Kom og følg mig
25. november-1. december. 1 og 2 Peter: ›I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde‹


»25. november-1. december. 1 og 2 Peter: ›I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2019, 2019

»25. november-1.december. 1 og 2 Peter«, Kom og følg mig – Primary: 2019

Jesus Kristus forkynder evangeliet i åndeverdenen

Kristus forkynder i åndeverden, af Robert T. Barrett

25. november-1. december

1 og 2 Peter

»I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde«

Begynd dit studium af 1 og 2 Peter med bøn. Husk, at den bedste måde at forberede dig på undervisningen kommer gennem dit personlige studium og oplevelser med familiestudiet.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Vis billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier, og lad børnene fortælle dig noget, de ved om Peter. Mind dem om, at Peter var Kirkens leder, efter Jesus var opstået, og forklar, at 1 Peter og 2 Peter er breve fra ham til Kirkens medlemmer på hans tid.

undervisningsikon

Undervis i læren

Yngre børn

1 Peter 1:6-7; 3:14

Jeg kan være glad selv i svære tider.

Overvej, hvordan du kan undervise i disse vers på en måde, der hjælper børnene til at henvende sig til Frelseren, når de møder modgang.

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene fortælle om svære ting, som Jesus udholdt, fx at blive korsfæstet. Forklar, at vi vil få svære tider i vores liv. Læs 1 Peter 1:6-7 og 3:14 sammen, og fortæl om en oplevelse, hvor du kom ud for, at din »tro … [skulle] stå sin prøve«. Eller du kan berette om profeten Joseph Smiths bøn i fængslet i Liberty og den trøst, Gud gav ham (se L&P 121:1-8; 123:17). Hvordan kan det hjælpe os at finde glæde i svære tider, når vi har tro på Jesus Kristus?

    Joseph Smith i Liberty-fængsel

    Joseph Smith i fængslet i Liberty, af Greg K. Olsen

  • Syng en sang sammen, der lærer dem, hvordan de finder glæde, fx »Jeg vil følge Guds plan« (Børnenes sangbog, s. 86-87).

1 Peter 2:9-12

Min himmelske Fader ønsker, at jeg skal være et eksempel for andre.

Peter forklarede, at vi er »Guds folk«, og at vores gode gerninger kan »prise Gud«.

Mulige aktiviteter

  • Beskriv ting, der skiller sig ud fra deres omgivelser, eller vis billeder af sådanne ting. Fx et tempel, der skiller sig ud fra omkringliggende bygninger, eller et bjerg, der hæver sig over en dal. Forklar, at når vi holder befalingerne, skiller vi os ud, og andre mennesker kan se vores eksempel. Tal om nogle »gode gerninger«, som du har set børnene gøre. Forklar, at gode gerninger som disse »priser Gud«. De hjælper andre til at føle større kærlighed til Gud og et ønske om at tjene ham.

  • Lav denne uges aktivitetsside sammen med dem. Hvordan priser de mennesker, de fandt på billedet, Gud?

1 Peter 3:18-20; 4:6

Ånder i åndeverdenen lærer om evangeliet.

Da Jesus døde, tog han til åndeverdenen og sendte de retfærdige ånder hen for at undervise andre ånder, der endnu ikke havde antaget evangeliet.

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene om nogen, du kender, der er død. Forklar, at når folk dør, forlader deres ånd deres legeme og tager til åndeverdenen. Læs 1 Peter 3:19 og forklar, at da Jesus døde, tog han hen for at besøge åndeverdenen. Dér bad han de retfærdige ånder om at undervise andre ånder, der ikke havde antaget evangeliet, i det (se L&P 138:30).

  • Stil en række stole ned midt gennem lokalet som en barriere. Lad nogle af børnene stå på den ene side for at repræsentere ånder i åndeverdenen, som ikke blev døbt i deres liv på jorden. Giv et af de andre børn en stor papirnøgle med ordene »dåb for de døde«, og bed ham eller hende om at fjerne barrieren. Forklar derefter, at kirkemedlemmer, der er 12 år og derover, kan tage til templet og blive døbt for deres forfædre, som ikke blev døbt, mens de var på jorden. Så kan disse forfædre antage evangeliet i åndeverdenen.

