Lære og Pagter 2021
8.-14. februar. Lære og Pagter 12-13; Joseph Smith – Historie 1:66-75: »Til jer, mine medtjenere«


»8.-14. februar. Lære og Pagter 12-13; Joseph Smith – Historie 1:66-75: ›Til jer, mine medtjenere‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Lære og Pagter, 2021, 2020

»8.-14. februar. Lære og Pagter 12-13; Joseph Smith – Historie 1:66-75«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2021

Billede
Susquehannafloden

8.-14. februar

Lære og Pagter 12-13; Joseph Smith – Historie 1:66-75

»Til jer, mine medtjenere«

Præcist som Helligånden oplyste Joseph Smiths og Oliver Cowderys sind angående skrifterne, kan han inspirere dig, når du bønsomt studerer Lære og Pagter 12-13 og Joseph Smith – Historie 1:66-75.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

En måde, hvorpå du kan opfordre klassemedlemmerne til at fortælle, er ved at spørge dem om, hvordan de studerer skrifterne. Hvad gjorde de for at få indsigt i skrifterne denne uge?

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Lære og Pagter 13

Det Aronske Præstedømme blev gengivet af Johannes Døber.

  • I kan drøfte sandhederne i Lære og Pagter 13 ved at tale om, hvorfor dette afsnit kan hjælpe unge til bedre at forstå Det Aronske Præstedømme. Hvad lærer afsnit 13 os om Det Aronske Præstedømme, som unge mænd og unge piger bør forstå? For at give alle mulighed for at deltage kan du bede dem om at drøfte dette spørgsmål i par og derefter dele det, de har lært af hinanden, med klassen.

  • I denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier er der nævnt ressourcer, der kan bruges til at forklare nogle af vendingerne i Lære og Pagter 13. Du kan bede klassens medlemmer om at fortælle det, de har lært ved at studere disse ressourcer. For at tilskynde til en samtale om de nøgler, der nævnes i dette afsnit, kan du vise et sæt nøgler og bede dem om at tale om, hvad nøgler giver os mulighed for at gøre. Søster Ruth og ældste Dale G. Renlunds forklaring i »Yderligere ressourcer« kan også hjælpe. Hvilke velsignelser giver nøglerne i Det Aronske Præstedømme os adgang til? Hvordan ville vores liv være anderledes uden de velsignelser?

  • En del af det gengivne evangeliums skønhed er, at det engagerer os i det samme arbejde som mænd og kvinder i skrifterne: At opbygge Guds rige på jorden. Det gør os på en måde til »medtjenere« med dem. Hvad vil det sige at være en medtjener i Herrens værk? Matthæus 3:13-17; Lukas 1:13-17; 3:2-20 kan hjælpe klassemedlemmerne til bedre at forstå det arbejde, Johannes Døber udførte.

    Billede
    Joseph Smith døber Oliver Cowdery

    Joseph Smith døber Oliver Cowdery, af Del Parson

Joseph Smith – Historie 1:66-75

Ordinancer giver os adgang til Guds kraft.

  • For at give klassemedlemmerne en mulighed for at bære vidnesbyrd for hinanden om de velsignelser, der kommer af at modtage præstedømmeordinancer, kan du bede dem om at gennemgå Joseph Smith – Historie 1:66-75, heriblandt noten til vers 71, og se efter velsignelser, som Joseph og Oliver fik efter deres dåb og præstedømmeordination. Hvordan giver ordinancer åndelig kraft? De kan derefter dele deres egne oplevelser, hvor de har følt Guds kraft, der kommer ved at modtage præstedømmeordinancer, som for eksempel dåb, nadveren eller tempelordinancer. Du kan også vise videoen »Præstedømmets velsignelser« (ChurchofJesusChrist.org) som en del af samtalen.

  • Klassemedlemmerne kan finde det nyttigt at lave et skema, der viser velsignelser, der kommer fra præstedømmeordinancer. Du kan for eksempel skrive overskrifterne Ordinancer og Velsignelser på tavlen. Klassen kan se i skriftsteder som følgende for at udfylde skemaet: Johannes 14:26; Apostlenes Gerninger 2:38; Lære og Pagter 84:19-22; 131:1-4; Joseph Smith – Historie 1:73-74. De kan også medtage andre velsignelser, de har fået på grund af disse ordinancer. De kan måske dele en oplevelse, hvor de følte, at den ordinance, de modtog, bragte Frelserens kraft ind i deres liv.

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Hvad er præstedømmenøgler?

Ældste Dale G. Renlund og hans hustru, Ruth, gav denne forklaring om præstedømmets nøgler.

»Udtrykket præstedømmenøgler bruges på to forskellige måder. Den første henviser til en bestemt ret eller et privilegie, der overdrages alle, der modtager Det Aronske eller Melkisedekske Præstedømme … For eksempel får bærere af Det Aronske Præstedømme nøglerne til englebetjening og nøglerne til det forberedende evangelium om omvendelse og dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse (se L&P 13:1; 84:26-27). Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme får nøglen til rigets hemmeligheder, nøglen til kundskaben om Gud og nøglerne til alle de åndelige velsignelser i Kirken (se L&P 84:19; 107:18) …

Den anden måde, udtrykket præstedømmenøgler bruges på, henviser til lederskab. Præstedømmeledere får yderligere præstedømmenøgler, retten til at præsidere over en organisatorisk del af Kirken eller et kvorum. I den forbindelse er præstedømmets nøgler myndighed og kraft til at anvise, lede og styre i Kirken« (The Melchizedek Priesthood: Understanding the Doctrine, Living the Principles, 2018, s. 26).

Gør undervisningen bedre

Bær dit vidnesbyrd ofte. »Jeres enkle, oprigtige vidnesbyrd om åndelig sandhed kan have en mægtig påvirkning på dem, som I underviser … Det behøver ikke at være velformuleret eller langt« (Undervisning på Frelserens måde, s. 10-11). Overvej at bære dit personlige vidnesbyrd om Det Aronske Præstedømme, når I taler om Lære og Pagter 13.

Udskriv