»23-29. oktober. 1 og 2 Timotheus; Titus; Filemon: ›Vær et forbillede for de troende‹« Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2021
»23-29. oktober. 1 og 2 Timotheus; Titus; Filemon«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023
23.-29. oktober
1 og 2 Timotheus; Titus; Filemon
»Vær et forbillede for de troende«
Læs 1 og 2 Timotheus, Titus og Filemon med din klasse i tankerne. De tanker og indtryk, der kommer, vil hjælpe dig til at lede dine klassemedlemmer til relevante skriftsteder og bringe Ånden ind i dit klasseværelse.
Del med hinanden
Det kan være gavnligt for klassen at høre andre tale om deres succes og udfordringer med at studere skrifterne, både personligt og som familie. Overvej at indlede lektionen med at invitere dem til at tale om, hvad der går godt i deres skriftstudium.
Undervis i læren
1 og 2 Timotheus; Titus
Forståelse af sand lære vil hjælpe os til at undgå at blive bedraget.
-
Klassens medlemmer lever på en tid, hvor det kan være svært at afgøre, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Timotheus og Titus levede også på sådan en tid, så måske kan Paulus’ råd til dem være nyttigt i dag. Her er nogle passager, som indeholder Paulus’ råd: 1 Timotheus 1:1-7; 4:1-2, 6; 6:3-5, 20-21; 2 Timotheus 3:13-17; 4:2-4; Titus 1:7-9; 2:1, 7-8. Du kan give en skriftstedshenvisning til alle i klassen og bede dem om at læse den og fortælle det, han eller hun har lært om vigtigheden af sand lære (se også Alma 31:5). Hvordan hjælper Frelserens lære os til at undgå bedrag? Klassen kan fortælle om oplevelser, hvor den sande læres kraft har velsignet dem.
»Vær et forbillede for de troende«.
-
Det er muligt, at de ikke er klar over kraften i det gode eksempel, de viser. Overvej at bede dem om at tale om, hvordan folk, de kender, herunder dem i klassen, har været eksempler på Kristi disciple. Det kan fremme samtalen, hvis du på tavlen skriver ordene i vers 12, der beskriver, hvordan vi bør være et eksempel – i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab og i renhed. De kan tale om, hvordan vi kan være et forbillede for de troende på alle disse måder.
»Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.«
-
Denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier opfordrer til at se i 2 Timotheus efter råd, som Paulus gav Timotheus for at opmuntre ham i hans tjeneste. Bed klassen om at fortælle, hvilke indblik de finder. Eller du kan give dem lidt tid i undervisningen til at finde og fortælle om nogle af Paulus’ råd (kap. 1 har nogle gode eksempler). De kan også fortælle om en oplevelse, hvor Gud hjalp dem til at overvinde deres frygt og gav dem »en ånd med kraft og kærlighed og besindighed« (2 Tim 1:7).
Studium af skrifterne kan hjælpe os med at overvinde de sidste dages farer.
-
Da Timotheus havde varslet om, at der skulle komme »hårde tider«, bar Paulus vidnesbyrd om kraften og vigtigheden af skrifterne (se 2 Tim 3:1, 14-17). Du kan indlede en drøftelse om, hvordan skrifterne kan styrke os i svære tider ved at bede klassen om at gennemgå Paulus’ beskrivelse af de sidste dages hårde tider i 2 Timotheus 3:1-7. De kan så lede efter og fortælle om skriftsteder, der har hjulpet dem med at modstå hårde tider som disse (der findes nogle eksempler i »Yderligere ressourcer«). Hvordan har studiet af skrifterne beskyttet os mod problemerne i vore dages verden?
-
Et studium af Paulus’ råd om kraften i skrifterne kan være en mulighed for dem til at opmuntre hinanden i deres bestræbelser på at studere Guds ord. De kan læse 2 Timotheus 3:14-17 og finde de velsignelser og den beskyttelse, der kommer af at studere skrifterne. De kan så fortælle om oplevelser, hvor de modtog disse velsignelser grund af deres skriftstudium. Du kan også give dem nogle få minutter til at tænke over, hvad de kan gøre for at få mere betydningsfulde oplevelser med skrifterne, både personligt og som familie.
Yderligere ressourcer
Sandheder fra skrifterne, der beskytter os mod farerne i de sidste dage (se 2 Tim 3:2).
Farer i de sidste dage |
Sandheder, der beskytter os |
---|---|
Farer i de sidste dage Egenkærlige | Sandheder, der beskytter os |
Farer i de sidste dage Pengeglade | Sandheder, der beskytter os |
Farer i de sidste dage Pralende | Sandheder, der beskytter os |
Farer i de sidste dage Overmodige | Sandheder, der beskytter os |
Farer i de sidste dage Fulde af hån | Sandheder, der beskytter os |
Farer i de sidste dage Ulydige mod deres forældre | Sandheder, der beskytter os |
Farer i de sidste dage Utaknemlige | Sandheder, der beskytter os |
Farer i de sidste dage Spottere | Sandheder, der beskytter os |