»20.-26. februar. Matthæus 6-7: ›Han underviste dem som en, der har myndighed‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022
»20.-26. februar. Matthæus 6-7«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023
20.-26. februar
Matthæus 6-7
»Han underviste dem som en, der har myndighed«
Når du forbereder dig på at undervise, så begynd ved at forberede dig. Studér Matthæus 6-7, og nedskriv dine åndelige indtryk. Dette vil hjælpe dig til at modtage åbenbaring om, hvordan du bedst imødekommer din klasses behov. Søg derpå undervisningsforslag i dette oplæg.
Del med hinanden
Bed klassemedlemmerne om at fortælle, hvilke skriftsteder i bjergprædikenen, de føler, der er mest brug for i dag. Tilskynd dem til at tilføje til hinandens indsigt.
Undervis i læren
Hvis vi hører og handler på Herrens lære, vil vores liv være bygget på et fast fundament.
-
Hvilke specifikke lærdomme fra Matthæus 6-7 vil være til mest gavn for dem, du underviser? Overvej at skrive adskillige henvisninger fra Matthæus 6-7 på tavlen, der indeholder disse lærdomme. Deltagerne kan vælge en af henvisningerne til at studere for sig selv og derpå skrive de åndelige sandheder, de har lært på tavlen. Hvordan har disse lærdomme påvirket vores liv?
-
Frelseren afsluttede sin prædiken med en lignelse, der kan hjælpe din klasse til bedre at forstå vigtigheden af at efterleve Frelserens lære (se Matt 7:24-27; se også Hel 5:12). For at de kan forestille sig denne lignelse, kan de samarbejde om at bygge et fast fundament ved at bruge klodser, krus eller andre materialer og så teste styrken af deres fundament. De kunne måske også sætte ord på deres materialer med ting, de kan gøre for at anvende Frelserens lære. Hvordan kan det hjælpe os til at modstå livets storme?
Frelseren lærte os at bede.
-
Det at studere Fadervor kan hjælpe dem til at se, hvordan de kan forbedre deres egne bønner ved at følge Herrens eksempel. Du kan bede dem om at skrive sætninger fra Matthæus 6:9-13 (eller Luk 11:1-4), de har lagt mærke til, på tavlen. Når vi tænker over Frelserens ord, hvad lærer vi så om bøn? Det kan være lærerigt for dem at omskrive nogle af Frelserens sætninger til noget, de selv ville sige i deres bønner. »Giv os i dag vort daglige brød« kan eksempelvis omskrives til »Hjælp mig i min indsats for at forsørge min familie«.
-
Når I har læst Matthæus 6:5-13 som klasse, kan I tale om spørgsmål som disse: Hvordan har bøn styrket jeres forhold til vor himmelske Fader? Hvordan har bøn hjulpet jer til at lære Guds vilje at kende?
Vor himmelske Fader besvarer bønner.
-
Du kan styrke klassens tro på, at Gud vil høre deres bønner, ved på tavlen at skrive bed, søg og bank på. De kan så søge i deres skrifter efter eksempler på personer, der »bad«, »søgte« og »bankede på« (find eksempler i 1 Ne 11:1; Eter 2:18-3:6; JS-H 1:11-17). Hvad kan vi lære af disse eksempler om at modtage svar på vores bønner?
-
Der er vigtig kontekst til Matthæus 7:7-11 i Joseph Smiths oversættelse af Matthew 7:12-17 (i Guide til skrifterne). I disse vers forudså Jesu disciple nogle årsager til, at folk måske ikke ville søge sandheden fra vor himmelske Fader. Du kan bede klassens medlemmer om at forestille sig, at de har en ven, som er tilbageholdende med at søge vejledning eller velsignelser fra Herren. Hvad ville de sige for at opmuntre denne ven? Hvordan kan de bruge Frelserens ord i Matthæus 7:7-11?
Vi kan kende sande og falske profeter ved deres frugter.
-
Din klasses medlemmer har sikkert været udsat for falske filosofier og andre bedrag fra modstanderen, om det er på internettet eller fra andre kilder. De har måske også hørt andre kritisere Herrens tjenere. Hvordan kan du hjælpe dem til at forstå, hvordan man skelner falske profeter og lærdomme fra de sande? Du kan vise adskillige stykker frugt og spørge, hvad vi kan gå ud fra om de træer, de kommer fra. Hvordan hjælper denne øvelse os med at forstå Matthæus 7:15-20? I kan også sammen læse nogle nylige budskaber fra de levende profeter. Hvilke »frugter« eller resultater kommer der af at følge deres råd?
-
Matthæus 7:15-20 kan være med til at opbygge klassemedlemmernes tro på profeten Joseph Smiths guddommelige mission. Hvad er frugterne af det arbejde, Joseph Smith har udført? Man kan få idéer i ældste Neil L. Andersens budskab »Joseph Smith«, (Liahona, nov. 2014, s. 28-31). Hvordan kan vi bruge Frelserens analogi i Matthæus 7:15-20 til at bære vidnesbyrd for vores venner og familie om profeten Joseph?