Det Nye Testamente 2023
25. september - 1. oktober. Galaterne: »I skal leve i Ånden«


»25. september - 1. oktober. Galaterne: ›I skal leve i Ånden‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2023, 2022

»25. september - 1. oktober. Galaterne«, Kom og følg mig – Primary: 2023

Billede
Kristus viser sig for Paulus i fængslet

Den opstandne Frelser besøgte Paulus i fængslet (se ApG 23:11). Jesus Kristus kan befri os fra vores »trælleåg« (Gal 5:1).

25. september - 1. oktober

Galaterne

»I skal leve i Ånden«

Når du læser Galaterne, hvilke indtryk får du så om det, børnene i din klasse har brug for at lære?

Billede
deleikon

Del med hinanden

Giv børnene et par minutter til at tegne noget, de har lært for nylig i en samtale om evangeliet derhjemme eller i kirken. Lad børnene fortælle, hvad hver tegning repræsenterer.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Galaterne 5:22-23

Helligånden hjælper mig til at føle kærlighed, glæde og fred.

Små børn kan genkende Åndens frugt. Det vil forberede dem til livet igennem at søge Helligåndens indflydelse.

Mulige aktiviteter

  • Vis nogle forskellige frugter eller billeder af dem, og bed børnene om at beskrive, hvordan de smager. Forklar, at ligesom frugter har forskellig smag, kan vi føle Helligånden på forskellige måder, eksempelvis som kærlighed og fred. Beskriv nogle af de måder, du har følt Helligånden på i din tilværelse, og lad børnene fortælle, hvordan Helligånden føles for dem.

Billede
æbler på et træ

Børn i alle aldre kan opleve »Åndens frugt«.

  • Læs Galaterne 5:22-23 sammen med børnene, og forklar ord, de ikke kender. Bed dem alle om at vælge en af Åndens frugter i disse vers, og hjælp dem til hver især at tænke på engang, hvor de oplevede den. Få dem til at tegne nogle enkle billeder af deres oplevelse.

Galaterne 6:2

Jesus Kristus ønsker, at jeg hjælper dem, der har brug for det.

Vejledningen i Galaterne 6:2 ligner Almas lærdom i Mosija 18:8 til mennesker, der skulle døbes. Benyt lejligheden til at hjælpe børnene til at forberede sig på dåbspagten.

Mulige aktiviteter

  • Vis et billede af et barn, der bliver døbt (eksempelvis Evangelisk kunst, nr. 104). Spørg børnene, hvad barnet foretager sig. Forklar, at når vi bliver døbt, indgår vi pagter, eller aflægger løfter. Læs Galaterne 6:2 eller Mosija 18:8 for at hjælpe børnene til at lære en af de ting, vi lover at gøre: Bære hinandens byrder. Lad dem lave tegninger af, hvordan de kan hjælpe andre, der bærer byrder.

  • Læs denne sætning fra Galaterne 6:2: »Bær hinandens byrder.« Illustrer, hvad dette betyder, ved at give et af børnene noget tungt at bære. Bed dernæst en frivillig om at hjælpe barnet med at bære genstanden. Forklar, at der er mange ting, der kan føles som en byrde, eksempelvis at være syg eller ked af det eller at føle sig alene. Hvad kan vi gøre for at hjælpe en person med den slags byrder?

Galaterne 6:7-9

Vores handlinger, både gode og dårlige, har konsekvenser.

Ved at lære dem at vi høster, som vi sår, som det er forklaret i Galaterne 6:7-9, kan du lære børnene at tænke over konsekvenserne af deres handlinger.

Mulige aktiviteter

  • Vis et frø og en frugt. Læs Galaterne 6:7-9 for børnene. Bed dem om at lade som om, de sår et frø, når de hører ordet sår. Lad dem lade som om, de plukker en grøntsag fra en plante, når de hører ordet høste.

  • Vis børnene flere slags grøntsager, og hjælp dem med at finde frøene i dem alle. Læg frøene i en beholder, og lad dem skiftes til at vælge et og fortælle, hvilken grøntsag der vil vokse op, hvis de sår det. Hjælp dem til at se, at ligesom de frø, vi sår, vil være afgørende for hvilke grøntsager, vi får, afgør de valg, vi træffer, hvilke konsekvenser og velsignelser, vi ender med at modtage.

