Kom og følg mig
21.-27. oktober. 1 og 2 Thessaloniker: ›Lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme‹


»21.-27. oktober. 1 og 2 Thessaloniker: ›Lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme‹« Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2019, 2019

»21.-27. oktober. 1 og 2. Thessaloniker«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Billede
søstermissionærer taler med en ung mand

21.-27. oktober

1 og 2 Thessaloniker

»Lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme«

Alma sagde: »Betro … ikke nogen at være jeres lærer eller jeres tjener, medmindre han er en gudsmand, der vandrer på hans veje og holder hans befalinger« (Mosi 23:14). Hvad antyder dette skriftsted om, hvordan du skal forberede dig på at undervise?

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Giv klassemedlemmerne nogle få minutter til at skimme 1 og 2 Thessaloniker og finde et vers, der gør indtryk på dem. Bed dem om at fortælle en i klassen om deres vers, og lad derpå nogle få par fortælle, hvad de har lært af hinanden.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

1 Thessaloniker 1:5-8; 2:1-13

Tjenere i evangeliet forkynder med oprigtighed og kærlighed.

  • Paulus indledte sit brev til Thessalonikerne ved at minde de hellige om, hvordan han og andre havde fortalt dem om evangeliet. Dette kan være en god mulighed for din klasse for at evaluere, hvordan det går for dem med at undervise og lære af hinanden. Du kan bede dem om at læse 1 Thessaloniker 1:5-8; 2:1-3 og finde principper, der relaterer til at fortælle andre om evangeliet på en god måde. De kan så skrive et spørgsmål baseret på de vers, der vil hjælpe dem til at evaluere deres indsats for at undervise andre om evangeliet. Et spørgsmål kunne for eksempel være: »Er jeg et eksempel på det, jeg ved?« (Se 1 Thess 1:7). Hvordan kan efterlevelse af principperne i dette skriftsted hjælpe os til bedre at tjene dem, vi underviser?

  • Ved at læse 1 Thessaloniker 1:5-8 og 2:1-13 kan det minde dem om kristuslignende lærere, der har en positiv indflydelse på dem »som en far over for sine børn« (1 Thess 2:11). Bed dem om i disse skriftsteder at se efter en egenskab hos en oprigtig tjener og tænke på en lærer, som de kender, der er et eksempel på denne egenskab. Du kan bede dem om at skrive et brev eller lave et æresbevis til den lærer, de tænker på. Tilskynd dem til i brevet eller på beviset at medtage et vers fra 1 Thessaloniker og en forklaring på, hvordan læreren er et eksempel på det vers. De kan endog føle sig inspireret til at give brevet eller beviset til personen, som de skrev om.

1 Thessaloniker 3:9-13; 4:1-12

Når vi følger Jesus Kristus kan vi blive mere hellige.

  • Paulus belærte de hellige i Thessalonika om, at »Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed« (1 Thess 4:7). For at indlede til en drøftelse om hellighed kan klassen eller en person synge »Mer hellighed giv mig«, (Salmer og sange, nr. 63). Bed dem om at tale om de kendetegn på hellighed, der er nævnt i salmen, som gør indtryk på dem. Skriv Mer hellighed giv mig, mer …  på tavlen, og bed dem om at se efter ord eller sætninger i 1 Thessaloniker 3:9-13; 4:1-12 til at færdiggøre sætningen med. Hvordan kan vi udvikle disse egenskaber?

  • For nogle kan opfodringen til at blive hellig virke overvældende. Det kan hjælpe, hvis de forstår, at udvikling af hellighed er en gradvis proces, der kræver »at gøre det endnu mere« over tid (1 Thess 4:10). Illustrer dette ved at bede dem om at tale om et talent eller en præstation, der krævede en vedvarende indsats over tid, såsom at lave et quilttæppe eller spille på et instrument. Hvordan ligner det processen med at blive hellig? Bed dem om at gennemgå 1 Thessaloniker 3:9-13 og 4:1-12 og dele indblik i den indsats, der er nødvendig for at blive hellig på den måde, Paulus beskriver. Hvad hjælper os til at udvikle os mod hellighed?

