Det Nye Testamente 2023
16.-22. oktober. 1 og 2 Thessalonikerne: »Råd bod på, hvad der er af mangler i jeres tro«


»16.-22. oktober. 1 og 2 Thessalonikerne: ›Råd bod på, hvad der er af mangler i jeres tro‹, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2023, 2021

»16.-22. oktober. 1 og 2 Thessalonikerne«, Kom og følg mig – Primary: 2023

søstermissionærer taler med en ung mand

16.-22. oktober

1 og 2 Thessalonikerne

»Råd bod på, hvad der er af mangler i jeres tro«

Når du bønsomt læser 1 og 2 Thessalonikerne med børnene i tankerne, vil du finde til principper, de har brug for at forstå.

deleikon

Del med hinanden

Opfordrede du i sidste uge børnene til at anvende det, de havde lært, på en eller anden måde? Lad dem bruge de første par minutter af denne uges klasse til at dele deres oplevelser.

undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

1 Thessalonikerne 5:1-6

Når jeg følger Guds bud, vil jeg være forberedt på Jesu Kristi andet komme.

Vi ved ikke, hvornår Frelseren vender tilbage til jorden. Men vi kan være på udkig efter ham og forberede os på hans komme.

Mulige aktiviteter

  • Bed en mor om kort at fortælle, hvordan det var for hende at vente på, at hendes barn skulle fødes. Læs 1 Thessalonikerne 5:2-3, og fortæl børnene, at Jesus Kristus kommer til jorden igen, men ingen ved præcis hvornår, ligesom en mor ikke præcis ved, hvornår hendes barn skal fødes.

  • Lad dem tale om engang, hvor de forberedte sig til en rejse eller en begivenhed. Hvad gjorde de for at forberede sig? Tag en kuffert eller taske med, og lad børnene lade som om, de pakker den som forberedelse til en rejse. Med hver genstand, de lader som om, de pakker, hjælper du dem med at tænke på, hvordan vi kan forberede os på, at Jesus Kristus vender tilbage.

  • Læs 1 Thessalonikerne 5:6 for dem og forklar, at hvis vi ikke forbereder os på, at Jesus Kristus kommer igen, er det ligesom at falde i søvn, og vi vil ikke være beredt på, at han kommer. Bed dem om at lade som om, de sover. Forklar, at hvis vi forbereder os, er det ligesom at være vågne og vente på ham. Bed dem om at vågne op.

  • Syng en sang sammen om Frelserens andet komme, eksempelvis »Når Jesus atter kommer her« (Børnenes sangbog, s. 46-47).

2 Thessalonikerne 2:1-3

Paulus forklarede, at der ville finde et frafald sted, før Jesus Kristus kommer igen.

Den kirke, som Jesus Kristus oprettede, oplevede med tiden et frafald, hvilket betyder, at præstedømmemyndigheden og de evangeliske sandheder blev taget bort fra jorden. Paulus profeterede, at dette frafald ville ske før Frelserens andet komme.

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene hjælpe dig med at bygge et tårn af plasticbægre eller klodser, når du har læst 2 Thessalonikerne 2:3 sammen med dem. Fortæl dem, at bægrene eller klodserne repræsenterer vigtige dele af Kirken, eksempelvis evangeliske sandheder, præstedømmet, tempelbeseglinger og profeter. Da Paulus og de andre apostle døde, gik disse ting tabt, og den sande kirke fandtes ikke på jorden i mange år. Bed et barn om at vælte tårnet, og forklar, at det blev kaldt frafaldet. Da Jesus Kristus bragte sin kirke tilbage, blev det kaldt genoprettelsen.

  • Vis en Mormons Bog og et billede af profeten og af et tempel. Bed børnene om at sige »frafald«, når du gemmer tingene i en pose, og »genoprettelse« når du tager dem op igen.

  • Syng sange, der lærer os sandheder, som blev fjernet under frafaldet og gengivet i vor tid, eksempelvis »Jesu Kristi kirke«, »Med præstedømmets kraft« og »Jeg elsker Herrens tempel« (Børnenes sangbog, s. 48, 60-61, 99).

undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

1 Thessalonikerne 5:1-6

Når jeg holder Guds bud, vil jeg være forberedt på Jesu Kristi andet komme.

