Det Nye Testamente 2023
17.-23. april. Matthæus 18; Lukas 10: »Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?«


»17.-23. april. Matthæus 18; Lukas 10: »Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)

»17.-23. april. Matthæus 18; Lukas 10«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023

den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner, af Dan Burr

17.-23. april

Matthæus 18; Lukas 10

»Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?«

Når du bønsomt læser og tænker over Matthæus 18 og Lukas 10, så vær opmærksom på Helligåndens stille tilskyndelser. Han vil fortælle dig, hvordan du kan bruge disse lærdomme og historier. Nedskriv de indtryk, du modtager.

Nedskriv dine indtryk

Når du stiller Herren et spørgsmål, modtager du måske et svar, du ikke forventede. Hvem er min næste? Enhver, der har brug for din hjælp og kærlighed. Hvem er den største i himmeriget? Et barn. Er det nok at tilgive andre syv gange? Nej, man bør tilgive syvoghalvfjerds gange (se Luk 10:29-37; Matt 18:4, 21-22). Uventede svar fra Herren kan få os til at ændre den måde, vi tænker, føler og handler på. Hvis du søger Herrens vilje, fordi du virkelig ønsker at lære af ham, vil Herren lære dig, hvordan du lever på en måde, der fører til evigt liv med ham.

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus 18:21-35

Jeg skal tilgive andre, hvis jeg vil modtage tilgivelse fra Herren.

Peters forslag om, at han kunne tilgive andre syv gange, kan synes meget gavmildt, men Jesus underviste i en højere lov. Hans svar, »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange« (vers 22), underviste ikke om tal, men i stedet om at udvikle en kristuslignende tilgivende indstilling. Når du læser lignelsen om den gældbundne tjener, så tænk på de gange, hvor du har følt Guds barmhjertighed og omsorg. Er der nogle, der har brug for at føle din barmhjertighed og omsorg?

Ældste David E. Sorensen har givet følgende vigtige råd: »Selv om vi tilgiver en nabo, som sårer os, bør vi stadig arbejde konstruktivt på at forhindre, at denne skade gentages … Tilgivelse kræver ikke, at vi accepterer eller tolererer det onde … Men når vi kæmper mod synd, må vi ikke tillade had eller vrede at kontrollere vores tanker eller gerninger« (»Tilgivelse vil ændre bitterhed til kærlighed«, Liahona, maj 2003, s. 12).

Lukas 10:1-20

Hvem er De Halvfjerds?

Jesus Kristus fulgte et mønster, der blev grundlagt på Det Gamle Testamentes tid (se 2 Mos 24:1; 4 Mos 11:16) og »udpegede … tooghalvfjerds andre« udover sine tolv apostle til vidne om ham, forkynde hans evangelium og hjælpe ham i hans gerning. Dette mønster fortsætter i den genoprettede kirke. Halvfjerdsere bliver kaldet til at hjælpe De Tolv i deres mission som særlige vidner om Jesus Kristus for hele verden.

Se også Lære og Pagter 107:25-26, 33-34, 97.

Lukas 10:25-37

For at opnå evigt liv må jeg elske Gud og elske min næste som mig selv.

Det er nyttigt at huske, at lignelsen om den barmhjertige samaritaner var Jesu måde at besvare to spørgsmål på: »Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« og »Hvem er så min næste?« (Luk 10:25, 29). Når du læser denne lignelse, så hav disse spørgsmål i tankerne. Hvilke svar finder du?

På Jesu tid havde fjendskabet mellem jøderne og samaritanerne eksisteret i århundreder. Samaritanerne var efterkommere af jøder, der boede i Samaria, og som havde giftet sig med ikke-jøder. Jøderne følte, at samaritanerne var blevet fordærvet af deres omgang med ikke-jøderne og var frafaldne. Jøderne tog gerne omveje på mange kilometer for at undgå at skulle igennem Samaria (se også Luk 9:52-54; 17:11-18; Joh 4:9; 8:48).

Hvorfor tror du, at Frelseren valgte en samaritaner, en, der var hadet af jøderne, som et eksempel på barmhjertighed og på at elske sin næste? Hvad inspirerer denne lignelse dig til at gøre?

Se også Mosija 2:17; »Lignelsen om den barmhjertige samaritaner« (video), JesuKristiKirke.org.

2:3

Lukas 10:38-42

Vi vælger »den gode del« ved at foretage daglige valg, der fører til evigt liv.

I Lukas 10:38-42 opfordrede Jesus kærligt Martha til at tænke anderledes om den måde, hun brugte sin tid på. Efter at have citeret disse vers sagde søster Carol F. McConkie: »Hvis vi vil være hellige, skal vi lære at sidde ved Israels Helliges fødder og afsætte tid til hellighed. Lægger vi telefonen, den uendelige huskeliste og verdens bekymringer til side? Bøn, studium og at give agt på Herrens ord leder hans rensende og helbredende kærlighed ind i vores sjæl. Lad os afse tid til at være hellig[e], så vi vil blive fyldt med hans hellige og helliggørende Ånd« (»Hellighedens skønhed«, Liahona, maj 2017, s. 9-12). Du vil måske undersøge, hvordan du bruger din tid – selv på gode ting. Er der noget, der er mere »fornødent« (vers 42) og fortjener mere af din opmærksomhed?

familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Matthæus 18:1-11.Hvorfor vil Jesus have os til at blive som et lille barn? Hvilke egenskaber har børn, som vi kan udvikle til at blive mere kristuslignende? (se Mosi 3:19).

Jesus sammen med børn

Jesus vil gerne have, at hans disciple bliver ligesom små børn.

Matthæus 18:15.Hvordan kan vi anvende rådet i Matthæus 18:15 i vores interaktioner med vores familie? Hvordan vil det velsigne vores familie?

Matthæus 18:21-35.Hvad lærer denne lignelse os om Jesus Kristus? Hvad lærer den os om, hvordan vi behandler andre?

Lukas 10:25-37.Medlemmer af familien vil måske kunne lide at klæde sig ud og fremføre denne lignelse. Hvordan er vi nogle gange som de forskellige personer i lignelsen? Hvordan er Frelseren som den barmhjertige samaritaner? Hvordan kan vi være ligesom den barmhjertige samaritaner?

I kan overveje at synge en salme eller børnesang sammen, der underbygger sandhederne i denne lignelse. Et eksempel er »Frelser, jeg vil følge dig« (Salmer og sange, nr. 152), men der er mange andre. Familiemedlemmer vil måske nyde at finde en salme eller sang og forklare, hvordan den relaterer til lignelsen.

Lukas 10:38-42.Er det nogensinde svært at få åndelige ting til at passe ind i jeres families planer? Historien om Maria og Martha kunne inspirere til et familieråd eller en familieaften om, hvordan man kan leve bedre. Som familie kan I lave en liste over måder, hvorpå man kan vælge »den gode del« (se Luk 10:42).

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Jesus siger: Elsk enhver«, Børnenes sangbog, s. 39.

Gør undervisningen bedre

Skab en kærlig atmosfære. Hvordan de enkelte i familien føler for og behandler hinanden kan virkelig påvirke ånden i dit hjem. Hjælp alle i familien til at gøre deres del for, at der er kærlighed og respekt i jeres hjem, så alle føler sig trygge nok til at fortælle om oplevelser, spørgsmål og vidnesbyrd (se Undervisning på Frelserens måde, s. 15).

Kristus sammen med Maria og Martha

Kristus hjemme hos Maria og Martha, af Walter Rane