Åndelig formørkelse
Lad ikke livets forstyrrelser formørke himlens lys.
Den 21. august i år skete der to sjældne begivenheder, der fangede folks opmærksomhed over hele jorden. Den første var vores elskede profets, præsident Thomas S. Monsons 90-års fødselsdag. På det tidspunkt var jeg på en opgave i stillehavsområdet og var begejstret over, at de hellige i Australien, Vanuatu, New Zealand og Fransk Polynesien ikke kun var klar over hans personlige milepæl, men de glædede sig også over at kunne fejre den. Jeg følte mig heldig ved at tage del i deres varme udtryk for tro og kærlighed til denne store mand. Hvilken inspiration det er at se den forbindelse, som de sidste dages hellige deler med deres profet.
Selvfølgelig beskrev præsident Monson, der er opmærksom på dem, der gerne vil ønske ham til lykke med fødselsdagen, en ideel fødselsdagsgave: »Find nogen, der har det svært eller er syg eller ensom og gør noget for dem. Det er alt, jeg beder om.« Vi elsker og opretholder dig, præsident Monson.
Solformørkelse
Den anden sjældne og himmelske begivenhed, der fandt sted samme dag og fængslede millioner verden over, var en total solformørkelse. Det er første gang i 99 år, at en sådan formørkelse har bevæget sig over hele USA. Har I nogensinde set en solformørkelse? Måske kan jeg beskrive det lidt mere indgående.
En total solformørkelse sker, når månen bevæger sig mellem jorden og solen og næsten fuldstændigt blokerer for alt lys fra solens overflade. Det faktum, at det kan ske, er et under for mig. Hvis I forestiller jer solen på størrelse med et almindeligt cykelhjul, så er månen til sammenligning knap på størrelse med en lille bitte sten.
Hvordan er det muligt, at selve kilden til vores varme, lys og liv i så stor grad kan blive dækket af noget, der i sammenligning er så lille bitte?
Selvom solen er 400 gange større end månen, så er den også 400 gange længere væk fra jorden. Fra jordens perspektiv får denne geometri solen og månen til at se ud til at være samme størrelse. Når de to står direkte på linje, ser det ud som om, at månen dækker hele solen. De af mine venner og familie, der var i området med total solformørkelse, beskrev, hvordan lys blev erstattet af mørke, stjernerne viste sig, og fuglene holdt op med at synge. Luften blev kold, da temperaturen ved en solformørkelse kan falde med mere end 11 grader celsius.
De beskrev en følelse af ærefrygt, forbløffelse og endda nervøsitet, da de vidste, at en formørkelse kan medføre visse farer. Men de udviste alle forsigtighed for at forhindre permanente øjenskader eller »formørkelsesblindhed« under formørkelsen. Sikkerheden var mulig, fordi de brugte briller, der var udstyret med nogle særlige glas med filtre, der beskyttede øjnene mod potentiel skade.
Analogien
På samme måde som den meget lille måne kan blokere for den storslåede sol, hvorved den slukker for dens lys og varme, kan en åndelig formørkelse forekomme, når vi lader små og besværlige hindringer – dem, vi møder hver dag – komme så tæt på, at de blokerer for storheden, klarheden og varmen fra Jesu Kristi lys og hans evangelium.
Ældste Neal A. Maxwell byggede videre på den analogi, da han sagde: »Selv noget så småt som en mands tommelfinger kan, når den holdes nær på øjet, for ham skjule den meget store sol. Men solen er der stadig. Blindheden forårsages af manden selv. Når vi trækker andre ting for tæt på og sætter dem først, dækker vi for vores syn til himlen.«
Ingen af os ønsker bevidst at dække for vores syn til himlen eller lade en åndelig formørkelse forekomme i vores liv. Lad mig fortælle om noget, der kan hjælpe os til at forhindre åndelig formørkelse i at forårsage permanent åndelig skade.
Evangeliske briller: Bevar et evangelisk perspektiv
Kan I huske min beskrivelse af de særlige briller, der blev brugt til at beskytte dem, der så solformørkelsen, mod øjenskade eller endda blindhed? Når man ser på en åndelig solformørkelse gennem Åndens beskyttende og filtrerende glas, får vi et evangelisk perspektiv, der således beskytter os mod åndelig blindhed.
Lad os se på nogle eksempler. Med profeternes ord i vores hjerte og Helligånden som vores vejleder kan vi kigge på et delvist blokeret himmelsk lys gennem »evangeliske briller« og undgå at blive skadet af en åndelig formørkelse.
