»31. maj-6. juni. Lære og Pagter 60-62: ›Alt kød [er] i min hånd‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020
»31. maj-6. juni. Lære og Pagter 60-62«, Kom og følg mig – Primary: 2021
31. maj-6. juni
Lære og Pagter 60-62
»Alt kød [er] i min hånd«
Husk, at den bedste måde, du kan forberede dig på at undervise om Lære og Pagter 60-62, kommer gennem dit personlige studium og familiestudiet af disse afsnit.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Giv alle børn en mulighed for at fortælle noget, de har lært af skrifterne i løbet af ugen eller sidste søndags primaryklasse. Når hvert barn har gjort det, beder du et andet barn i klassen om at sammenfatte det, der blev fortalt.
Undervis i læren: yngre børn
Lære og Pagter 60:4; 61:1-2, 36; 62:1
Skrifterne lærer mig om Jesus Kristus.
Lære og Pagter 60-62 indeholder mange udtalelser, der kan hjælpe børnene til at forstå, hvem Jesus Kristus er og øge deres kærlighed til ham.
Mulige aktiviteter
-
Vis et billede af Jesus Kristus, og bed børnene om at fortælle, hvorfor de elsker Jesus. Vælg nogle få vendinger fra Lære og Pagter 60-62, der lærer dig om Frelseren, og del dem med børnene (se fx L&P 60:4; 61:1-2, 36; 62:1). Hjælp børnene med at gentage vendingerne sammen med dig. Fortæl om dine følelser for Jesus Kristus.
-
Vis nogle få billeder af Jesus fra hans jordiske tjeneste (se Evangelisk kunst, nr. 34-61). Lad børnene hjælpe dig med at forklare, hvad Jesus gør på billederne. Hvordan viser han sin kærlighed til vor himmelske Faders børn? Fortæl børnene om et af dine yndlingsskriftsteder, der lærer os om Jesus.
-
Syng sammen »Jeg prøver at bli’ som Jesus« (Børnenes sangbog, s. 40-41). Når I synger om, hvordan man kan blive som Jesus, så hold en gang imellem pause og bed børnene om at færdiggøre sætningen: »Jeg kan være som Jesus ved …«
Jesus ønsker, at jeg deler hans evangelium med andre.
Børn elsker at fortælle det, de ved, til andre. Hjælp dem til at forstå, at når de fortæller det, de ved, om evangeliet, er vor himmelske Fader tilfreds med dem.
Mulige aktiviteter
-
Forklar, at Herren bad profeten Joseph Smith og andre kirkeledere om at rejse fra Kirtland i Ohio til Jackson County i Missouri. Han bad dem om at forkynde evangeliet på vejen ud og på hjemturen. Læs Lære og Pagter 62:3, og bed børnene om at lytte efter, hvad missionærerne gjorde, som Herren var tilfreds med. Bær vidnesbyrd om, at Herren er tilfreds med os, når vi fortæller andre om evangeliet.
-
Hjælp børnene med at lave skilte, der viser, at de ønsker at være missionærer for Kirken. Lad dem tage deres skilt på og øve sig på at dele deres vidnesbyrd med hinanden.
-
Syng en sang sammen om at fortælle om evangeliet, fx »Jeg ønsker nu at være missionær« (Børnenes sangbog, s. 90). Hjælp børnene til at tænke på, hvad de ville sige, hvis nogen spurgte dem om, hvad de elsker ved Jesus Kristus og hans kirke. Bed dem om at tegne de ting, de elsker ved Kristi evangelium.
Undervis i læren: ældre børn
Lære og Pagter 60:7, 13; 62:3, 9
Jeg kan åbne min mund og dele Jesu Kristi evangelium med andre.
Et barns vidnesbyrd kan være lige så kraftfuldt som en voksens, da kraften i vidnesbyrdet ikke kommer af en persons alder eller erfaring, men fra Helligånden. Hjælp børnene til at få selvtillid til, at de kan åbne deres mund og fortælle andre om det, de ved, er sandt.
Mulige aktiviteter
-
Hvilke velsignelser lovede Herren i Lære og Pagter 60:7 og 62:3, 9 til dem, der deler hans evangelium? Hvordan velsigner det andre at dele evangeliet? Overvej at fortælle om en oplevelse fra dit liv, hvor du fortalte andre om evangeliet – hvilke velsignelser førte din indsats med sig? Lad børnene fortælle om oplevelser, de har haft. I kan også synge en sang om missionering og tale om de velsignelser, der er nævnt i sangen.
-
Hjælp børnene med at lave rollespil over situationer, hvor de kan dele evangeliet med deres venner. Hvad vil de for eksempel sige, hvis nogen spurgte dem, hvorfor de går i kirke? Eller hvis en ven så dem have en VDR-ring på eller læse i Mormons Bog og stillede spørgsmål? Hvad vil de sige?
Lære og Pagter 60:7; 61:1-2, 36; 62:1
Herren er villig til at tilgive mig, hvis jeg omvender mig.
Joseph Smith og andre ledere i Kirken var ikke fuldkomne. Nogle gange skændtes de og var utålmodige. Men Herren var barmhjertig mod dem og tilgav dem altid, hvis de omvendte sig.
Mulige aktiviteter
-
Læs Lære og Pagter 60:7 og 61:2 med børnene, og bed dem om at finde ord, disse vers har til fælles. Mind dem om, at disse åbenbaringer blev givet til Joseph Smith og andre kirkeledere. Hvad ønskede Herren, at de skulle vide? Hvad lærer vi af disse vers om, hvordan Frelseren har det med os, når vi laver fejl?
-
Skriv Hvordan er Jesus Kristus? på tavlen. Læs Lære og Pagter 61:1-2, 36 og 62:1 sammen, og lav en liste over svar på dette spørgsmål, børnene finder i versene. Hvordan hjælper egenskaberne på tavlen os til at forstå, hvorfor Frelseren er villig til at tilgive os? Hvordan kan vi følge hans eksempel?
Lære og Pagter 60:5; 61:22; 62:5-8
Herren ønsker, at jeg bruger min handlefrihed og hans Ånd til at træffe gode valg.
Hvordan kan du bruge disse vers til at undervise børnene om, hvordan Herren hjælper dem til at træffe gode valg?
Mulige aktiviteter
-
Lad børnene tale om engang, hvor de måtte træffe en beslutning. Hvordan besluttede de sig for, hvad de skulle gøre? Læs Lære og Pagter 62:5, 7-8 sammen for at lære, hvad Herren sagde til de ældster, der snart skulle rejse fra Missouri til Kirtland i Ohio. Hvilke valg skulle de træffe om deres rejse? Hvad har Gud givet os som hjælp til at træffe gode valg? Fortæl børnene, hvordan du har brugt Åndens vejledning og din egen sunde dømmekraft til at træffe beslutninger.
-
Del klassen op i tre grupper, og bed hver gruppe om at læse et af følgende vers, hvori Herren instruerede nogle missionærer i, hvordan de skulle udføre deres mission: Lære og Pagter 60:5, 61:22 og 62:5. Hvad lægger vi mærke til ved Frelserens ord i disse vers? Hvorfor kan det være godt at bruge vores egen dømmekraft i stedet for at vente på specifik vejledning fra Gud i alle ting?
Tilskynd til at lære derhjemme
Indbyd børnene til at øve sig på at fortælle et familiemedlem om evangeliet. De kan for eksempel dele noget med dem, de har lært i Primary.