»10.-16. juni. Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22; Johannes 18: ›Ikke som jeg vil, men som du vil‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2019, 2019
»10.-16. juni. Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22; Johannes 18«, Kom og følg mig – Primary: 2019
10.-16. juni
Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22; Johannes 18
»Ikke som jeg vil, men som du vil«
Se efter principper, som du føler, børnene har brug for at forstå, mens du læser Matthæus 26, Markus 14, Lukas 22 og Johannes 18.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Vis billeder af begivenhederne i disse kapitler, fx hæftet Evangelisk kunst, nr. 54, 55 og 56, og lad børnene fortælle, hvad der sker på billederne.
Undervis i læren
Yngre børn
Markus 14:22-25; Lukas 22:19-20
Nadveren hjælper mig til at tænke på Jesus.
Hjælp børnene til at forstå, at når vi nyder nadveren, er det en mulighed, vi har, for at tænke på Jesus.
Mulige aktiviteter
-
Sammenfat beretningen om Jesus, der indstifter nadveren. Anvend eventuelt »Kapitel 39: Den første nadver«, Historier fra Det Nye Testamente, s. 108-110. Hjælp børnene til at forstå, at vi husker Jesus under nadveren.
-
Spørg, om de ved, hvad nadverbrødet og nadvervandet symboliserer. Forklar, at disse symboler hjælper os til at huske, at Jesus Kristus døde for os og opstod fra de døde. Vis et stykke brød og et bæger vand, mens du hjælper dem til at lære sætningen »til ihukommelse af [ham]« (Luk 22:19).
-
Bed børnene om at lukke øjnene og tænke på en, de elsker, og bed dem derefter om at fortælle dig om den person. Bed dem om igen at lukke øjnene, tænke på Frelseren og derpå fortælle ting, de ved om ham. Opmuntr dem til at tænke på Jesus under nadveren hver uge.
-
Lad børnene vise, hvad de kan gøre for at huske Jesus og være ærbødig under nadveren.
-
Hjælp dem til at lave et lille hæfte som beskrevet på denne uges aktivitetsside. Foreslå, at de bruger det som en hjælp til at tænke på Jesus under nadveren.
-
Hjælp dem til at lede efter billeder af Jesus i nogle kirketidsskrifter og lave en collage, de kan kigge på under nadvermødet.
Jesus led for mig, fordi han elsker mig.
Tænk over, hvordan du kan hjælpe børnene til at mærke Jesu kærlighed til dem, mens du taler om beretningen om hans lidelser i Getsemane.
Mulige aktiviteter
-
Lad børnene tænke på en gang, hvor de var kede af det eller følte sig sårede. Bed nogle få børn om at fortælle om det, hvis det er passende. Vis billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Forklar, at Jesus på en måde, vi ikke helt forstår, følte al den smerte og sorg, som ethvert menneske nogensinde har følt. Det vil sige, at han kan hjælpe os til at få det bedre, når vi er kede af det, føler os sårede eller er ude af os selv.
-
Syng »Min Frelser elsker mig«, Børnenes sangbog, s. 42-43, sammen med dem. Lad dem fortælle, hvordan de har mærket Jesu kærlighed.
Undervis i læren
Ældre børn
Nadveren hjælper mig til at huske Jesus Kristus og hans offer for mig.
Hvordan kan du hjælpe børnene til at få en opbyggende oplevelse i forbindelse med nadveren?
Mulige aktiviteter
-
Lad børnene skiftes til at læse versene i Markus 14:22-24 (se også JSO, Mark 14:20-24 i Guide til skrifterne) og Lære og Pagter 20:75-79. Hvilke ord og handlinger ligner hinanden i de to skriftstedshenvisninger?
-
Spørg børnene, hvad de gør for at tænke på Jesus under nadveren. Hjælp dem med at finde skriftsteder eller ord fra nadversalmer, de kan læse under nadveren, og skriv dem på et kort, som børnene kan bruge, næste gang de tager nadveren. Syng et par af disse sange sammen med dem (se Salmer og sange, nr. 101-118).
