»9.-15. december. Johannes Åbenbaring 1-11: ›Lammet [gives] lov og magt i evighedernes evigheder‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2019, 2019
»9.-15. december. Johannes Åbenbaring 1-11«, Kom og følg mig – Primary: 2019
9.-15. december
Johannes’ Åbenbaring 1-11
»Lammet [gives] lov og magt i evighedernes evigheder«
Symbolikken i Johannes’ Åbenbaring kan være vanskelig at forstå for børnene, men Åbenbaringen indeholder også vigtige læresætninger, der er smukke og enkle.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Bed børnene om at fortælle, hvordan de ville føle det, hvis de så Jesus Kristus i et syn. Forklar, at Johannes i Johannes’ Åbenbaring beskriver et syn, hvor han så Jesus og mange vigtige ting om fortiden og fremtiden.
Undervis i læren
Yngre børn
Jeg kan invitere Jesus Kristus ind i mit liv.
Metaforen om Jesus, der står ved døren og banker på, kan hjælpe børnene til at forstå, at han ønsker at være nær dem.
Mulige aktiviteter
-
Vis billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier, og læs Johannes’ Åbenbaring 3:20. Bed børnene om at forestille sig, at Jesus bankede på deres dør derhjemme. Ville de lukke ham ind? Hvad tror de, han ville sige eller gøre?
-
Lad dem fortælle om engang, hvor de ventede på, at nogen, som de glædede sig til at se, skulle besøge dem. Hvordan var det at vente på, at den person bankede på? Hvad nu, hvis de slet ikke lukkede personen ind? Læs Johannes’ Åbenbaring 3:20, og lad børnene skiftes til at holde et billede af Jesus, der forestiller at banke på en dør. De andre i klassen kan lade som om, at de åbner døren. Hvad kan vi gøre for at lade Jesus være nær os, selv om vi ikke kan se ham? Overvej at give alle børn et billede af Jesus, de kan tage med hjem.
Jesus Kristus er den eneste, der er værdig til at være min Frelser.
Johannes lærte af sit syn, at kun Jesus Kristus (der repræsenteres ved et lam) kunne være vores Frelser og opfylde Faderens plan (repræsenteret ved den forseglede bog).
Mulige aktiviteter
-
Find inden klassen billeder, der repræsenterer velsignelser, der kan opnås takket være Jesu Kristi forsoning (fx et tempel, dåb og familier), anbring dem i en bog og pak den ind eller kom et bånd om. Beskriv det syn, Johannes fik, ved at bruge nogle få nøgleudtryk fra Johannes’ Åbenbaring 5:1-10. Vis børnene bogen, og fortæl dem, at den eneste måde at åbne bogen på er ved at finde det billede af Jesus, som du har gemt i lokalet. Når de finder billedet, åbner du bogen og viser børnene billederne i den. Bær vidnesbyrd om, at Frelseren var den eneste, der kunne gøre disse ting mulige.
-
Sammenfat synet beskrevet i Johannes’ Åbenbaring 5:1-10, og lad børnene agere, hvordan Johannes og andre havde det under forskellige dele af synet. De kan fx foregive at græde, da ingen kunne åbne bogen, eller de kan være glade, da Frelseren åbnede den.
Johannes’ Åbenbaring 7:9, 13-14
Jesus Kristus hjælper mig til at blive renset for synd.
Johannes så mange mennesker i klæder »gjort … hvide i Lammets blod« (v. 14). Overvej, hvordan dette syn kan hjælpe børnene til at forstå vigtigheden af at blive renset for vores synder gennem Jesu Kristi forsoning.
Mulige aktiviteter
-
Vis børnene noget dåbstøj eller noget andet hvidt tøj og et billede af Jesus. Læs Johannes 7:9, 13-14 for dem, og bed dem om at pege på billedet og tøjet, hver gang de hører noget med hvid. Forklar, at hvide klæder symboliserer renhed og minder os om, at Jesus Kristus kan rense os for vores fejltagelser.
-
Vis dem et hvidt stykke stof, og lad dem snavse det til med en pen eller ved at komme noget jord på. Forklar, at synd gør vores ånd snavset. Vis et billede af Jesus i Getsemane (fx hæftet Evangelisk kunst, nr. 56), fjern det snavsede stykke stof, og vis dem et rent, hvidt stykke stof. Bær vidnesbyrd om, at vi kan blive rene gennem Jesu Kristi forsoning.
-
Syng en sang om dåb, fx »Når jeg skal døbes« (Børnenes sangbog, s. 53), og tal om, hvordan Jesus hjælper os til at blive rene, når vi bliver døbt.
Undervis i læren
Ældre børn
Jeg kan vælge at lade Jesus Kristus være en del af mit liv.
Hvordan kan du hjælpe de børn, du underviser, til at åbne deres hjerte og liv for Jesu Kristi kraft og indflydelse?
Mulige aktiviteter
-
Lad børnene se på billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier, mens du læser Johannes’ Åbenbaring 3:20. Få billedet til at give mening for dem ved at opfordre dem til at arbejde sammen parvis om at besvare spørgsmål som disse: Hvorfor tror I, Jesus banker på døren? Hvorfor er der ikke et dørhåndtag på ydersiden af døren? Hvad betyder det at lukke Jesus ind i vores liv?
-
Bed dem om på tavlen at skrive forskellige måder at »[åbne] døren« for Jesus på. Nogle eksempler kan være at tjene andre, læse i skrifterne og deltage i nadveren.
Jesus Kristus er den eneste, der er værdig til at være min Frelser.
Synet i Johannes’ Åbenbaring 5 lærer os, at kun Jesus Kristus var værdig og i stand til at udføre forsoningen og frelse os fra synd.
Mulige aktiviteter
-
Bed børnene om at fortælle om engang, hvor de havde brug for nogen til at gøre noget, de ikke selv kunne. Lad dem læse Johannes’ Åbenbaring 5:1-10 og finde, hvad der skulle gøres, som kun én person kunne gøre (forklar, at Lammet er Jesus Kristus, og bogen symboliserer Guds plan). Hvad gjorde Jesus for os, som ingen andre kunne gøre?
-
Bed børnene om at finde en salme eller børnesang, der vidner om Jesus Kristus (fx »O store Gud«, Salmer og sange, nr. 39). Hvad lærer ordene i sangen os om Jesus Kristus? Hvordan kan denne sang sammenlignes med lovsangen om Jesus Kristus i Johannes’ Åbenbaring 5:9-10?
Evangeliet kan hjælpe mig med at overvinde fristelse.
Den røg, der formørkede luften i Johannes’ Åbenbaring 9:2, kan sammenlignes med fristelser (se 1 Ne 12:17).
Mulige aktiviteter
-
Tegn en sol og en mørk sky, og klip dem ud. Bed børnene om at læse Johannes’ Åbenbaring 9:2 og 1 Nefi 12:17 og skrive på den mørke sky, hvad røgen eller tågerne i disse vers repræsenterer. Anbring den mørke sky på tavlen, og lad dem lave en liste over fristelser, børn i deres alder oplever. Anbring derefter solen på tavlen, og bed dem om at lave en liste over redskaber, vor himmelske Fader har givet os til at vinde over verdens mørke.
-
Hvordan kan de hjælpe andre, som åndeligt set er i mørke?
Tilskynd til at lære derhjemme
Opfordr børnene til at dele med deres familie, hvordan de kan indbyde til Frelserens indflydelse i deres hjem.