1 Thessaloniker 4:11-12; 2 Thessaloniker 3:7-13

Vi bør arbejde for at forsørge os selv og dem i nød.

  • Spørgsmål som følgende kan inspirere til en drøftelse af Paulus råd angående arbejde: Hvad er konsekvenserne ved lediggang? Hvad tror du, at Paulus mente med ordene »stilfærdigt« og »stille«? (1 Thess 4:11; 2 Thess 3:12). Du kan skrive spørgsmål som disse på tavlen, som klassemedlemmerne kan tænke over, mens de læser 1 Thessaloniker 4:11-12 og 2 Thessaloniker 3:7-13. Bed dem om at tale om disse spørgsmål i par, små grupper eller som klasse. Hvilke andre skriftsteder hjælper os til at forstå vigtigheden af arbejde og farerne ved lediggang? (Se forslag i »Yderligere ressourcer«).

2 Thessaloniker 2

Et frafald skulle finde sted inden Jesu Kristi andet komme.

  • Når klassemedlemmer forstår det store frafald, kan det styrke deres vidnesbyrd om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium. Denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier indeholder adskillige ressourcer om frafaldet. Du kan bede nogle få om at komme forberedt på at fortælle om deres indblik fra deres studium af disse ressourcer, eller I kan studere dem sammen og tale om dem i klassen. Der er også adskillige videoer om frafaldet i »Yderligere ressourcer«, der kan bidrage til jeres samtale.

  • Det kan være nyttigt at tale om nogle af de metaforer, som profeter har brugt til at beskrive frafaldet, såsom frafald (se 2 Thess 2:3), en hunger (se Am 8:11-12), glubske ulve, der kommer ind i hjorden (se ApG 20:28-30) og ører, der kildrer (se 2 Tim 4:3-4). Overvej at dele klassen op i par, og bed dem om at læse et eller flere af disse skriftsteder (eller andre du vælger) og beskrive, hvad verset lærer os om det store frafald. Hvad sagde profeterne om frafaldet og den påvirkning, det ville have?

  • For at hjælpe dem til at lære mere om det store frafald kan du bede dem om at forestille sig, at de har en ven, der ikke forstår behovet for en gengivelse af evangeliet. Lav et skema på tavlen, med to kolonner kaldet Årsager til frafaldet og Virkninger af frafaldet. Bed dem om at søge i afsnittet, der hedder Det store frafald« i Forkynd mit evangelium, (s. 35) i par eller små grupper og se efter årsager til og virkninger af det store frafald, som de kan skrive på tavlen. Hvilke indsigter fra dette skema kan de bruge til at hjælpe deres ven til at forstå behovet for genoprettelsen?

  • Vil din klasse finde det nyttigt at tale om, hvordan vi afholder os fra at »falde fra«? Du kan få dem til at søge i 2 Thessaloniker 2 og se efter råd, de kan give en ven, der vil hjælpe ham eller hende til at undgå et personligt frafald.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

For at inspirere klassens medlemmer til at læse 1 og 2 Timotheus, Titus og Filemon den kommende uge, kan du bede dem om at forestille sig, at de modtager et personligt brev fra en apostel med råd om, hvordan de kan udføre deres kirkekaldelse. Foreslå, at de tænker på deres kaldelser, når de læser disse personlige breve fra Paulus’ til de første kirkeledere.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

1 og 2 Thessaloniker

Skriftsteder om arbejde og lediggang.

Video om frafaldet på LDS.org.

  • »Det store frafald«

  • »Frafaldet og genoprettelsen – Det betyder genoprettelsen for mig«

Gør undervisningen bedre

Anvend flere forskellige metoder. Man kan nemt blive tryg ved en bestemt undervisningsmetode, men forskellige undervisningsmetoder når ud til forskellige klassemedlemmer. Vær opmærksom på, hvordan du kan variere din metode, såsom ved brug af videoer, kunst, musik eller at give klassemedlemmer mulighed for at undervise (se Undervisning på Frelserens måde, s. 22).

Udskriv