»Noget at være opmærksom på: ›Jesus vil sige til Israel: Kom hjem!‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022, 2021
»Noget at være opmærksom på: ›Jesus vil sige til Israel: Kom hjem!‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022
Noget at være opmærksom på
»Jesus vil sige til Israel: Kom hjem!«
I Sinajs ørken samlede Moses israelitterne ved foden af et bjerg. Der erklærede Herren, at han ville gøre denne gruppe af for nyligt befriede slaver til et mægtigt folk. Han sagde: »I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig« (2 Mos 19:6). Han lovede, at de ville blomstre og trives, selv når de var omgivet af meget større og stærkere fjender (se 5 Mos 28:1-14).
Alt dette ville ikke ske, fordi israelitterne var mange eller stærke eller dygtige. Det ville, som Herren forklarede ske: »hvis I adlyder mig og holder min pagt« (2 Mos 19:5). Det var Guds kraft, ikke deres egen, der ville gøre dem mægtige.
Alligevel adlød israelitterne ikke altid hans røst, og med tiden holdt de op med at holde hans pagt. Mange begyndte at tilbede andre guder og antog kulturen omkring sig. De afviste præcis det, der gjorde dem til en nation, der var forskellig fra alle andre – deres pagtsforhold til Herren. Hvis ikke Guds magt beskyttede dem (se 2 Kong 17:6-7) var der intet, der kunne stoppe deres fjender (se 2 Krøn 36:12-20).
Spredningen
Flere gange i perioden omkring 735 og 720 f.Kr. invaderede assyrerne Israel, der var hjemsted for ti af de tolv stammer, og førte tusinder af israelitter i fangenskab til forskellige dele af Det Assyriske Rige (se 2 Kong 17:1-7).1 Disse israelitter blev kendt som »de tabte stammer«, dels fordi de blev fjernet fra deres hjemland og spredt blandt andre nationer. Men de blev også tabt i en dybere forstand: Med tiden mistede de deres identitetsfølelse som Guds pagtsfolk.
Fordi det sydlige rige Juda til tider var mere retfærdigt end Israel, holdt det stand i længere tid.2 Men til sidst vendte folket dér sig også væk fra Herren. Assyrerne angreb og erobrede det meste af Juda. Kun Jerusalem blev mirakuløst bevaret (se 2 Kong 19; Es 10:12-13). Senere, mellem 597 og 580 f.Kr., ødelagde babylonierne Jerusalem inklusive templet og førte mange af byens indbyggere i fangenskab (se 2 Kong 24-25; 2 Krøn 36; Jer 39; 52). Cirka 70 år senere fik en rest af Juda lov til at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge templet. Mange blev dog i Babylon.3
Flere generationer senere var israelitter fra alle stammer »[hvirvlet] bort blandt alle folkeslagene, som de ikke kender« (Zak 7:14; se også Am 9:8-9). Nogle var af Herren blevet ført til andre lande (se 2 Ne 1:1-5; Omni 1:15-16). Andre havde forladt Israel for at undslippe fangenskab (se 2 Kong 25:22-26; Jer 42:13-19; 43:1-7) eller af politiske eller økonomiske årsager.4
Vi kalder disse begivenheder for spredningen af Israel. Og det er vigtigt at kende til spredningen af flere grunde. For det første er det et vigtigt emne i Det Gamle Testamente: Mange profeter i Det Gamle Testamente var vidner til den åndelige nedadgående spiral, der førte til spredningen af Israel. De forudså denne spredning og advarede mod den, og nogle af dem gennemlevede den endda.5 Det er nyttigt at huske på, når I læser bøgerne Esajas, Jeremias og Amos og mange af de andre bøger i den sidste del af Det Gamle Testamente. Når I ud fra denne kontekst læser deres profetier om Assyrien og Babylon, afgudsdyrkelse og fangenskab, isolation og til sidst genopretning, så ved I, hvad de taler om.
Når I forstår spredningen af Israel, vil det også hjælpe jer med at forstå Mormons Bog, fordi Mormons Bog er en optegnelse over en gren af det spredte Israel (se 1 Ne 15:12). Denne optegnelse begynder med Lehis familie, der flygtede fra Jerusalem omkring 600 f.Kr., lige før babylonierne angreb. Lehi var en af de profeter, der profeterede om, at Israel ville blive spredt.6 Og hans familie var med til at opfylde denne profeti ved at tage deres gren af Israels hus og plante den på den anden side af jorden i Amerika.
Jerusalems ødelæggelse anført af Nebukadnesar, af William Brassey Hole, © Providence Collection/med tilladelse fra goodsalt.com
Indsamlingen
Spredningen af Israel er dog kun halvdelen af historien. Herren glemmer ikke sit folk og forlader dem heller ikke helt, selv når de har forladt ham. De mange profetier om, at Israel ville blive spredt, blev ledsaget af mange løfter om, at Gud en dag ville indsamle dem.7
Den dag er i dag – i vore dage. Indsamlingen er allerede begyndt. I 1836, tusinder af år efter, at Moses samlede Israels børn ved foden af Sinajbjerget, dukkede Moses op i templet i Kirtland for at overdrage Joseph Smith »nøglerne til at kunne indsamle Israel fra jordens fire dele« (L&P 110:11). Under ledelse af dem, der har disse nøgler, samles Israels stammer fra hver nation, hvor Herrens tjenere er i stand til at tage til.
Præsident Russell M. Nelson har kaldt denne indsamling »det vigtigste, der finder sted på jorden i dag. Intet andet kan måle sig i storhed, intet andet kan sammenlignes i vigtighed, intet andet kan sammenlignes i storslåethed. Og vælger I det, hvis I vil, kan I blive en stor del af det.«8
Hvordan gør man det? Hvad vil det sige at indsamle Israel? Betyder det at genoprette de tolv stammer i det land, de engang beboede? Faktisk betyder det noget meget større, meget mere evigt. Som præsident Nelson forklarede:
»Når vi taler om indsamlingen, taler vi om denne grundlæggende sandhed: Alle vor himmelske Faders børn, på begge sider af sløret, fortjener at høre budskabet om Jesu Kristi gengivne evangelium …
Hver gang I gør noget, der hjælper nogen – på begge sider af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud og modtage deres nødvendige dåbs- og tempelordinancer, bidrager I til Israels indsamling. Så enkelt er det.«9
Det vil, som Esajas skrev, ske »én for én« (Es 27:12) eller som Jeremias forudsagde det, »én fra en by, to fra en slægt« (Jer 3:14).
At indsamle Israel betyder at bringe Guds børn tilbage til ham. Det betyder at genoprette deres pagtsforhold med ham. Det betyder at genoprette det »hellige folk«, som han for længe siden erklærede, han ville etablere (2 Mos 19:6).
Kom hjem
Som pagtsholdere er I en del af Israels hus.10 I er blevet indsamlet, og I er indsamlere. Den århundredlange episke begivenhed, der begyndte med en pagt mellem Gud og Abraham, bygges nu op til sit højdepunkt, og I er nøglepersoner. Nu er tidspunktet kommet, hvor »Jesus vil sige til Israel: ›Kom hjem!‹«11
Dette er indsamlernes budskab: Kom hjem til pagten. Kom hjem til Zion. Kom hjem til Jesus Kristus, Israels Hellige, og han vil bringe jer hjem til Gud, jeres Fader.