  • Hjælp dem med at udfylde et enkelt familietræ.

undervisningsikon

Undervis i læren

Ældre børn

1 Peter 3:12-17; 4:13-14, 16

Jeg kan finde glæde selv i svære tider.

De børn, du underviser, har måske oplevet en vis form for drilleri eller latterliggørelse på grund af det, de tror på. Disse vers kan hjælpe dem igennem sådanne tidspunkter.

Mulige aktiviteter

  • Sammenfat et par historier om Jesus, der bliver forfulgt, eller lad børnene læse dem, se fx Matthæus 12:9-14 eller Lukas 22:47-54. Spørg, om de nogensinde er blevet drillet eller nogen har grinet af dem, fordi de efterlever evangeliets lærdomme. Læs derefter 1 Peter 3:12-14 og 4:13-14, 16 sammen, og bed dem se efter det, Peter sagde om at lide »for retfærdigheden«. Hvorfor kan vi stadig være glade, når andre mennesker driller os for at gøre det, der er rigtigt?

  • Bed et medlem fra menigheden om at fortælle om en oplevelse, hvor han eller hun fandt glæde eller fred under en prøvelse, eller fortæl om, hvordan profeten Joseph Smith fandt fred, da han var i fængslet i Liberty (se L&P 121:1-8; 123:17). Hvordan kan vi finde glæde og fred under vores prøvelser?

1 Peter 3:15

Jeg bør altid være klar til at fortælle om evangeliet.

De børn, du underviser, vil få mange muligheder for livet igennem at besvare spørgsmål fra andre mennesker om deres tro. Tænk over, hvad du kan gøre for at hjælpe dem til at »være rede til forsvar«.

Mulige aktiviteter

  • Fortæl om engang, hvor en stillede dig et spørgsmål om Kirken, og beskriv, om du følte, du var klar til at svare. Lad børnene tale om engang, hvor andre har stillet dem spørgsmål om Kirken. Læs 1 Peter 3:15 sammen. Hvordan kan vi følge Peters råd i dette vers?

  • Tænk med hjælp fra børnene på et par spørgsmål, folk kunne stille os om Kirkens lærdomme. Bed dem om at skiftes til at forklare, hvordan de ville besvare disse spørgsmål, så de »altid [kan] være rede«.

1 Peter 3:18-20; 4:6

Ånder i åndeverdenen lærer om evangeliet.

Hjælp børnene til at forstå, at når de retfærdige dør, går de til åndeverdenen for at undervise dem, der ikke har modtaget evangeliet, mens de var på jorden, om det.

Mulige aktiviteter

  • Tegn en cirkel med en streg midt igennem på tavlen. Skriv Åndeligt paradis i den ene halvdel af cirklen og Åndeligt fængsel i den anden. Bed et af børnene om at læse 1 Peter 3:18-20 og 4:6 (se revideringen i 1 Pet 4:6 i Guide til skrifterne fra Joseph Smiths Oversættelse). Forklar, at da Jesus døde, tog han til det åndelige paradis. Han gav de retfærdige ånder anvisninger dér om at undervise ånderne i det åndelige fængsel om evangeliet.

  • Bed en forælder eller en ældre søster eller bror til et af børnene om at fortælle om at tage i templet og udføre arbejde for en af deres forfædre.

  • Opmuntr dem til at udfylde et enkelt familietræ.

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Opfordr børnene til at dele deres familietræ med familien og bede dem om hjælp til at skrive flere navne på.

Gør undervisningen bedre

Søg at forstå de børn, du underviser. Du kender de børn, du underviser, så tilpas om nødvendigt forslagene i dette oplæg, så det svarer til deres behov. Du kan anvende alle aktiviteter nævnt i dette oplæg, ikke kun dem beregnet på den aldersgruppe for de børn, du underviser. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 7).