Det Nye Testamente 2023
23.-29. oktober. 1 og 2 Timotheus; Titus; Filemon: »Vær et forbillede for de troende«


»23.-29. oktober. 1 og 2 Timotheus; Titus; Filemon: ›Vær et forbillede for de troende‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)

»23.-29. oktober. 1 og 2 Timotheus; Titus; Filemon«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023

tre kvinder står uden for templet

23.-29. oktober

1 og 2 Timotheus; Titus; Filemon

»Vær et forbillede for de troende«

Nogle gange er det en hjælp at gribe dit skriftstudium an med et eller flere spørgsmål i tankerne. Indbyd Ånden til at vejlede dig, når du studerer, og nedskriv den inspiration, du modtager.

Nedskriv dine indtryk

I de breve, som Paulus skrev til Timotheus, Titus og Filemon, får vi et glimt ind i hjertet på en af Herrens tjenere. Ulig Paulus’ andre breve til hele menigheder blev disse skrevet til enkeltpersoner – Paulus’ nære venner og medarbejdere i Guds værk – og når man læser dem, er det som at lytte til en samtale. Vi ser Paulus opmuntre Timotheus og Titus, to menighedsledere, i deres tjeneste i kirken. Vi ser ham bønfalde sin ven Filemon om at tilgive en hellig og behandle ham som en bror i evangeliet. Paulus’ ord var ikke rettet direkte til os, og han forventede nok ikke, at så mange folk en dag ville læse dem. Men alligevel finder vi i disse breve råd og opmuntring til os, uanset hvad vores personlige tjenestegerning er, når vi tjener Kristus.

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Hvem var Timotheus og Titus?

Timotheus og Titus havde tjent sammen med Paulus på nogle af hans missionsrejser. Da de tjente sammen, havde de opnået Paulus’ respekt og tillid. Timotheus blev senere kaldet som kirkeleder i Efesos, og Titus blev kaldet som leder på Kreta. I disse breve gav Paulus Timotheus og Titus instruktioner og opmuntring angående deres ansvar, der omfattede forkyndelse af evangeliet og at kalde mænd til at tjene som tilsynsmænd eller biskopper.

Se også Guide til skrifterne, »Paulus’ breve«, »Timotheus«, »Titus«.

To missionærer taler med en mand

»Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende« (1 Tim 4:12).

1 Timotheus 4:10-16

»Vær et forbillede for de troende.«

Timotheus var forholdsvis ung, men Paulus vidste, at han kunne blive en god kirkeleder på trods af sin unge alder. Hvilket råd gav Paulus Timotheus i 1 Timotheus 4:10-16? Hvordan kan dette råd hjælpe dig til at føre andre til Frelseren og hans evangelium?

Se også Alma 17:11.

2 Timotheus

»Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.«

Det menes, at 2 Timotheus er det sidste brev, som Paulus skrev, og det virker som om, at han vidste, at hans tid på jorden var kort (se 2 Tim 4:6-8). Hvordan kunne Timothy have følt det, vel vidende at han måske snart ville være uden sin betroede mentor og leder? Hvad sagde Paulus for at opmuntre ham? Du kan også læse skriftstedet med dine egne udfordringer og frygt i tankerne. Hvilke budskaber om håb og opmuntring har Herren til dig i 2 Timotheus?

Se også Kelly R. Johnson, »Varig kraft«, Liahona, nov. 2020, s. 112-114.

2 Timotheus 3

Efterlevelse af evangeliet giver sikkerhed fra de sidste dages åndelige farer.

Vi lever i »de sidste dage«, som Paulus talte om, og de »hårde tider« er kommet (2 Tim 3:1). Når du læser 2 Timotheus 3, så skriv de sidste dages hårde tider ned, som bliver nævnt (se også 1 Tim 4:1-3):

Kan du komme i tanke om eksempler på disse hårde tider i verden omkring dig – eller i dit eget liv? Hvordan »sniger« disse hårde tider, ligesom folkene fra vers 6, »sig ind i husene og får magt over [dig]«? Hvilket råd finder du i 2 Timotheus 3 og andre steder i disse breve, der kan beskytte dig og din familie mod disse åndelige farer? (se for eksempel 1 Tim 1:3-11; 2 Tim 2:15-16; Tit 2:1-8).

Hvem var Filemon?

Filemon var en kristen, der var blevet omvendt til evangeliet af Paulus. Filemon ejede en slave ved navn Onesimus, som tilsyneladende flygtede til Rom. Der mødte Onesimus Paulus og blev omvendt til evangeliet. Paulus sendte Onesimus tilbage til Filemon med et brev, der opfordrede Filemon til at modtage Onesimus »ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder« (Filem 1:16).

Filemon

Jesu Kristi disciple behandler hinanden som brødre og søstre.

Mens du læser Paulus’ brev til Filemon, skal du tænke over, hvordan du kan anvende hans råd på dine relationer med andre. Her er nogle spørgsmål, du kan overveje:

  • Vers 1-7: Hvad siger ord som »medarbejder« og »medkæmper« dig om forhold mellem hellige? Hvornår har du følt dig »opfrisket af« en bror eller søster i Kristus?

  • Vers 8-16: Hvad betyder det at »påbyde« og »rette en bøn«? Hvorfor valgte Paulus at rette en bøn til Filemon i stedet for at påbyde ham det? Hvad håbede Paulus på at opnå ved at sende Onesimus tilbage til Filemon?

  • Vers 16: Hvad betyder det at være »en kær broder [eller søster] … i Herren«? Kender du nogen, som du har brug for at modtage på denne måde?

familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

1 Timotheus 2:9-10.Hvad betyder det at vi skal være ærbare med »gode gerninger«? Hvilke gode gerninger kan vores familie gøre i denne uge? I kan sammen synge en sang om at gøre noget godt såsom »Har jeg gjort noget godt?« (Salmer og sange, nr. 143).

1 Timotheus 4:12.Hjælp jeres familie til at ønske at blive »et forbillede for de troende« ved at bede dem om at tegne billeder af mennesker, der har været et godt forbillede for dem. Hvordan har disse folk inspireret os til at følge Jesus Kristus? Præsident Thomas S. Monsons budskab »Vær et eksempel og et lys« (Liahona, nov. 2015, s. 86-88) kan give nogle idéer til, hvordan man kan være et eksempel for andre.

1 Timotheus 6:7-12.Hvorfor tror I, at »kærlighed til penge er roden til alt ondt«? Hvilke farer er der ved at fokusere vores liv på penge eller ejendele? Hvordan kan vi blive tilfredse med de velsignelser, vi har?

2 Timotheus 3:14-17.Hvilke velsignelser gives der ifølge disse vers dem, der kender og studerer skrifterne? Måske kunne jeres familie fortælle om skriftsteder, som de har syntes var særligt »nyttig[e]«.

Filemon 1:17-21.Hvad var Paulus villig til at gøre for Onesimos? Hvordan kan det sammenlignes med, hvad Frelseren frivilligt gjorde for os? (se også 1 Tim 2:5-6; L&P 45:3-5). Hvordan kan vi følge Paulus’ og Frelserens eksempel?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Mit lys«, Børnenes sangbog, s. 96.

Gør undervisningen bedre

Undervis om tydelige og enkle læresætninger. Herrens evangelium er smukt i dets enkelhed (se L&P 133:57). I stedet for at prøve at underholde jeres familie med lektioner, der kræver megen forberedelse, så stræb efter at undervise om tydelige og enkle læresætninger (se 1 Tim 1:3-7).

to børn studerer skrifterne

»Fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus« (2 Tim 3:15).