Så hvordan tager vi evangeliske briller på? Her er nogle eksempler: Vores evangeliske briller fortæller os, at Herren ønsker, at vi tager del i nadveren hver uge, og at han ønsker, at vi studerer skrifterne og dagligt beder. De fortæller os også, at Satan vil friste os til ikke at gøre det. Vi ved, at hans dagsorden søger at fratage os vores handlefrihed gennem forstyrrelser og verdslige fristelser. Selv på Jobs tid var der nogen, der måske også oplevede en åndelig formørkelse, og de blev beskrevet som dem, der »løber … ind i mørke, ved middagstid famler de sig frem, som var det nat.«
Brødre og søstre, når jeg taler om at se gennem evangeliske briller, så vid, at jeg ikke foreslår, at vi ikke anerkender eller drøfter de udfordringer, vi står over for, eller at vi vandrer rundt lykkeligt uvidende om de fælder og onder, som fjenden har lagt foran os. Jeg taler ikke om at bære skyklapper – men lige det modsatte. Jeg foreslår, at vi ser på vores udfordringer gennem evangeliets glas. Ældste Dallin H. Oaks har sagt, at »perspektiv er evnen til at se al relevant information i et meningsfuldt forhold«. Et evangelisk perspektiv udvider vores syn til et evigt syn.
Når I tager jeres evangeliske briller på, finder I et større perspektiv, fokus og klarsyn på, hvordan I tænker på jeres prioriteter, jeres problemer, jeres fristelser og endda jeres fejltagelser. I vil se et klarere lys, I ikke kunne se uden dem.
Ironisk nok er det ikke det eneste negative, der kan forårsage åndelig formørkelse i vores liv. Ofte kan beundringsværdige eller positive bestræbelser, som vi dedikerer os selv til, blive trukket så tæt på, at de skygger for evangeliets lys og medfører mørke. Disse farer eller forstyrrelser kan omfatte uddannelse og fremgang, magt og indflydelse, ambition, endda talenter og gaver.
Præsident Dieter F. Uchtdorf har sagt, »at enhver dyd, når den overdrives, kan blive til en last … Der kommer et tidspunkt, hvor milesten kan blive møllesten og ambitioner en lænke om halsen.«
Lad mig mere detaljeret komme med nogle eksempler, der kan blive katalysatorer til at undgå vores egen åndelige formørkelse.
De sociale medier
For nogle måneder siden talte jeg ved BYU’s Kvindekonference. Jeg beskrev, hvordan teknologi, deriblandt de sociale medier, letter spredningen af »kundskaben om en frelser … blandt alle folkeslag, stammer, tungemål og folk.« Disse teknologier omfatter Kirkens hjemmesider såsom LDS.org og Mormon.org, mobilapps såsom Evangelisk bibliotek, Mormon Channel, LDS Tools og Family Tree og sociale medieplatforme, deriblandt Facebook, Instagram, Twitter og Pinterest. Disse platforme har genereret hundrede millioner af synes godt om, delinger, visninger, retweets og pins og er blevet meget effektive og virkningsfulde i at dele evangeliet med familie, venner og bekendte.
Til trods for alle disse dyder og passende brug af disse teknologier er der risici forbundet med dem, at de, når de bliver trukket for tæt på, kan udsætte os for en åndelig formørkelse og potentielt blokere for evangeliets strålende lys og varme.
Brugen af de sociale medier, mobilapps og -spil kan tage enormt meget tid og kan reducere samtaler ansigt til ansigt. Tabet af personlige samtaler kan påvirke ægteskaber, erstatte værdifulde åndelige praksisser og kvæle udviklingen af sociale færdigheder, især blandt de unge.
To andre risici ved de sociale medier er idealiseret virkelighed og ødelæggende sammenligninger.
Mange (hvis ikke alle) af de billeder, der bliver slået op på de sociale medier, viser livet fra dets bedste side – ofte meget urealistisk. Vi har alle set de smukke billeder af indretning af hjemmet, vidunderlige feriesteder, smilende selfies, overdådig madforberedelse og billeder af tilsyneladende uopnåelige kropsidealer.
Her er for eksempel et billede, som I ville kunne se på nogens sociale mediekonto. Men det fanger ikke helt hele billedet af, hvad der faktisk sker i det virkelige liv.
En sammenligning af vores eget tilsyneladende middelmådige liv med andres velredigerede, perfekte, fremstillede liv, som de bliver præsenteret på de sociale medier, får os til at føle os mismodige, misundelige og endog som en fiasko.
En person, der har delt adskillige af sine egne posts, sagde, måske kun delvist i spøg: »Hvad er pointen med at være lykkelig, hvis man ikke poster det?«
Som søster Bonnie L. Oscarson mindede os om denne formiddag, så afhænger succes i livet ikke af, hvor mange synes godt om vi får, eller hvor mange venner eller følgere vi har på de sociale medier. Det har i stedet noget at gøre med at skabe meningsfulde forbindelser med andre og tilføje lys til deres liv.
Forhåbentlig kan vi lære at være mere virkelige, finde mere humor og opleve færre skuffelser, når vi står over for billeder, der kan portrættere idealiseret virkelighed, og som alt for ofte fører til ødelæggende sammenligninger.
