Det Gamle Testamente 2022
11.-17. juli. 2 Kongebog 17-25: »Han stolede på Herren, Israels Gud«


»11.-17. juli. 2 Kongebog 17-25: ›Han stolede på Herren, Israels Gud‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»11.-17. juli. 2 Kongebog 17-25«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

mennesker forlader ødelagt by

Fangeflugt, af James Tissot og andre

11.-17. juli

2 Kongebog 17-25

»Han stolede på Herren, Israels Gud«

Da Josija hørte, hvad der stod i lovbogen, svarede han i tro. Hvordan kan I reagere i tro på det, I læser i 2 Kongebog 17-25?

Nedskriv dine indtryk

På trods af profeten Elisas imponerende tjeneste fortsatte det åndelige forfald i Israel. Ugudelige konger tilskyndede til afgudsdyrkelse, og krig og frafald florerede. Til sidst erobrede Det Assyriske Rige Israels rige og spredte Israels ti stammer.

I mellemtiden gik det ikke meget bedre i kongeriget Juda. Afgudsdyrkelse var også udbredt der. Men midt i alt dette åndelige forfald nævner Bibelens beretninger to retfærdige konger, der, for en tid, ledte deres folk tilbage til Herren. Den ene hed Hizkija. Under hans regeringstid erobrede assyrerne, efter deres sejr over Israel mod nord, også meget af det sydlige område. Men Hizkija og hans folk viste tro på Herren, og han frelste Jerusalem på mirakuløs vis. Senere, efter endnu en periode med frafald, begyndte Josijas regeringstid. Delvist inspireret af genopdagelsen af lovbogen gennemførte Josija reformer, der i høj grad fornyede det religiøse liv blandt folket.

Hvad lærer vi af disse to lyspunkter i de ellers mørke år i Judas historie? I tænker måske over troens og Guds ords kraft i jeres liv. Ligesom Israel og Juda træffer vi alle både gode og dårlige beslutninger. Og når vi fornemmer, at der er behov for fornyelse i vores liv, kan eksemplerne fra Hizkija og Josija måske inspirere os til at »stole på Herren vor Gud« (2 Kong 18:22).

Se også 2 Krønikebog 29-35; afsnittet nedenfor: Noget at være opmærksom på: »Jesus vil sige til Israel: Kom hjem!«

Learn More image
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

2 Kongebog 18-19

Jeg kan forblive tro mod Herren i udfordrende tider.

De fleste af os har oplevet perioder, hvor vores tro bliver udfordret. Hizkija og hans folk oplevede det, da den assyriske hær invaderede Juda, lagde mange byer øde og nærmede sig Jerusalem. Når du læser 2 Kongebog 18-19, så forestil dig, at du boede i Jerusalem på dette tidspunkt. Hvordan ville du for eksempel have følt ved at høre assyrernes hån, som den er beskrevet i 2 Kongebog 18:28-37 og 19:10-13? Hvad kan du lære af Hizkijas respons? (Se 2 Kong 19:1-7, 14-19). Hvordan støttede Herren Hizkija? (Se 2 Kong 19:35-37). Tænk over, hvordan han har støttet dig i udfordrende tider.

Du kan også tænke over beskrivelsen af Hizkija i 2 Kongebog 18:5-7. Hvad siger disse vers om, hvorfor Hizkija var i stand til at forblive trofast, da udfordringerne kom væltende? Hvordan kan du følge hans eksempel?

Se også 3 Nefi 3-4; D. Todd Christofferson, »Faste og standhaftige i troen på Kristus«, Liahona, nov. 2018, s. 30-33.

2 Kongebog 19:20-37

Alt er i Herrens hænder.

Sankerib, kongen af Assyrien, havde god grund til at tro, at hans hær ville erobre Jerusalem. Assyrien havde besejret mange nationer, inklusive Israel – så hvorfor skulle Jerusalem være anderledes? (Se 2 Kong 17; 18:33-34; 19:11-13). Men Herren sendte et budskab om Sankerib til Hizkija gennem profeten Esajas, og det er nedskrevet i 2 Kongebog 19:20-34. Hvordan vil du opsummere dette budskab? Hvilke sandheder finder du i disse vers, der giver dig tillid til Herren og hans plan?

Se også Helaman 12:4-23; Lære og Pagter 101:16.

2 Kongebog 21-23

Skrifterne kan vende mit hjerte til Herren.

Har du nogensinde følt, at du manglede noget, rent åndeligt? Måske fornemmede du, at dit forhold til Gud kunne være meget stærkere. Hvad hjalp dig med at vende tilbage til ham? Overvej disse spørgsmål, mens du læser om, hvordan kongeriget Judas faldt fra Herren under kong Manasse (se 2 Kong 21), og hvordan kong Josija hjalp dem med på ny at hengive sig til ham (se 2 Kong 22-23). Hvad inspirerede Josija og hans folk? Denne beretning kan måske inspirere dig til på ny at forpligte dig til at »følge Herren … af hele [dit] hjerte og af hele [din] sjæl« (2 Kong 23:3).

Når du læser disse kapitler, så overvej også at studere kapitel 6 i Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball (2006, s. 59-68), hvor præsident Kimball tilkendegiver, at beretningen om kong Josija er »en af de fineste beretninger i alle skrifterne« (s. 65). Hvorfor havde præsident Kimball mon den opfattelse? Hvad finder du i præsident Kimballs ord, især hans kommentarer om kong Josija, der hjælper dig med at anvende 2 Kongebog 22-23 i dit liv?

Se også Alma 31:5; Takashi Wada, »Tag for jer af Kristi ord«, Liahona, maj 2019, s. 38-40.

12:36
familie studerer skrifterne

Skrifterne kan vende vores hjerte til Herren.

familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

2 Kongebog 19:14-19.Hvad kan vi lære af Hizkijas eksempel, der kan hjælpe os, når vi har store problemer eller vanskelige spørgsmål? Hvordan har Herren besvaret vores bønner om hjælp? Måske kan hvert familiemedlem kreere noget, der kan stå i hjemmet og minde dem om, at de bør vende sig til Herren.

2 Kongebog 22:3-7.De arbejdere, der er beskrevet i 2 Kongebog 22:3-7, blev betroet de penge, der skulle bruges til at genopbygge templet, »for de handler på tro og love« (vers 7). Når I har læst disse vers, kan I bede familiens medlemmer om at nævne ting, som de er blevet betroet. Hvordan kan vi være pålidelige, ligesom arbejderne i disse vers?

2 Kongebog 22:8-11, 19; 23:1-3.Hvad gør indtryk på os ved Josija og hans folks reaktion på Guds ord? Hvordan reagerer vi på Guds ord i skrifterne? Jeres familie kan dele skriftsteder eller historier, der har forstærket deres ønske om at følge vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

2 Kongebog 23:25.Hvad lægger vi især mærke til ved beskrivelsen af Josija i dette vers? Jeres familie kan på papirhjerter tegne ting, som de kan gøre i denne uge for at vende sig til Herren af hele deres hjerte.

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Når jeg dine skrifter søger«, Salmer og sange, nr. 183

Gør jeres personlige studium bedre

Søg efter inspirerende ord og vendinger. Ånden kan gøre jer opmærksom på bestemte ord eller vendinger, mens I læser. De kan inspirere og motivere jer. Det virker måske som om de er skrevet til jer.

mand, der bringer en skriftrulle til kongen

Illustration af en skriftklog, der bringer en skriftrulle til kong Josija, af Robert T. Barrett