Kom og følg mig
18.-24. november. Jakobs Brev: ›Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere‹


»18.-24. november. Jakobs Brev: ›Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2019, 2019

»18.-24. november. Jakobs Brev«, Kom og følg mig – Primary: 2019

Abraham beder uden for sit telt

Abraham i Mamres Ege, af Grant Romney Clawson

18.-24. november

Jakobs Brev

»Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere«

Jakobs Brev indeholder mange sandheder, der kan velsigne de børn, du underviser. Følg Ånden for at afgøre, hvilke sandheder du vil dele med dem. Forslagene i dette oplæg kan også være en hjælp.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Bed børnene om at fortælle om et evangelisk princip, de kan huske, de har lært sammen med deres familie i løbet af ugen eller i deres primaryklasse i søndags. Når alle har gjort det, beder du et andet barn i klassen om at sammenfatte det, der blev fortalt.

undervisningsikon

Undervis i læren

Yngre børn

Jakobs Brev 1:5-6

Jeg kan bede min himmelske Fader om at hjælpe mig med at lære, hvad der er sandt.

Hjælp de børn, du underviser, til at forstå, at de kan vende sig mod vor himmelske Fader for at få visdom. Ved at gøre det velsigner du dem i rigt mål, når de står over for vanskelige spørgsmål.

Mulige aktiviteter

  • Hjælp børnene til at lære sætningen »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud« (Jak 1:5). Hvordan stiller vi Gud spørgsmål? Hvordan svarer han os?

  • Vis et billede af det første syn (hæftet Evangelisk kunst, nr. 90) og vis, hvordan Joseph Smith ved at læse Jakobs Brev 1:5 blev tilskyndet til at stille vor himmelske Fader et spørgsmål (se JS–H 1:1-15). Bær dit vidnesbyrd om, at Gud besvarer bønner, og vidn om, at børnene kan bede til ham, når de har spørgsmål. Lad dem lave deres egen tegning af Joseph Smith, der læser Jakobs Brev 1:5 og beder til vor himmelske Fader.

Jakobs Brev 3:1-13

Jeg kan sige pæne ting.

Som Jakob bar vidnesbyrd om, hjælper det os til at blive ligesom Jesus Kristus, når vi lærer kun at sige venlige ting til andre (se Jak 3:2).

Mulige aktiviteter

  • Medbring noget sødt og noget surt, børnene kan smage. Hjælp dem til at forstå, at vi bør bruge vores tunge til at sige søde (eller venlige) ting og ikke til at sige sure (eller uvenlige) ting (se Jak 3:10). Hjælp dem til at tænke på pæne ting, vi kan sige til andre.

  • Giv hvert barn en enkel tegning af en person, der taler. Bed børnene om at række den i vejret, når du siger noget pænt, vi kan gøre med vores tunge (fx sige sandheden, give komplimenter og tilbyde nogen hjælp) og tage den ned, når du siger noget, vi ikke burde gøre med vores tunge (fx lyve, kalde andre noget grimt og nægte at adlyde en forælder).

  • Læg ekstra vægt på budskabet i Jakobs Brev 3:1-13 ved sammen at synge en sang om at være venlig, fx »Venlighed begynder med mig« (Børnenes sangbog, s. 83). Foreslå, at de laver en »venlighedskrukke«, de kan fylde med småsten eller andre små genstande, hver gang de siger noget pænt til en anden.

Jakobs Brev 5:7-11

Nogle af Guds velsignelser kræver tålmodighed.

Tålmodighed kommer ikke altid naturligt, specielt ikke for børn. Overvej, hvordan du kan anvende Jakobs råd som en hjælp til at lære de børn, du underviser, tålmodighed.

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene tænke på engang, hvor de måtte vente på noget, som de virkelig gerne ville have. Forklar, at når vi venter på noget, vi ønsker, uden at beklage os, kaldes det at være tålmodig.

  • Sammenfat Jakobs Brev 5:7 med dine egne ord, og vis et billede af et frø eller en frøplante. Hvorfor har vi brug for tålmodighed, når vi skal have planter til at vokse? Hvad sker der, hvis vi prøver at trække i en frøplante for at få den til at vokse hurtigere? Bær vidnesbyrd om, at Gud har mange velsignelser til os, men nogle af dem kræver tålmodighed.

