»9.-15. august. Lære og Pagter 88: ›Grundlæg … et Guds hus‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020
»9.-15. august. Lære og Pagter 88«, Kom og følg mig – Primary: 2021
9.-15. august
Lære og Pagter 88
»Grundlæg … et Guds hus«
I Lære og Pagter 88:118 står der: »Lær hinanden visdomsord.« Hvilke »visdomsord« i Lære og Pagter 88 virker mest relevante for de børn, du underviser?
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Fortæl børnene, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus ønsker, at vi bliver ved med at lære gennem livet. Bed dem derefter om at fortælle om noget, de lærer om derhjemme, i skolen eller i Kirken.
Undervis i læren: yngre børn
Gud ønsker, at jeg er nær ham.
Hvad kan du gøre for at få børnene til at føle Guds nærhed i deres liv?
Mulige aktiviteter
-
Når du læser Lære og Pagter 88:63, så bed børnene om at agere nogle af de ord, de hører. De kan for eksempel lade som om, de ser efter noget eller banker på.
-
Bed et barn om at holde et billede af Jesus forrest i lokalet, mens de andre børn står bagerst. Bed dem om at tage et skridt fremad, når de hører dig sige noget, vi kan gøre for at komme tættere til Frelseren, og tage et skridt tilbage, når du siger noget, der skaber afstand til Frelseren. Bær dit vidnesbyrd om, at når vi forsøger at komme tættere på Herren, vil han komme tættere på os.
Min himmelske Fader ønsker, at jeg skal lære.
»Uddannelse er en vigtig del af vor himmelske Faders plan for at hjælpe dig til at blive mere som han … Den viden, du får, vil være værdifuld i livet her på jorden og i det liv, der kommer« (Til styrke for de unge, s. 9).
Mulige aktiviteter
-
Vis et billede af en skole, eller tegn en på tavlen, og bed børnene om at forklare, hvad en skole er, og hvad der foregår der. Fortæl om den skole, Joseph Smith grundlagde (se »Kapitel 31: Visdomsordet«, Historier fra Lære og Pagter, s. 119-122). Vis et billede af et hjem, en kirke og et tempel og spørg, hvordan disse steder også er som skoler.
-
Syng en sang sammen om at lære, såsom »Søg, tænk og bed« (Børnenes sangbog, s. 66). Spørg børnene, hvad de kan lide at lære om.
-
Læs Lære og Pagter 88:118 og fremhæv vendingen »lær hinanden«. Del noget visdom, du har lært af hvert af børnene i din klasse, og bed dem om at dele noget visdom, de har lært.
Templet er Guds hus.
Overvej, hvordan du kan hjælpe børnene til at have kærlighed til templet og et ønske om at tilbede Herren der, når de er klar.
Mulige aktiviteter
-
Vis børnene, hvordan de kan lave et »tempelspir« ved at hæve deres arme og samle deres fingerspidser. Læs Lære og Pagter 88:119, og bed dem om at lave et spir, hver gang du siger ordet »hus«. Forklar, at vor himmelske Fader ønskede, at Joseph Smith og de hellige byggede et tempel, eller et »Guds hus«. Vis et billede af et nærtliggende tempel, mens du taler om forskellene på et tempel og en kirkebygning.
-
Bær dit vidnesbyrd om templet, og syng en sang sammen om templet, fx »Jeg elsker Herrens tempel« (Børnenes sangbog, s. 99). Lad dem tegne et billede af sig selv på vej til templet.
Undervis i læren: ældre børn
Jesus Kristus kan rense mig for synd.
At blive helliggjort betyder at blive ren. Hvordan kan du hjælpe børnene til at forstå, at de kan blive helliggjort, når de følger Jesus Kristus?
Mulige aktiviteter
-
Bed et barn om at læse Lære og Pagter 88:68 højt og en anden om at læse vers 74. Bed børnene om at lytte efter en vending, der findes i begge disse vers. Hvordan »helliggør« vi os? (Hvis det er nødvendigt, kan I slå »Helliggørelse« op i Guide til skrifterne). Tegn et hjerte, en hånd og en fod på tavlen. Hjælp børnene til at tænke på, hvad det vil sige at »gør[e] hjertet rent« og »rens[e]« vores hænder og fødder. Hvordan hjælper Frelseren os til at gøre det? Hvordan kan vi bruge vores hjerte, hænder og fødder til at blive mere som Jesus?
-
Forklar, at Herren ønskede, at hans folk skulle helliggøres, inden de kunne komme i templet. Overvej at bede en ung mand eller en ung kvinde, der har en tempelanbefaling, om at besøge klassen. Bed vedkommende om at vise børnene, hvordan en tempelanbefaling ser ud, tale om, hvad de gør for at være værdig til den og fortælle, hvorfor det er vigtigt at have en tempelanbefaling, selv hvis vi ikke bor tæt på et tempel.
Min himmelske Fader ønsker, at jeg skal lære.
Du kan hjælpe børnene til at forstå, at ved at lære om både åndelige og timelige sager kan det forberede dem til at tjene Herren.
Mulige aktiviteter
-
Skriv Hvad, Hvorfor og Hvordan på tavlen. Bed børnene om at læse Lære og Pagter 88:77-79 i par og lave en liste over, hvad Herren ønsker, vi lærer om. Bed dem derefter om at se i vers 80 for at finde ud af, hvorfor han ønsker, at vi lærer. De kan derpå se i vers 118 for at finde ud af, hvordan vi bør lære. Hvad lærer vi i disse vers om, hvordan Herren ser på uddannelse og læring?
-
Vis et verdenskort, og læs Lære og Pagter 88:79 sammen. Hvorfor er det vigtigt for os at lære om lande og kulturer? Hvis nogle af de børn, du underviser, har besøgt eller boet i et andet land, så vis dem ting, der repræsenterer den kultur, og fortæl det, du har lært.
»Grundlæg … et Guds hus.«
Herrens instruktion om »Guds hus« kan være en vejledning for os, når vi opbygger vores liv og hjem.
Mulige aktiviteter
-
Bed børnene om at vælge syv ord, der beskriver deres hjem eller et hjem, de har besøgt. Bed dem derpå om at læse Lære og Pagter 88:119 og finde de syv ord, Herren bruger til at beskrive sit hus. Hjælp børnene til at tænke over, hvordan de kan gøre deres hjem til et »Guds hus«.
-
Giv hvert barn en vending fra Lære og Pagter 88:119-126, de kan tegne. Når de viser deres tegning til hinanden, så lad dem se i verset for at gætte, hvilken vending hvert billede repræsenterer.
-
Skriv Gør og Gør ikke på tavlen. Bed dem om at læse Lære og Pagter 88:119-126 og nævne ting, Herren ønskede, de hellige skulle gøre eller ikke gøre som forberedelse til at lære i templet. De kan slå ord, de ikke kender så godt, op i en ordbog. Bed dem om at vælge noget, de vil begynde at gøre, eller noget, de vil holde op med at gøre.
Tilskynd til at lære derhjemme
Bed børnene om at nedskrive eller tegne en ting, de har lært, som de gerne vil fortælle deres familie om.