»22.-28. maj. Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 24-25; Markus 12-13; Lukas 21: »Menneskesønnen kommer««, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)
»22.-28. maj. Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 24-25; Markus 12-13; Lukas 21«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023
22.-28. maj
Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 24-25; Markus 12-13; Lukas 21
»Menneskesønnen kommer«
Når du læser Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 24-25; Markus 12-13 og Lukas 21, vil du måske spørge: »Hvilke budskaber har disse kapitler til mig? Til min familie? I forhold til min kaldelse?«
Nedskriv dine indtryk
Jesu disciple må have fundet hans profeti overraskende: Jerusalems store tempel, det jødiske folks åndelige og kulturelle centrum, ville blive ødelagt så fuldstændigt, »der ikke [skulle] lades sten på sten tilbage«. Disciplene ønskede naturligvis at vide mere. »Hvornår skal det ske?« spurgte de. »Og hvad er tegnet på dit komme?« (JS-M 1:2-4). Frelserens svar åbenbarede, at den store ødelæggelse, der ville komme til Jerusalem – en profeti, der blev opfyldt i år 70 e.Kr. – ville være forholdsvis lille i forhold til tegnene på hans andet komme i de sidste dage. Det, der synes at være endnu mere urokkeligt end templet i Jerusalem, ville vise sig at være midlertidigt – solen, månen, stjernerne, nationerne og havet. Selv »himlens kræfter skal rystes« (JS-M 1:33). Hvis vi er åndeligt opmærksomme, kan denne tumult lære os at sætte vores lid til noget, der i sandhed er permanent. Som Jesus lovede: »Skønt … himlen og jorden skal forgå, så skal mine ord dog ikke forgå … Og den, som omhyggeligt bevarer mit ord, skal ikke blive ført vild« (JS-M 1:35, 37).
Forslag til personligt skriftstudium
Hvad er Joseph Smith – Matthæusevangeliet?
Joseph Smith – Matthæusevangeliet, som findes i Den Kostelige Perle, er Joseph Smiths oversættelse af det sidste vers af Matthæus 23 og hele Matthæus 24. Joseph Smiths inspirerede version gengiver dyrebare sandheder, der har været gået tabt. Vers 12-21 henviser til ødelæggelsen af Jerusalem i fordums tid; vers 21-55 indeholder profetier om de sidste dage.
Joseph Smith – Matthæus 1:21-37; Markus 13:21-37; Lukas 21:25-38
Profetier om Frelserens andet komme kan hjælpe mig til at se på fremtiden med tro.
Det kan være foruroligende at læse om de begivenheder, der fører op til Jesu Kristi andet komme. Men da Jesus profeterede om disse begivenheder, fortalte han sine disciple, at de skulle ikke lade sig skræmme (se JS-M 1:23). Hvordan kan du undlade at lade dig skræmme, når du hører om jordskælv, krige, bedrag og hungersnød? Tænk over dette spørgsmål, når du læser disse vers. Markér eller læg mærke til beroligende råd, du finder.
Joseph Smith – Matthæus 1:26-27, 38-55; Matthæus 25:1-13; Lukas 21:29-36
Jeg må altid være beredt til Frelserens andet komme.
Gud har ikke åbenbaret »hverken dagen eller timen« (Matt 25:13), hvor Menneskesønnen kommer. Men han ønsker ikke, at den dag »pludselig kommer over [os]« (Luk 21:34), så han har givet os råd om, hvordan vi skal forberede os.
Når du læser disse vers, så find de lignelser og andre sammenligninger, som Frelseren brugte til at undervise os om, at vi altid skal være parat til hans andet komme. Hvad lærer du af dem? Hvad bliver du inspireret til at gøre?
Du kan også tænke over, hvordan Frelseren ønsker, at du skal hjælpe med at berede verden på hans andet komme. Hvad føler du, at det betyder at være klar til at modtage Frelseren, når han kommer? Ældste D. Todd Christoffersons tale »Forberedelse til Herrens tilbagekomst« (Liahona, maj 2019, s. 81-84) kan hjælpe dig med at tænke over dette.
Russell M. Nelson, »Omfavn fremtiden med tro«, Liahona, nov. 2020, s. 73-76.
Vor himmelske Fader forventer, at jeg bruger hans gaver fornuftigt.
I Frelserens lignelse henviste et »talent« til penge. Men lignelsen om talenterne kan få os til at tænke over, hvordan vi bruger vores velsignelser, ikke bare penge. Når du har læst denne lignelse, kan du lave en liste over nogle af de velsignelser og opgaver, som din himmelske Fader har betroet dig. Hvad forventer han, at du gør med disse velsignelser? Hvordan du bruge disse gaver mere klogt?
Når jeg tjener andre, tjener jeg Gud.
Hvis du undrer dig over, hvordan Herren vil bedømme dit liv, så læs lignelsen om fårene og bukkene. Hvorfor tror du, omsorg for de trængende kan hjælpe med at forberede dig til at tage det »rige i arv«, som er Guds?
Hvordan ligner denne lignelse de to andre i Matthæus 25? Hvilke budskaber har de tre til fælles?
Se også Mosija 2:17; 5:13.
Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften
-
Joseph Smith – Matthæusevangeliet.Hjælp jeres familie til at udforske dette kapitel ved at opfordre dem til at se efter Frelserens lærdomme om, hvordan vi kan forberede os til hans andet komme (se for eksempel vers 22-23, 29-30, 37, 46-48). Hvad kan vi gøre for at følge dette råd? Jeres familie vil måske nyde at synge »Når Jesus atter kommer her« (Børnenes sangbog, s. 46-47) og tegne billeder af, hvordan de forestiller sig Frelserens genkomst.
-
Joseph Smith – Matthæusevangeliet 1:22, 37.Hvad vil det sige at bevare Guds ord? Hvordan kan vi individuelt og som familie gøre dette? Hvordan kan det at gøre det hjælpe os til at undgå at blive bedraget?
-
Matthæus 25:1-13.I kan bruge billedet af de ti brudepiger, der er med i dette oplæg, til at tale om Matthæus 25:1-13. Hvilke detaljer ser vi på billedet, der er beskrevet i disse vers?
I kan udklippe former som dråber af olie ud af papir og gemme dråberne rundt omkring i dit hjem. I kan sætte dråberne fast til genstande som skrifterne eller et billede af templet. Når familiemedlemmerne finder dråberne, kan I diskutere, hvordan disse genstande hjælper os med at forberede os til det andet komme.
-
Markus 12:38-44; Lukas 21:1-4.Hvad fortæller disse vers os om, hvordan Frelseren ser på vores ofre? Vis jeres familie, hvordan man betaler tiende og fasteoffer til Herren. Hvordan hjælper disse ofre med at opbygge Guds rige? Hvordan kan vi også tilbyde »alt, hvad [vi har]« til Herren? Mark 12:44).
Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.
Forslag til sang: »Når Jesus atter kommer her«, Børnenes sangbog, s. 46-47.