Kom og følg mig
29. juli-4. august. Apostlenes Gerninger 22-28: ›Tjener og … vidne‹


»29. juli-4. august. Apostlenes Gerninger 22-28: ›Tjener og … vidne‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2019, 2019

»29. juli-4. august. Apostlenes Gerninger 22-28«, Kom og følg mig – Primary: 2019

Paulus i fængsel

29. juli-4. august

Apostlenes Gerninger 22-28

»Tjener og … vidne«

Kig efter principper, der giver mening for de børn, du underviser, mens du læser beretningerne om apostlen Paulus’ tjenestegerning i Apostlenes Gerninger 22-28.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Vis billeder af en fængselscelle, en båd og en slange. Opfordr børnene til at fortælle en historie, de kender om Paulus, som har med disse billeder at gøre.

undervisningsikon

Undervis i læren

Yngre børn

Apostlenes Gerninger 23:10-11

Vor himmelske Fader og Jesus interesserer sig for mig og vil hjælpe mig igennem svære tider.

Ved at lære om, hvordan Frelseren hjalp Paulus, kan det hjælpe børnene til at vide, at vor himmelske Fader og Jesus interesserer sig for dem.

Mulige aktiviteter

  • Fortæl historien i Apostlenes Gerninger 23:10-11 om Frelseren, der besøger Paulus i fængslet. Fortæl om et tidspunkt, hvor du havde en prøvelse, og Gud vejledte og trøstede dig. Bed børnene fortælle om engang, hvor de følte, at Gud trøstede dem.

  • Hjælp dem til at lære det udenad, som Jesus sagde til Paulus: »Vær ved godt mod!« Lad børnene tænke på nogen, de kan opfordre til at være ved godt mod, måske en der er ked af det eller bekymret.

Apostlenes Gerninger 26:1-29

Jeg kan dele mit vidnesbyrd med andre.

Ved at gennemgå Paulus’ vidnesbyrd over for kong Agrippa kan det hjælpe børnene til at lære, hvordan de kan fortælle om det, de ved er sandt.

Mulige aktiviteter

  • Tag en kongekrone med til klassen, og lad et barn tage den på og spille kong Agrippa. Bed et andet barn om at stå foran kongen og repræsentere Paulus, mens du sammenfatter Paulus’ vidnesbyrd og kong Agrippas reaktion i Apostlenes Gerninger 26:1-29 (se »Kapitel 51: Paulus afslutter sin mission«, Historier fra Det Nye Testamente, s. 144-148). Forklar, at vi kan dele vores vidnesbyrd med andre, ligesom Paulus gjorde.

  • Lad børnene lytte efter, mens du synger eller læser en sang om vidnesbyrd, fx vers 2 i »Ved Helligåndens vidnesbyrd«(Salmer og sange, nr. 71) eller »Jeg ved, min Fader lever« (Børnenes sangbog, s. 8). Bed dem om at række hånden op, når de hører noget, de kan bære vidnesbyrd om. Syng eventuelt sangen adskillige gange. Lad børnene synge sammen med dig, når de har lært ordene at kende. Bed dem om at fortælle om det, som de ved er sandt.

  • Brug denne uges aktivitetsside til at hjælpe dem til at tænke over noget, de kan sige, når de bærer deres vidnesbyrd. Inviter dem til at bære deres vidnesbyrd for en i deres familie.

Apostlenes Gerninger 27

Profeter advarer mig om farer.

Tænk over, hvordan beretningen om Paulus’ skibbrud kan lære børnene, at profeter ser farer, vi ikke kan se.

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene forestille sig, at de er ombord på et skib, der forliser i en storm. Læs Paulus’ advarsel til menneskene i Apostlenes Gerninger 27:9-10, og fortæl historien om det skibbrud, der skete, fordi de ikke lyttede til hans advarsel (se v. 11, 39-44). Vis et billede af Kirkens præsident. Hvilke slags advarsler giver han os?

  • Anbring flere billeder eller genstande rundt om i lokalet, der repræsenterer ting, profeter har lært os at gøre, som fx at gå i kirke eller blive døbt. Gå som klasse sammen rundt i lokalet, og stop ved hvert billede eller hver genstand for at tale om, hvordan det hjælper os at være trygge, når vi følger profetens lærdomme.

Præsident Russell M. Nelson

Når vi følger profetens lærdomme, hjælper det os til at være trygge.

undervisningsikon

Undervis i læren

Ældre børn

Apostlenes Gerninger 23:10-11; 27:18-26; 28:1-6

Når jeg møder modstand, forlader Gud mig ikke.

