»6.-12. december. Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2: ›Vi tror‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020
»6.-12. december. Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2«, Kom og følg mig – Primary: 2021
6.-12. december
Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2
»Vi tror«
Overvej hvordan du kan hjælpe børnene i din klasse til at styrke deres tro på grundlæggende sandheder i evangeliet, når du studerer denne uge og planlægger at undervise.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Kast en bold hen til et barn, og bed barnet om at fortælle noget, han eller hun tror på om Jesus Kristus og vor himmelske Fader. Gentag, indtil alle har haft mulighed for at fortælle noget.
Undervis i læren: Yngre børn
Jeg tror på Jesu Kristi evangelium.
Du kan bruge Trosartiklerne til at gennemgå nogle af Jesu Kristi Kirkes grundlæggende overbevisninger sammen med børnene. Hvorfor er det vigtigt, at de børn, du underviser, tror på disse enkle sandheder?
Mulige aktiviteter
-
Vælg nogle få trosartikler, du føler er særligt vigtige for de børn, du underviser. Vis for hver trosartikel et billede (se denne uges aktivitetsside) eller en historie (fra skrifterne eller dit liv), som illustrerer eller klarlægger en sandhed i den artikel. Fortæl børnene, hvorfor den sandhed er vigtig for dig, og lad dem fortælle, hvorfor den er vigtig for dem.
-
Find salmer eller børnesange, der kan hjælpe dem til at forstå en eller flere af trosartiklerne. Måske kan børnene hjælpe dig med at vælge. Syng sangene sammen, og hjælp dem til at se, hvilken forbindelse sangene har til trosartiklerne.
Trosartikel 1:9; Officiel erklæring 1 og 2
Herren vejleder sin kirke gennem sin profet.
Eftersom medlemmer af Kirken stilles over for mange forskellige forandringer, kan vi finde fred ved at vide, at vor himmelske Fader er villig til at give åbenbaring for at vejlede os. Hjælp de børn, du underviser, til at styrke deres tro på, at Gud vejleder sin kirke gennem en levende profet.
Mulige aktiviteter
-
Vis et sæt skrifter og et billede af den levende profet (eller et nyligt konferencenummer af Liahona). Hjælp børnene til at afgøre, hvilken ting der henviser til udtrykket »alt, hvad Gud har åbenbaret« og hvilken ting der henviser til sætningen »alt, hvad han nu åbenbarer« (TA 1:9).
-
Sluk for lyset, og anbring et billede af Jesus Kristus på tavlen. Lys med en lommelygte på billedet for at vise, hvordan profeten, ligesom lygten, hjælper os til at se Frelseren tydeligere.
-
Find nogle enkle vejledninger på at lave noget, fx mad eller noget legetøj. Følg vejledningerne sammen med børnene, og forklar, at vor himmelske Fader gennem profeten giver os vejledning for at hjælpe os til at komme tilbage og bo hos sig. Hvad har profeten lært os, så vi kan komme tilbage til Gud?
Undervis i læren: Ældre børn
Trosartiklerne fremkommer med enkle sandheder i evangeliet.
Sommetider kan evangeliet virke stort og kompliceret, især for børn. Trosartiklerne kan hjælpe børnene til på en enkel måde at forstå nogle af de grundlæggende sandheder, vi tror på som sidste dages hellige.
Mulige aktiviteter
-
Bed hvert barn om at vælge et nøgleord eller en vending fra en af trosartiklerne og dele den med klassen. Lad derpå de andre børn gætte (eller finde ud af), hvilken trosartikel det ord eller den vending kommer fra. Bed børnene om at fortælle, hvorfor det ord eller den vending, de valgte, er vigtig.
-
Bed et par dage før nogle få børn om at forberede at dele et kort budskab om deres yndlingstrosartikel med klassen. Deres budskab kan være et billede, en sang, en historie eller oplevelse eller andre skriftsteder. Bed disse børn om at fortælle, hvorfor de kan lide den trosartikel, de valgte.
-
Skriv nogle spørgsmål på tavlen, folk kunne have om vores tro, der kan besvares med en af trosartiklerne. Bed børnene om at vælge et spørgsmål og finde en trosartikel, der besvarer det. Lad dem øve sig på at besvare spørgsmålet ved at bruge trosartiklen.
Profeter hjælper os til at kende vor himmelske Faders vilje.
Officiel erklæring 1 og 2 er glimrende eksempler på, hvordan profeter får og følger åbenbaring fra Gud. Hvordan kan du hjælpe børnene til at styrke deres tro på, at Gud leder sin kirke ved åbenbaring?
Mulige aktiviteter
-
Bed børnene om at finde en trosartikel, der forklarer om profeter eller åbenbaring. Lad dem fortælle, hvorfor de er taknemmelige for, at vi har en levende profet. Fortæl om nogle eksempler på, hvordan Gud har vejledt Kirken gennem åbenbaring, herunder de eksempler, der er beskrevet i Officiel erklæring 1 og 2, og lad dem komme med eksempler, de kender til (fx nylige ændringer i Kirkens programmer eller retningslinjer).
-
Giv dem følgende skriftstedshenvisninger: 2 Nefi 26:33, Jakob 2:27. Opfordr dem til at afgøre, hvilket skriftsted der har med Officiel erklæring 1 at gøre (som førte til, at flerkoneri ophørte), og hvilket der har med Officiel erklæring 2 at gøre (som gjorde præstedømmets og templets velsignelser tilgængelige for mennesker af alle racer). Bær dit vidnesbyrd om, at Herren åbenbarer sin vilje til fordums og nutidige profeter.
-
Skriv følgende fra Officiel erklæring 1 på tavlen: »I må selv tage stilling til det.« Hvad betyder det, at vi selv må tage stilling til det, når profeterne får åbenbaring? Hjælp dem med at besvare dette spørgsmål ved at læse denne udtalelse fra præsident Russell M. Nelson: »I kan vide for jer selv, hvad der er sandt, og hvad der ikke er, ved at lære at skelne Åndens hvisken« (»The Love and Laws of God«, tale på Brigham Young University, 17. sep. 2019, s. 4, speeches.byu.edu).
-
Tegn eller vis et billede af jorden på tavlen. Bed et af børnene om at læse de to sidste afsnit af Det Første Præsidentskabs brev dateret den 8. juni 1978, som citeres i Officiel erklæring 2 (begyndende med »Han har hørt vore bønner …). Bed børnene om at tælle, hvor mange gange ordet » velsignelse« og »velsignelser« forekommer. Hvilke velsignelser giver evangeliet? Lad dem skrive dem på tavlen rundt om billedet eller tegningen af jorden. Bær dit vidnesbyrd om, at Gud elsker alle sine børn over hele verden og ønsker at velsigne dem med sit evangelium.
Tilskynd til at lære i hjemmet
Hjælp børnene til at vælge en trosartikel, de gerne vil lære udenad, og hjælp dem med at planlægge at gøre det.