Kom og følg mig
23.-29. september. Galaterne: ›I skal leve i Ånden‹


»23.-29. september. Galaterne: ›I skal leve i Ånden‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2019, 2019

»23.-29. september. Galaterne«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Kristus viser sig for Paulus i fængslet

23.-29. september

Galaterne

»I skal leve i Ånden«

Nedskriv de åndelige indtryk, du får, når du læser Galaterne. Når du gør det, vil det hjælpe dig til at huske og tænke over dem i fremtiden.

Nedskriv dine indtryk

Jesu Kristi evangelium tilbyder frihed fra åndeligt fangenskab. Men nogle gange vender folk, der har oplevet evangeliets frihed, sig væk fra det og »vil … nu igen trælle« (Gal 4:9). Det var det, som nogle af de galatiske hellige gjorde – de vendte sig væk fra den frihed, som Kristus havde tilbudt dem (se Gal 1:6). Paulus’ Brev til Galaterne var på det tidspunkt en bydende opfordring til at komme tilbage til »den frihed … Kristus [har] befriet os [til]« (Gal 5:1). Det er en opfordring, som vi også har brug for at høre og give agt på, for selvom omstændigheder ændrer sig, er kampen mellem frihed og trældom konstant. Som Paulus sagde, er det ikke nok at være »kaldet til frihed« (Gal 5:13); vi må også »stå … fast« i den (Gal 5:1) ved at stole på Kristus.

Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Galaterne 1-5

Kristi lov gør mig fri.

Paulus skrev til de galatiske hellige, da han fandt ud af, at de blev ført på afveje af falske lærdomme. En af disse lærdomme var, at ikke-jøder, der havde taget imod evangeliet, skulle omskæres og holde andre af moselovens ritualer for at blive frelst. Paulus kaldte disse traditioner »trælleåg« (Gal 5:1), fordi de forhindrede de hellige i fuldt ud at efterleve Kristi lov, der bringer sand frihed. Hvad finder du i Paulus’ råd til galaterne, der kan hjælpe dig til at forstå, hvad sand frihed er? Du kunne også tænke over, hvilke trælleåg der kunne findes i dit liv. Er der noget, der forhindrer dig i at opleve den frihed, som evangeliet tilbyder? Hvordan har Kristus og hans evangelium »befriet« dig (Gal 5:1)?

Se også 2 Nefi 2:27; 9:10-12.

Galaterne 3

Jeg er arving til de velsignelser, Abraham blev lovet.

Nogle af de galatiske hellige var bekymrede for, at de, fordi de ikke var Abrahams bogstavelige efterkommere, ikke ville modtage de velsignelser, Abraham blev lovet, deriblandt ophøjelse. Hvad kvalificerer ifølge Galaterne 3:7-9, 13-14, 27-29 en person til at være af »Abrahams slægt«? Få mere at vide om de velsignelser, Abraham blev lovet, og de velsignelser, som vi kan arve som hans efterkommere, ved at se »Abraham, covenant of«, og »Abrahamic Covenant«, Gospel Topics, topics.lds.org.

Galaterne 3:6-25

Havde Abraham Jesu Kristi evangelium?

Profeten Joseph Smith har forklaret : »Vi kan ikke tro, at de gamle i alle tidsaldre var så uvidende om himlens orden, som mange antager, for alle, som nogensinde er blevet frelst, er blevet frelst ved denne store forløsningsplans kraft, og det såvel før som efter Kristi komme … Abraham ofrede og fik trods dette evangeliet forkyndt for sig« (»The Elders of the Church in Kirtland to Their Brethren Abroad«, The Evening and the Morning Star, mar. 1834, s. 143, josephsmithpapers.org). De følgende skriftsteder indikerer også, at Jesu Kristi evangelium blev forkyndt før Frelserens jordiske tjenestegerning: Helaman 8:13-20; Moses 6:50-66.

Galaterne 5:13-26; 6:7-10

Hvis jeg »leve[r] i Ånden«, vil jeg modtage »Åndens frugt«.

Når du studerer disse vers, kan det hjælpe dig til at evaluere, hvor godt du lever i Ånden. Oplever du Åndens frugt, der bliver nævnt i vers 22-23? Hvilken anden frugt eller andre resultater af åndelig livsførelse har du bemærket? Tænk over, hvad du har brug for for at fremme den frugt mere fuldt ud. Hvordan kan det forbedre de vigtige forhold i dit liv at fremme denne frugt?

Æbler på et træ

Jeg må søge »Åndens frugt« i mit liv.

Måske prøver du at leve i Ånden, men det virker ikke som om, at dine anstrengelser bærer den lovede frugt. Læs Galaterne 6:7-10 (der ofte omtales som høstens lov). Hvilket budskab føler du, at Herren har til dig i disse vers? Hvordan kunne du bruge disse vers til at opmuntre nogen, der kæmper med at efterleve evangeliet?

Se også Alma 32:28, 41-43; Lære og Pagter 64:32-34.

Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde din families behov. Her er nogle forslag:

Galaterne 3:11

Hvad vil det sige at »leve af tro«? Hvad gør din familie for at vise, at I lever af tro?

Galaterne 4:1-7

Du kan præsentere Galaterne 4 ved at tale om forskellen mellem en konges træl og hans børn. Hvilke muligheder eller potentiale har en konges børn, som en træl ikke har? Tænk over dette, når I sammen læser disse vers 1-7. Hvad lærer disse vers os om vores forhold til vor himmelske Fader?

Galaterne 5:22-23

Du kan tilføje noget sjov til jeres samtale om Galaterne 5:22-23 ved at lade din familie sætte mærkater med de ord, som Paulus brugte til at beskrive »Åndens frugt«, på forskellige rigtige frugter. Derefter kan alle i familien vælge en frugt, definere ordet og fortælle om nogen, der er et eksempel på den frugt. Dette kunne føre til en samtale om, hvordan jeres familie kunne indbyde Ånden i jeres hjem og fremme den frugt. Efter samtalen kunne I spise frugtsalat sammen.

Galaterne 6:1

Der kan være tider, hvor nogen i din familie »gribes i en overtrædelse«. Hvilket råd finder du i Galaterne 6:1 om, hvad man kan gøre i en sådan situation?

Galaterne 6:7-10

Hvis din familie nogensinde har plantet noget sammen, kunne du bruge den oplevelse til at illustrere princippet: »Hvad et menneske sår, skal det også høste« (v. 7). Eller du kunne spørge din familie om deres yndlingsfrugt eller yndlingsgrøntsag og tale om, hvad det kræver at pleje en plante, der producerer den slags mad. (Du kan som en hjælp bruge det billede, der medfølger dette oplæg). I kan derefter tale om velsignelser, som jeres familie håber at modtage, og hvordan man kan høste disse velsignelser.

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Hjælp din familie til at anvende skrifterne på sig selv. Nefi sagde: »Jeg anvendte alle skrifter på os, så det kunne blive os til gavn og lærdom« (1 Ne 19:23). Hjælp din familie til at gøre dette ved at bede dem om at tænke over tidspunkter, hvor de har oplevet Åndens frugt, der bliver beskrevet i Galaterne 5:22-23 (se Undervisning på Frelserens måde, s. 21).

pærer på et træ

Paulus lærte os, at når vi lever i Ånden, vil vi opleve Åndens frugt i vores liv.