  • Fortæl historien om Job, som nævnes i Jakobs Brev 5:11, som et eksempel på tålmodighed (se »Kapitel 46: Job«, Historier fra Det Gamle Testamente, s. 165-169). Hvordan blev Job velsignet for at være tålmodig?

undervisningsikon

Undervis i læren

Ældre børn

Jakobs Brev 1:5-6

Vor himmelske Fader vil hjælpe mig med at lære sandhed, hvis jeg søger hans hjælp.

Selv om de børn, du underviser, virker små, er de kun nogle få år yngre, end Joseph Smith var, da han læste Jakobs Brev 1:5 og blev inspireret til at henvende sig til vor himmelske Fader i bøn. Tænk over, hvordan du kan hjælpe dem, du underviser, til gradvis at øge deres tro på, at Gud vil hjælpe dem, når de står tilbage i visdom.

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at fortælle dig beretningen om Joseph Smiths første syn med deres egne ord (se JS–H 1:5-19). Hvordan hjalp Jakobs Brev 1:5 Joseph? Hjælp dem til at tænke på eksempler på andre mennesker i skrifterne, som fik svar på deres bøn (fx Nefi (1 Ne 11:1-6) og Jereds bror (Eter 2:18-3:9)). Hvilke ting kan vi spørge vor himmelske Fader om i bøn?

  • Læs Joseph Smith – Historie 1:10-14 sammen med børnene. Opmuntr dem til at finde ting, Joseph Smith gjorde for at få svar på sine spørgsmål. Hvordan kan vi følge Joseph Smiths eksempel, når vi har spørgsmål?

Jakobs Brev 1:22-27; 2:14-26

»Tro uden gerninger er død.«

Hvordan vil du hjælpe børnene til at se sammenhængen mellem det, de tror, og det, de gør?

Mulige aktiviteter

  • Vis børnene en lommelygte uden batterier, en blyant uden stift eller noget andet, der er ubrugeligt eller »dødt«. Lad dem læse Jakobs Brev 2:14-17. Hvordan viser disse ting sandheden i disse vers?

  • Bed dem om at læse Jakobs Brev 1:22-27 og 2:14-26. Tilskynd dem derefter til at fortælle, hvad de kunne gøre for at vise, at de er ordets gørere. Kender de fx en, der er syg eller ensom, som de kunne besøge, eller kunne de beslutte at tjene deres familie mere? Du kan også minde dem om ord, de måske har hørt ved nadvermødet i dag. Hvordan kan vi være disse ords gørere?

Jakobs Brev 3:1-13

Jeg kan kontrollere de ting, jeg siger.

De ord, vi siger til hinanden, kan godt virke uvæsentlige, men som Jakob vidnede om, kan de have en stor indflydelse, god eller dårlig.

Mulige aktiviteter

  • Er der nogen i menigheden, måske et af de børn du underviser, der har arbejdet med heste eller ved noget om både? Du kan bede ham eller hende om at give indsigt i Jakobs lærdomme i Jakob 3:3-4 om at bruge venlige ord, eller du kan bruge noget, du selv ved. Hvad lærer vi om at kontrollere vores tunge ud fra disse eksempler?

  • Bed børnene om at læse Jakob 3:1-13 og at lave en tegning om noget, de synes, der lærer dem om at kontrollere vores tunge. Giv dem tid til at fortælle om deres billede og det, de har lært.

  • Efter I sammen har gennemgået Jakob 1:1-13, gennemgår I standarderne for sprog i Til styrke for de unge (s. 20-21). Hjælp dem til at tænke på noget, de kan gøre for at forbedre, hvordan de taler til andre, og opfordr dem til at sætte et personligt mål.

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Opmuntr børnene til at have et spørgsmål, når de beder til vor himmelske Fader i denne uge, eller prøve at være mere tålmodige. Bed dem om at fortælle om deres oplevelser i klassen i næste uge.

Gør undervisningen bedre

Hjælp børnene til at være aktive. »Når I underviser børn, så lad dem bygge, tegne, farvelægge, skrive og skabe. Dette er mere end blot sjove aktiviteter. De er afgørende for indlæring« (Undervisning på Frelserens måde, s. 25).