Lære og Pagter 2021
15.-21. februar. Lære og Pagter 14-17: »Stå som vidne«


»15.-21. februar. Lære og Pagter 14-17: ›Stå som vidne‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Lære og Pagter 2021, 2020

»15.-21. februar. Lære og Pagter 14-17«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2021

Billede
Joseph Smith og de tre vidner knæler i bøn

15.-21. februar

Lære og Pagter 14-17

»Stå som vidne«

Tænk over læren og begivenhederne beskrevet i Lære og Pagter 14-17. Hvordan vil du inspirere dem, du underviser, til at »stå som vidne om det[te]«? (L&P 14:8).

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Hvad fandt klassen meningsfuldt i deres personlige studium eller familiestudium af skrifterne? Du kan eventuelt bede klassen om at dele en indsigt om at deltage i Herrens værk fra hvert afsnit i Lære og Pagter 14-17.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Lære og Pagter 14-16

Herren indbyder os til at deltage i sit værk.

  • Hvad ved klassemedlemmerne om familien Whitmer? (Se De hellige, Liahona, sep. 2018, s. 28-29). Det kan være nyttigt for dem at skrive nogle fakta om familien Whitmer på tavlen. Hvordan hjælper disse fakta os til bedre at forstå Herrens råd til familien Whitmer i afsnit 14-16? Hvorfor kan Herren for eksempel have sammenlignet sit værk med at høste en mark?

  • Du kan give klassens medlemmer mulighed for at dele deres tanker om at deltage i Herrens værk ved at skrive følgende henvisninger på tavlen: Lære og Pagter 14:1; 14:2-4; 14:5, 8; 14:6-7; 14:9-11; 15:6. De kan læse et af skriftstederne parvis og tale om, hvad de lærer om Herrens værk. Nogle få par kan fortælle klassen det, de talte om.

  • Bed klassemedlemmerne om at fortælle om deres oplevelser med at hjælpe andre til at komme tættere på Frelseren, heriblandt som fuldtids- eller tjenestemissionærer og gennem omsorg. Hvordan har de set Herrens ord i Lære og Pagter 15:6 og 16:6 blive opfyldt i deres liv? Hvad lærer vi af disse afsnit, der vil forberede os på at fortælle andre om evangeliet?

    Billede
    markarbejdere høster hvede

    Illustration af markarbejdere, af Greg Newbold

Lære og Pagter 17

Vi kan forblive tro mod det, vi ved, selv hvis andre afviser os.

  • Hvorfor sørgede Herren for vidner om Mormons Bog? Klassens medlemmer kan dele de ideer, de fik, da de læste Lære og Pagter 17. Yderligere ideer kan findes i skriftstederne, der henvises til i afsnitsindledningen til afsnit 17 eller i »De tre vidners vidnesbyrd«, der findes i begyndelsen af Mormons Bog. Hvordan har de tre vidners vidnesbyrd påvirket vores vidnesbyrd om Mormons Bog?

  • Selv hvis vi ikke har set engle eller haft guldpladerne i hænderne, kan vi stadig bære vidnesbyrd om Mormons Bog. Hvad finder klassen i afsnit 17 (herunder afsnitsindledningen), som de føler gælder for dem? Hvis nogen spurgte, hvorfor vi tror, at Mormons Bog er sand, hvad ville vi så sige? Klassemedlemmerne kan skrive et kort svar, og du kan bede nogle få om at fortælle, hvad de har skrevet. Citatet af præsident Ezra Taft Benson i »Yderligere ressourcer« kan inspirere medlemmer til at bære deres vidnesbyrd om Mormons Bog for andre.

  • Det kan være inspirerende at få et klassemedlem til at fortælle om de andre vidner om guldpladerne (se »De otte vidners vidnesbyrd« i Mormons Bog og Mary Whitmers oplevelse i De hellige, Liahona, sep. 2018, s. 29-30). Hvad lærer vi af disse vidners oplevelser?

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Del vores vidnesbyrd om Mormons Bog.

Præsident Ezra Taft Benson gav Kirkens medlemmer følgende opfordring i 1988:

»Mormons Bog er det redskab, som Gud har udformet til at ›skylle hen over jorden som med en flodbølge for at indsamle [sine] egne udvalgte‹ (Moses 7:62). Denne hellige del af skriften er nødt til at blive en mere central del af vores forkyndelse, undervisning og missionering …

I denne elektroniske medietidsalder og med massedistribution af det trykte ord vil Gud lade os stå til regnskab for det, hvis vi ikke nu gør et seriøst fremstød for Mormons Bog.

Vi har Mormons Bog, vi har medlemmerne, vi har missionærerne, vi har ressourcerne og verden har behovet. Tiden er inde!

Mine elskede brødre og søstre, vi har svært ved at fatte kraften i Mormons Bog eller den guddommelige rolle, den må spille, og i hvilken udstrækning den må frem« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 144).

Gør undervisningen bedre

Stil spørgsmål, der indbyder til vidnesbyrd. Et inspireret spørgsmål kan være en meget virkningsfuld måde at invitere Ånden på. Når du underviser om Lære og Pagter 14:9, kan du for eksempel stille et spørgsmål som: »Hvordan har I erfaret, at Jesus Kristus er ›et lys, som ikke kan skjules i mørket‹?« (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 32).

Udskriv