Under de prøvelser, Paulus oplevede, var Herren med ham. Hvordan kan du hjælpe børnene til at anvende Paulus’ oplevelser i deres egen tilværelse?

Mulige aktiviteter

  • Brug Apostlenes Gerninger 23:10 til at forklare, at Paulus kom i fængsel, fordi han underviste mennesker om Jesus. Læs derefter Apostlenes Gerninger 23:11 sammen med børnene. Hvorfor kunne Paulus »vær[e] ved godt mod«, selv om han var i fængsel?

  • Skriv Apostlenes Gerninger 23:10-11, Apostlenes Gerninger 27:18-26 og Apostlenes Gerninger 28:1-6. Vis billeder af et fængsel, et skib og en slange, og bed dem om at gennemgå disse vers og sætte dem sammen med billederne. Hvordan viste Herren Paulus i alle disse beretninger, at han var med ham?

  • Bed en fra menigheden om at fortælle om en oplevelse, hvor Herren var med ham eller hende i en svær tid. Du eller børnene kan eventuelt også fortælle om en oplevelse.

Apostlenes Gerninger 26:1-29

Jeg kan frimodigt bære mit vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Paulus’ mod til at bære sit vidnesbyrd kan hjælpe børnene til a være frimodige, når de bærer deres vidnesbyrd.

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene læse Apostlenes Gerninger 26:1-29 og finde nogle sandheder i evangeliet, som Paulus underviste kong Agrippa om. Hvorfor kan det have været skræmmende for Paulus at fortælle disse ting til kongen? Bed børnene om at nævne nogle af evangeliets sandheder, som de ved er sande. Lad dem tænke på nogen, de kender, der har brug for at høre deres vidnesbyrd om disse sandheder.

  • Opfordr dem til at bruge denne uges aktivitetsside til at skrive noget, de kan sige i deres vidnesbyrd.

Apostlenes Gerninger 27

Profeter advarer mig om farer.

Børnene kan lytte til nutidige profeters budskaber og anerkende deres advarsler. Hvordan kan du hjælpe dem til at lære, hvordan de kan give agt på disse advarsler?

Mulige aktiviteter

  • Klip et stykke papir formet som et skib ud som puslespilsbrikker. Lad børnene skrive Paulus’ advarsler i Apostlenes Gerninger 27:9-11 på brikkerne og samle puslespillet. Hvorfor ville folk ikke lytte til Paulus? (Se v. 11). Bed dem om at læse vers 18-20 og 40-44 for at finde ud af, hvad der derfor skete. (Forklar, at eftersom folk fulgte Paulus’ efterfølgende råd om at blive på skibet, døde ingen ved skibbruddet; se v. 30-32). Hvad kan vi lære af denne oplevelse om at følge profeten?

  • Tag et nyligt konferencebudskab fra Kirkens præsident med, og del advarsler eller råd, han gav, med dem. Opfordr børnene til at tænke over, hvordan de kan følge profeten.

  • Vis videoen »Velsignede og lykkelige er de, der holder Guds befalinger« (LDS.org). Hvordan er profeter ligesom manden med kikkerten?

  • Skriv nogle få aktiviteter ned, de kan lave, der hjælper dem til at lære om en profets rolle, som fx »Læs Lære og Pagter 21:4-7« eller »Syng ›Følg Guds profeter‹« (Børnenes sangbog, s. 58-59, eller anvend en anden sang om profeter). Hæng listen med aktiviteter uden for klasselokalet, og bed et barn om at stå ved døren og læse en aktivitet op ad gangen for resten af børnene, således at de udfører den aktivitet, før den næste læses op. Forklar, at ligesom et barn har givet de andre instruktioner, fortæller en profet os, hvad Gud gerne vil have, vi gør. Bed dem om at fortælle, hvad de har lært om profeter af aktiviteterne.

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Tilskynd børnene til at anvende det, de har lært om Paulus, til at opmuntre deres familie til at studere profeternes seneste budskaber og tale om, hvordan de kan følge hans råd.

Gør undervisningen bedre

Involvér sanserne. »De fleste børn (og voksne) lærer bedst, når flere sanser er involveret. Find måder, som børnene kan bruge deres syn, hørelse og følesans i deres læring. I nogle situationer kan I måske endda finde på måder, hvorpå man kan inkludere lugte- og smagssansen. (Undervisning på Frelserens måde, s. 25).