Lære og Pagter 2021
30. august-5. september. Lære og Pagter 94-97: »Til Zions frelse«


»30. august-5. september Lære og Pagter 94-97: ›Til Zions frelse‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Lære og Pagter 2021, 2020

»30. august-5. september Lære og Pagter 94-97«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2021

Billede
Templet i Kirtland

Templet i Kirtland, af Al Rounds

30. august-5. september

Lære og Pagter 94-97

»Til Zions frelse«

Hvordan kan du bedst øge klassemedlemmernes ønske om at modtage de lovede velsignelser i Lære og Pagter 94-97?

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Klassens medlemmer kan fortælle om noget, de har fundet i Lære og Pagter 94-97, der inspirerer dem til at tage oftere til templet. Eller de kan dele andre budskaber, der inspirerede dem, da de læste disse vers.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Lære og Pagter 95:8; 97:10-17

Gud velsigner sit folk i templet.

  • Hvordan kan du bruge sandhederne i Lære og Pagter 95 og 97 til at inspirere klassen til at søge templets velsignelser mere flittigt? En måde kan være at placere et billede af templet midt på tavlen og spørge dem, hvorfor de tror, at Herren instruerer sine hellige i at bygge templer. Klassens medlemmer kan se efter nogle få svar i Lære og Pagter 95:8; 97:10-17 og skrive det, de kommer frem til, på tavlen omkring billedet. Hvordan er disse formål blevet opfyldt i vores liv? Hvordan kan vi gøre templet til en vigtigere del af vores liv?

Lære og Pagter 97:8-9

Vi kan blive accepteret af Herren.

  • Hvad lærer vi af Lære og Pagter 97:8 om, hvad det vil sige at blive accepteret af Herren? Hvordan adskiller det sig fra den måde, hvorpå vi nogle gange søger accept i verden? Hvilke velsignelser loves i vers 9 til dem, der er accepteret af Herren? Klassemedlemmerne kan også gennemgå ældste Erich W. Kopischkes tale »Bliv accepteret af Herren« (Liahona, maj 2013, s. 104-106) og fortælle, hvordan det hjælper dem til at forstå disse vers. Udtalelsen i »Yderligere ressourcer« omfatter ældste Kopischkes opfordring til at søge Herrens accept i vores liv.

Lære og Pagter 97:18-28

Zion er »de rene af hjertet«.

  • Du kan hjælpe din klasse til at tænke over, hvad Zion er, ved at skrive Hvad er Zion? på tavlen og bede dem om at se efter svar i Lære og Pagter 97:19 og 21 (se også Moses 7:18). Det kan være nyttigt at tale om, hvordan Frelseren hjælper os til at blive »rene af hjertet«. Hvad føler vi os inspireret til at gøre for at opbygge Zion i vores liv? I vores menighed eller gren? I vores samfund?

    Billede
    Templet i Kirtland

    Opførelsen af templet i Kirtland gjorde de hellige mere »rene af hjertet«.

  • Herren underviste om Zion, da han først havde befalet de hellige at bygge et tempel »til Zions frelse« (se L&P 97:12, 18-28). Hvorfor er templet så vigtig en del af at opbygge Zion? Hvordan bliver de løfter, Herren gav om Zion i vers 18-28, opfyldt i vore dage?

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Bliv accepteret af Herren.

Med henvisning til det »enkle mønster« forklaret i Lære og Pagter 97:8 sagde ældste Erich W. Kopischke:

»Søgen efter og modtagelse af Herrens accept vil lede os til viden om, at vi er udvalgte og velsignede af ham. Vi vil få øget tillid til, at han vil lede os til det gode. Hans milde barmhjertighed vil blive tydelig i vores hjerte, i vores liv og i vores familie.

Jeg opfordrer jer af hele mit hjerte til at søge Herrens accept og nyde hans lovede velsignelser. Når vi følger den enkle plan, Herren har vist os, vil vi vide, at han accepterer os, uanset hvad vores stilling, status eller jordiske begrænsninger er« (»Bliv accepteret af Herren«, Liahona, maj 2013, s. 106).

Gør undervisningen bedre

Lær dem, du underviser, at kende. Hver person, du underviser, har unikke erfaringer, perspektiver og talenter. Bed for at vide, hvordan hver enkelts bidrag kan velsigne hele klassen. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 7).

Udskriv