»3.-9. januar. 1 Mosebog 1-2; Moses 2-3; Abraham 4-5: ›I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021
»3.-9. januar. 1 Mosebog 1-2; Moses 2-3; Abraham 4-5«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022
3.-9. januar
1 Mosebog 1-2, Moses 2-3 og Abraham 4-5
»I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden«
For at forberede dig på at undervise, så læs først og tænk over 1 Mosebog 1-2, Moses 2-3 og Abraham 4-5 og nedskriv dine åndelige indtryk. Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier og forslagene herunder kan hjælpe dig til at forstå og undervise om læren i disse kapitler.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Gud erklærede gentagne gange, at det han skabte under skabelsen var »godt« (se Moses 2:4, 10, 12, 18, 21, 25, 31). Bed klassemedlemmerne om at fortælle om gode ting, de fandt, da de læste skrifterne derhjemme denne uge. Hvilke gode ting, fandt de?
Undervis i læren
»Gud skabte himlen og jorden.«
-
Klassens medlemmer kan have bemærket ligheder og forskelle mellem skabelsesberetningerne i 1 Mosebog, Moses’ Bog og Abrahams Bog. Tilskynd klassemedlemmerne til at fortælle, hvad Joseph Smiths oversættelse i Moses 2 føjer til vores forståelse af skabelsesberetningen i 1 Mosebog 1. Hvilken anden indblik får vi af Abraham 4? For at give flere mulighed for at sige noget, kan du opmuntre klassen til at foretage denne sammenligning i par eller mindre grupper. (Nogle af de vers, der har betydelige forskelle er nævnt i »Yderligere ressourcer«). Hvordan gavner det os, at vi har flere beretninger? Hvad antyder disse beretninger om, hvad Gud ønsker, at vi skal vide om skabelsen?
-
Da Gud skabte Adam og Eva, gav han dem herredømme over jorden og hans andre skabninger på den (se 1 Mos 1:28; Moses 2:28; Abr 4:28). Hvordan hjælper Lære og Pagter 59:16-21 og 104:13-18 os til bedre at forstå, hvad det vil sige at udøve retfærdigt herredømme over jorden?
-
Nogle få dage inden klassen kan du bede dem om at medbringe billeder, de har taget eller har i deres hjem, der minder dem om skønheden ved Guds skaberværk. Hvordan påvirker det vores følelser for ham, os selv og verden at lære om Herrens skaberværk? Klassemedlemmerne kan også dele det budskab, de føler Gud har til os i skabelsesberetningerne i 1 Mosebog 1, Moses 2 og Abraham 4. At synge eller lytte til en sang om skabelsen, såsom »For det skønne her på jord« (Salmer og sange, nr. 43), kan få klassemedlemmerne til at blive taknemmelige for Guds skaberværk.
1 Mosebog 1:26-28; Moses 2:26-28; Abraham 4:26-28
Vi er skabt i Guds billede.
-
Hvorfor er det vigtigt for os at forstå, at vi er skabt i Guds billede? Hvordan kan du hjælpe klassen til at tænke over denne sandhed? De kan læse 1 Mosebog 1:26-28, Moses 2:26-28, Abraham 4:26-28 eller det andet afsnit i »Familien: En proklamation til verden« (ChurchofJesusChrist.org). Hvordan påvirker denne sandhed den måde, hvorpå vi ser os selv, andre og Gud? Klassemedlemmerne kan finde mere indsigt i salmer som »O min Fader« eller »Jeg er Guds kære barn« (Salmer og sange, nr. 189, 195).
-
(Se »Tak Gud«, Liahona, maj 2012, s. 77-80). Overvej at dele noget fra denne tale, inden I læser 1 Mosebog 1:26-28, Moses 2:26-28 eller Abraham 4:26-28 som klasse. Hvordan øger præsident Nelsons vidnesbyrd vores taknemmelighed for sandhederne i disse vers?
2:46
1 Mosebog 1:27-28; Moses 3:18, 21-25; Abraham 5:14-19
Ægteskabet mellem en mand og en kvinde er indstiftet af Gud.
-
I dagens verden afviger mange syn på ægteskabet fra evig sandhed. For at hjælpe din klasse til at lære om Guds syn på ægteskab, kan du bede dem om at læse 1 Mosebog 1:27-28, Moses 3:18, 21-25 eller Abraham 5:14-19 og på tavlen skrive de sandheder, de finder. De kan til deres liste tilføje sandheder, de finder i »Familien: En proklamation til verden« (ChurchofJesusChrist.org). Hvorfor er disse sandheder værdifulde for os?
Yderligere ressourcer
Sammenlign skabelsesberetninger.
1 Mosebog |
Moses |
Abraham |
---|---|---|
1 Mosebog | Moses | Abraham |
1 Mosebog | Moses | Abraham |
1 Mosebog | Moses | Abraham |
1 Mosebog | Moses | Abraham |
1 Mosebog | Moses | Abraham |
1 Mosebog | Moses | Abraham |
1 Mosebog | Moses | Abraham |
1 Mosebog | Moses | Abraham |
1 Mosebog | Moses | Abraham |