Sammenligninger er tilsyneladende ikke blot et tegn på vores tid, men fandtes også i tidligere tider. Apostlen Paulus advarede folket på sin tid, fordi de »måler og sammenligner sig … med sig selv, uforstandige som de er.«
Lad os med så megen passende og inspireret anvendelse af teknologi bruge den til at undervise, inspirere og løfte os op og opmuntre andre til at blive deres bedste – i stedet for at vise vores idealiserede virtuelle person. Lad os også undervise om og vise den retskafne brug af teknologi til den opvoksende slægt og advare dem mod de tilhørende farer og den destruktive brug af den. Når man ser på de sociale medier gennem evangeliets glas, kan man forhindre det i at blive en åndelig formørkelse i vores liv.
Stolthed
Lad os nu tale om den ældgamle anstødssten, stolthed. Stolthed er det modsatte af ydmyghed, der er »villighed til at underkaste sig Herrens vilje«. Når vi er stolte, har vi tendens til at give os selv æren i stedet for at give den til andre, deriblandt Herren. Stolthed er ofte konkurrencepræget; det er en tendens til at søge at opnå mere og forudsætte, at vi er bedre end andre. Stolthed resulterer i vrede og had; den får en til at bære nag eller til at tilbageholde tilgivelse. Stolthed kan dog blive opslugt i den kristuslignende egenskab, ydmyghed.
Forhold, selv til nær familie og vores kære, især til nær familie og vores kære – selv mellem mænd og hustruer – næres i ydmyghed og hindres af stolthed.
For mange år siden ringede en direktør for en stor detailhandel til mig for at tale om sit firma, der var ved at blive opkøbt af en af dets konkurrenter. Han og adskillige andre ansatte i hovedsædet var meget nervøse for, at de ville miste deres job. Da han vidste, jeg kendte den øverste ledelse i det opkøbende firma godt, spurgte han, om jeg ville både præsentere ham og give ham en god anbefaling, ja, endog arrangere et møde for ham. Han afsluttede så med følgende udtalelse: »Du ved, hvad man siger? ›De sagtmodige skal forgå!‹«
Jeg tog hans kommentar for at være humoristisk ment. Jeg forstod joken. Men der var et vigtigt princip, som jeg følte i sidste ende ville være en hjælp for ham. Jeg svarede: »Faktisk er det ikke det, man siger. Faktisk er det lige det modsatte. ›De sagtmodige … skal arve jorden‹, det er det, der står.«
I forhold til det, jeg har oplevet i Kirken såvel som i min professionelle karriere, så har nogle af de største, de mest effektive mennesker, jeg har kendt, været blandt de mest sagtmodige og ydmyge.
Ydmyghed og sagtmodighed passer som hånd i handske. Må vi huske på, at »ingen bortset fra den sagtmodige og ydmyge af hjertet er antagelig for Gud«.
Jeg beder om, at vi vil stræbe efter at undgå stolthedens åndelige formørkelse ved at favne ydmyghedens dyd.
Konklusion
Afslutningsvis er en solformørkelse i sandhed et forunderligt naturfænomen, hvor solens skønhed, varme og lys fuldstændigt kan dækkes af et forholdsvist ubetydeligt objekt, hvilket medfører mørke og kølighed.
Et lignende fænomen kan gentages åndeligt set, når ellers små og ubetydelige ting bliver trukket for tæt på og blokerer for Jesu Kristi evangeliums skønhed, varme og himmelske lys og erstatte det med koldt mørke.
Briller, der er designet til at beskytte synet hos dem i området med en total solformørkelse, kan forhindre permanente skader eller endda blindhed. Evangeliske briller bestående af en kundskab og et vidnesbyrd om evangeliske principper og ordinancer, giver et evangelisk perspektiv, der på samme måde kan yde en stor åndelig beskyttelse og klarhed for nogen, der bliver udsat for farerne ved en åndelig formørkelse.
Hvis I opdager noget, der synes at blokere for evangeliets lys og glæde i jeres liv, så opfordrer jeg jer til at sætte det i et evangelisk perspektiv. Se gennem et evangelisk brilleglas, og vær opmærksomme på ikke at lade ubetydelige og irrelevante ting i livet dække for jeres evige syn på den store plan for lykke. Lad kort sagt ikke livets forstyrrelser formørke himlens lys.
Vidnesbyrd
Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at uanset hvilken hindring, der måtte blokere for vores udsyn til det evangeliske lys, så er lyset der stadig. Kilden til varme, sandhed og klarhed er Jesu Kristi evangelium. Jeg bærer vidnesbyrd om en kærlig himmelsk Fader, om hans Søn, Jesus Kristus, og om Sønnens rolle som vor Frelser og Forløser. I Jesu Kristi navn. Amen.