  • Lav en streg på gulvet med tape. Læg et glad ansigt og et trist ansigt i hver sin ende af stregen. Lad et barn stå midt på stregen, og hjælp de andre børn med at komme i tanke om valg, der fører til glæde eller tristhed. Bed for hvert valg barnet i midten om at tage et skridt mod den glade eller triste ende. Gentag aktiviteten flere gange, og lad de andre børn skiftes til at stå på tapen.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Galaterne 3:26-28

Når vi bliver døbt, bliver vi alle »én i Kristus«.

Paulus lærte de hellige galatere om, at de ville blive »én i Kristus Jesus«. Hvordan kan du hjælpe børnene med stræbe mod den enighed, der er beskrevet i Galaterne 3:26-28?

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene læse Galaterne 3:26-28, mens de tænker over spørgsmålet: Hvad sker der, når jeg bliver døbt? Det kan være en god idé at fokusere på vendinger som »iklædt jer Kristus« eller »én i Kristus«. Hvad kan disse vendinger betyde? Hvordan kan at »iklæde« sig Kristus sammenlignes med at tage hans navn på sig? (Se L&P 20:75-79). Hvad kan vi gøre for at vise andre, at vi har taget hans navn på os?

  • Læs i fællesskab Galaterne 3:28, og find nogle eksempler på, hvad folk identificerede sig som, når de blev døbt på Paulus’ tid. Hjælp børnene til at nævne eksempler på, hvad de selv identificerer sig som i dag. Hvad prøver Paulus at lære os om, hvordan vi bør se på hinanden, når vi bliver døbt?

Galaterne 5:16: 22-23

Hvis jeg »leve[r] i Ånden«, vil jeg modtage »Åndens frugt«.

Når vi bliver døbt og modtager Helligåndsgaven, kan vi modtage mere af Åndens frugt i vores liv. Hvordan kan du hjælpe børnene til at genkende denne frugt i deres liv?

Mulige aktiviteter

  • Giv hvert barn et stykke papir (du kan klippe papiret ud i frugtformer), og bed børnene om at finde en af »Åndens frugt[er]« fra Galaterne 5:22-23. Bed dem om at skrive en af Åndens frugter på den ene side af papiret og et ord, der betyder det modsatte, på den anden side. (Hjælp dem til at forstå ord, de ikke kender så godt). Lad dem fortælle klassen om deres frugt. Hvad kan vi gøre for altid at have Helligånden med os?

  • Tilskynd dem til at læse om Åndens frugt i Galaterne 5:22-23 og skrive eller tegne et billede om engang, hvor de mærkede en af disse frugter. Bed dem om at dele deres historie eller tegning med en anden i klassen. Hvorfor er frugt en god hjælp til at forstå, hvordan Ånden påvirker os?

Galaterne 6:7-9

Vores handlinger, både gode og dårlige, har konsekvenser.

Hjælp børnene til at forstå, at der sommetider straks kommer konsekvenser ved vores adfærd, og andre gange kommer de »til sin tid« (v. 9).

Mulige aktiviteter

  • Læs Galaterne 6:7-9 sammen. Giv en liste over handlinger (eller frø, vi »sår«) og konsekvenser (eller frugter, vi »høster«). Bed børnene om at få handlingerne til at passe med konsekvenserne.

  • Bed børnene om at skrive nogle af de velsignelser, de håber på at få af vor himmelske Fader. Lad dem tænke på de »frø«, de er nødt til at så for at »høste« disse velsignelser.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Hjælp børnene med at finde måder, hvorpå de sandheder, de har lært om i dag, gør sig gældende i deres hverdag. Du kan eksempelvis invitere dem til at lægge mærke til de gode konsekvenser, eller den »frugt«, der kommer takket være de gode beslutninger, de træffer.

Gør undervisningen bedre

Tilpas aktiviteterne til børnenes alder. Giv dem mulighed for at deltage, men husk, at deres evne til det varierer i forhold til deres alder og modenhed. Yngre børn har måske brug for mere vejledning og styring. Efterhånden som de udvikles, kan de bidrage mere og være bedre til at dele deres tanker. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 25-26).

Udskriv