Paulus’ råd kan hjælpe os til at være beredte og se frem til den store dag, hvor Frelseren igen kommer til jorden.

Mulige aktiviteter

  • Bed et barn om at læse 1 Thessalonikerne 5:1-6, mens de øvrige børn følger med. Lad efter hvert vers et barn sammenfatte, hvad han eller hun mener, der står i verset. Forklar eventuelt, at »Herrens dag« betyder Jesu Kristi andet komme. Hvorfor sammenlignes det andet komme med en tyv, der kommer om natten, eller en kvinde der skal have et barn?

  • Bed dem om at forestille sig, at Frelseren en dag kommer og besøger jeres klasse. Hvordan kan vi forberede os til hans besøg? Hjælp dem til at tænke over, hvordan vi kan forberede os til den dag, hvor Jesus Kristus vender tilbage. Vi kan eksempelvis omvende os, tilgive, forbedre vores forhold til vores familie, følge profeten, stræbe efter at have Helligåndens indflydelse og holde vores pagter. Anspor børnene til at vælge en ting, de vil gøre for at forberede sig til at modtage Frelseren ved hans komme.

2 Thessalonikerne 2:1-3

Paulus forklarede, at der vil finde et frafald sted, før Jesus Kristus kommer igen.

Hvis børnene forstår, at Jesu Kristi kirke og hans evangelium blev fjernet fra jorden under det store frafald, bliver nødvendigheden af genoprettelsen tydeligere for dem.

Mulige aktiviteter

  • Bed et af børnene om at læse 2 Thessalonikerne 2:1-3. Hvad må der ifølge disse vers ske før »Herrens dag«, hvilket betyder det andet komme? Hvad betyder »frafaldet«? Sørg for, at de forstår, at det betyder det store frafald, som fandt sted efter Frelserens apostles død. Lad børnene dele oplysninger fra »Frafald« i Guide til skrifterne (https://www.churchofjesuschrist.org/study/scriptures?lang=dan).

  • Hjælp børnene med at skrive nogle af de sandheder og velsignelser på tavlen, vi nyder godt af takket være evangeliet. Fjern disse ord et efter et og spørg, hvad der ville være anderledes i deres liv uden disse ting. Forklar, at disse sandheder gik tabt under det store frafald. Hvorfor var det vigtigt, at Jesu Kristi Kirke blev genoprettet på jorden i de sidste dage? Lad børnene »genoprette« eller skrive sandheder og velsignelser på tavlen igen.

2 Thessalonikerne 3:7-13

Min himmelske Fader ønsker, at jeg skal arbejde.

Hvordan kan du hjælpe børnene til at se arbejde som en velsignelse og ikke som noget, der skal undgås?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at skiftes til at læse versene i 2 Thessalonikerne 3:7-13 og finde det problem, de hellige stod over for. Hvorfor ønsker vor himmelske Fader, at vi skal arbejde? Hvad vil der ske, hvis vi aldrig lærer at arbejde hårdt? Lad dem skiftes til at lave rollespil over nogle enkle huslige pligter, mens de andre gætter, hvad de laver.

  • Bed dem om at tale om engang, hvor de arbejdede hårdt på en opgave, et projekt eller et mål. Hvordan havde de det med sig selv, da de var færdige? Hvad betyder det, at folk ikke må »blive trætte af at gøre det gode«? (2 Thess 3:13). Hvad hjælper os med at fortsætte, når arbejdet føles hårdt?

læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Tilskynd børnene til at fortælle en i familien eller en ven om en grund til, at de er taknemmelige for, at vi har evangeliet på jorden i dag (denne uges aktivitetsside kan give dem ideer).

Gør undervisningen bedre

Støt børnenes forældre. »Forældrene er deres børns vigtigste lærere i evangeliet. De har både det største ansvar og den største mulighed for at påvirke deres børn (se 5 Mos 6:6-7). Når [du] underviser børn i Kirken, så søg bønsomt efter at vide, hvordan [du] kan støtte deres forældre i deres vigtige rolle« (Undervisning på Frelserens måde, s. 25).