pæne omgangstone er også en bekymring. Det evige princip om handlefrihed kræver, at vi respekterer mange ting, vi ikke er enige i. Konflikter og splid krænker nu ofte »grænserne for almindelig anstændighed«³² Vi har brug for mere beskedenhed og ydmyghed.

Alma advarer mod at blive »opblæste i hjertets stolthed«, at »fremture med at tro, at I er bedre, den ene end den anden« og forfølge den ydmyge, der »vandrer efter Guds hellige orden«.³³

Jeg har set reel godhed blandt folk af alle trosretninger, de er ydmyge og føler, at de skal stå til ansvar over for Gud. Mange af dem gør, som Mika, profeten i Det Gamle Testamente, sagde: »Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.«³⁴

Når vi virkelig er ydmyge, beder vi om tilgivelse og tilgiver andre. Som vi læser i Mosija, belærte Alma om, at lige så ofte vi omvender os, vil Herren tilgive vores overtrædelser.³⁵ Når vi på den anden side ikke tilgiver vores skyldnere, som det anvises i Fadervor,³⁶ bringer vi os selv under fordømmelse.³⁷ På grund af Jesu Kristi forsoning kan vores synder tilgives, hvis vi omvender os. Når vi ikke tilgiver vores skyldnere, fornægter vi i princippet Frelserens forsoning. At bære nag eller nægte at tilgive og at afvise en ydmyg kristuslignende tilgang i vores forhold med andre mennesker bringer os virkelig under fordømmelse. Det er den rene gift for vores sjæl at bære nag.³⁸

Lad mig også advare mod enhver form for hovmod. Gennem profeten Moroni skelner Herren skarpt mellem den hovmodige og den ydmyge: »Tåber gør nar, men de skal sørge; og min nåde er tilstrækkelig for de sagtmodige.« Herren sagde desuden: »Jeg giver menneskene svaghed, så de kan være ydmyge; og min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem.«³⁹

Ydmyghed indebærer også taknemmelighed for vores utallige velsignelser og guddommelige bistand. Ydmyghed er ikke en eller anden stor identificerbar præstation eller at overvinde en stor udfordring. Ydmyghed er et tegn på åndelig styrke. Det er at have den stille vished om, at vi dag for dag og time for time kan stole på Herren, tjene ham og nå hans mål. Det er min bøn, at vi i denne splittede verden fortsat vil stræbe efter sand ydmyghed hver eneste dag. I et yndlingsdigt er det formuleret således:

»Den store prøve på storhed er måden,

man møder den evige hverdag på.«⁴⁰

Jeg bærer mit sikre vidnesbyrd om Frelseren og hans forsoning og vigtigheden af ydmygt at tjene ham hver eneste dag. I Jesu Kristi navn. Amen.