-
Skriv nøgleord fra nadverbønnerne på tavlen, og hjælp børnene til at lære dem udenad. Hvad betyder disse udtryk? Hvorfor er vi taknemmelige for, at vi kan forny vores dåbspagt hver uge?
-
Inviter en aronsk præstedømmebærer til at fortælle børnene om hans oplevelse med at forberede, velsigne eller omdele nadveren. Hvad hjælper ham til at forberede sig på at gøre dette? Hvad føler han, når han gør det? Hvordan minder brødet og vandet ham om Frelseren?
-
Bed børn, der er blevet døbt, om at fortælle, hvad de husker om deres dåb. Hvad følte de? Hvilke pagter indgik de? (Se Mosi 18:8-10). Fortæl dem, at når vi hver uge tager nadveren, kan det være ligesom at blive døbt igen: Vi kan blive tilgivet for vores synder, og vi fornyr vores pagt.
I Getsemane påtog Jesus Kristus sig min synd og smerte.
Når børnene kender til det, Jesus gjorde for os i Getsemane, kan det hjælpe dem til at omvende sig fra deres synder og vende sig mod Frelseren, når de oplever svære prøvelser.
Mulige aktiviteter
-
Bed børnene om at læse Matthæus 26:36-42 og finde ord eller udtryk, der beskriver, hvad Jesus følte i Getsemane. Hvad oplevede Jesus, som gjorde, at han følte på den måde? Giv dem mulighed for at fortælle, hvad de føler for Jesus og hans offer for os.
-
Bed dem om at fortælle om tidspunkter, hvor de var kede af det eller havde ondt et sted. Spørg dem, om de kender nogen, der har følt det samme. Forklar, at Jesus i Getsemane følte al den smerte og sorg, som ethvert menneske nogensinde har følt. Det gjorde han, så han kunne trøste os, når vi har brug for det (se Alma 7:11-12).
-
Giv et barn en pind, der er længere end døråbningen til klasselokalet, og bed ham eller hende om at holde den vandret og prøve at gå gennem døren. Forklar, at pinden symboliserer vores synder, som afholder os fra at træde ind i Guds rige. Fjern pinden for at demonstrere, at Jesus påtog sig vores synder, så vi kan blive tilgivet, når vi omvender os.
Jeg kan følge Jesu eksempel ved at være lydig mod vor himmelske Fader.
Jesus viste lydighed mod Faderen, da han sagde: »Ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:42). Hvordan kan du hjælpe børnene til at lære af Jesu eksempel?
Mulige aktiviteter
-
Lær sætningen »ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:42) udenad sammen med børnene, og tal om, hvad det betyder. Hvad kan vi gøre for at være lydige mod vor himmelske Faders vilje?
-
Hjælp børnene til at finde nogle befalinger, de har adlydt. Spørg: Hvilke velsignelser fik I, fordi I adlød vor himmelske Fader, selv når det var svært? Opfordr dem til at dele deres oplevelser og vidnesbyrd med andre.
Jeg kan få hjælp, når jeg beder.
Da Jesus bad i Getsemane, viste en engel sig for at styrke ham. Forstår de børn, du underviser, at de også kan bede vor himmelske Fader om styrke?
Mulige aktiviteter
-
Fortæl historien i Lukas 22:41-43 for børnene (eventuelt ved at anvende »Kapitel 40: Jesus lider i Getsemane have«, Historier fra Det Nye Testamente, s. 111-114). Forklar, at da Jesus bad, sendte vor himmelske Fader en engel for at styrke ham. Hvem sender vor himmelske Fader for at styrke os?
-
Vis billedet af englen, der trøster Kristus i denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier, og fortæl om en oplevelse, hvor du følte, at vor himmelske Fader styrkede dig.
Tilskynd til at lære derhjemme
Bed børnene om at fortælle deres familie, hvad de vil gøre under nadvermødet for at huske Jesus.