Kom og følg mig
11.-17. november. Hebræerne 7-13: ›Ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til‹


»11.-17. november. Hebræerne 7-13: ›Ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2019, 2019

»11.-17. november. Hebræerne 7-13«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Melkisedek giver Abraham en velsignelse

Melkisedek velsigner Abram, af Walter Rane

11.-17. november

Hebræerne 7-13

»En ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til«

Når du læser Hebræerne 7-13, kan du modtage indtryk gennem Helligånden. Tænk over, hvordan du kan nedskrive dem. Du kan for eksempel skrive dem i dette oplæg, i margenen på dine skrifter eller i appen Evangelisk bibliotek.

Nedskriv dine indtryk

Selv trofaste hellige lider nogle gange »spot og mishandling«, der kan ryste deres selvtillid (se Hebr 10:32-38). Paulus vidste, at de jøder, der var omvendt til kristendommen, oplevede alvorlig forfølgelse på grund af deres nye tro. For at opmuntre dem til at forblive tro mod deres vidnesbyrd mindede han dem om den lange tradition med trofaste troende fra deres egen historie: Abel, Enok, Noa, Abraham, Sara, Josef og Moses – »en sky af vidner« om, at Guds løfter er virkelige og er værd at vente på (Hebr 12:1). Den arv af tro deles af alle, der »ser hen til Jesus [som] troens banebryder og fuldender« (Hebr 12:2). På grund af ham kan vi, når modstanderen vil have, at vi »viger tilbage«, i stedet »træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro« (Hebr 10:22, 38). For os og for de fordums hellige er Jesus Kristus vores »ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til« (Hebr 9:11).

Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Hebræerne 7:1-22

Det Melkisedekske Præstedømme er det højere præstedømme.

I århundreder havde jøderne udøvet det levitiske præstedømme, også kendt som Det Aronske Præstedømme. Men med fylden af Jesu Kristi evangelium kom det større Melkisedekske Præstedømme, som tilbød endnu større velsignelser. Hvad lærer du om Det Melkisedekske Præstedømme af Hebræerne 7? Her er nogle eksempler på sandheder, du kan finde:

Joseph Smiths Oversættelse, Hebræerne 7:3, 21:De, der bliver ordineret til Det Melkisedekske Præstedømme, »bliver ligesom Guds Søn« og er »præster for bestandig«.

Hebræerne 7:11:Det levitiske præstedømme er ikke nok til, at vi kan nå »målet«, og det blev derfor afløst af Det Melkisedekske (se L&P 84:18-22).

Hebræerne 7:20-21:Det Melkisedekske Præstedømme modtages gennem en ed (se L&P 84:19-44).

Hvilke velsignelser har du modtaget fra Det Melkisedekske Præstedømme og dets tilhørende ordinancer?

Se også Alma 13:1-13; Lære og Pagter 121:36-46; Gospel Topics, »Melchizedek Priesthood«, topics.lds.org; Guide til skrifterne, »Melkisedek«, scriptures.lds.org; Henry B. Eyring, »Tro og præstedømmets ed og pagt«, Liahona, maj 2008, s. 61-64; Dallin H. Oaks, »Præstedømmets nøgler og myndighed«, Liahona, maj 2014, s. 49-52.

Hebræerne 9:1-10:22

Fordums og nutidige ordinancer peger hen mod Jesus Kristus.

Dette brevs oprindelige hebræiske læsere ville have været meget bekendt med det fordums åbenbaringstelt og de ordinancer, som Paulus beskrev. Men nogle så ikke helt, at formålet med disse ordinancer var at pege hen mod Jesu Kristi sonoffer.

På Bibelens tid, på en årlig helligdag, der hed forsoningsdagen, trådte en ypperstepræst ind i den helligste del (eller det allerhelligste) i templet i Jerusalem og ofrede en ged eller et lam for at sone for Israels synder. Paulus forklarede, at Jesus Kristus er en højpræst, der ofrer et enkelt offer – sit eget liv – for at sone for verdens synder (se Hebr 9:24-10:14).

Tænk på de ordcancer, som du tager del i i dag, Hvordan peger disse ordinancer hen imod Jesus Kristus?

 

Hebræerne 11

Tro kræver at stole på Guds løfter.

Hvis nogen spurgte dig om at definere tro, hvad ville du så sige? Søster Anne C. Pingree, tidligere medlem af Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, trak på ordene fra Hebræerne 11 til at komme med denne definition: »Troen, den åndelige evne til at blive overtalt af løfterne, som ses ›i det fjerne‹, men som måske ikke opnås i dette liv, er en sikkerhed for dem, som i sandhed tror« (»Se løfterne i det fjerne«, Liahona, nov. 2003, s. 14).

Du kan overveje at lave din egen definition på tro, når du tænker over forslagene i Hebræerne 11. Hvad lærer de eksempler, som folkene nævnt i dette kapitel viser, dig om tro (se også Eter 12:6-22)?

Se også Alma 32:21, 26-43; Jeffrey R. Holland, »En ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til«, Liahona, jan. 2000, s. 42-45; Gospel Topics, »Faith in Jesus Christ«, topics.lds.org.

Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde din families behov. Her er nogle forslag:

Hebræerne 10:32-36.

Du kan bede din familie om at fortælle om åndelige oplevelser, hvor de har følt sig »oplyst« med sandhed. Hvordan kan disse oplevelser hjælpe os til ikke at »kast[e] … [vores] frimodighed bort« på tidspunkter med prøvelser eller tvivl?

Hebræerne 11

Hvordan kan du hjælpe din familie til at lære af de trofaste eksempler, der bliver nævnt i Hebræerne 11? Det kunne være sjovt at lave et rollespil over historierne om nogle af disse eksempler. Eller måske kunne din familie tale om de eksempler, som andre trofaste folk, I kender, viser – deriblandt jeres forfædre, kirkeledere og folk i jeres lokalsamfund.

Hebræerne 12:2

Hvorfor var Jesus ifølge dette vers villig til at udholde smerten og lidelsen på korset? Hvad lærer det os om, hvordan vi kan udholde vores prøvelser? Præsident Russell M. Nelson kom med nyttig indsigt om dette vers i sit budskab »Glæde og åndelig overlevelse« (Liahona, nov. 2016, s. 81-84).

Hebræerne 12:5-11

Hvorfor tugter og opdrager Herren os? Når I læser disse vers sammen, hvad lægger din familie så mærke til angående, hvordan Herren ser tugtelse? Hvordan påvirker disse vers, hvordan du tugter andre eller bliver tugtet?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Benyt musik til at invitere Ånden og undervise i læren. Det Første Præsidentskab har sagt: »Musik har ubegrænsede muligheder for at bibringe [os] større åndelighed« (»Det Første Præsidentskabs forord«, Salmer og sange, s. x). Måske kunne en sang, såsom »Skal vi svigte vore pagter«, (Salmer og sange, nr. 167) være et godt supplement til en familiedrøftelse af Hebræerne 11.

model af det gamle Jerusalem

Det fordums tempels symboler og dets ordinancer belærte om Jesu Kristi rolle.