Det Gamle Testamente 2022
11.-17. april. Påske: »Døden opsluges for evigt«


»11.-17. april. Påske: ›Døden opsluges for evigt‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»11.-17. april. Påske«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022

gravkammer, hvor stenen er rullet væk fra indgangen

Illustration af den tomme grav af Maryna Kriuchenko

11.-17. april

Påske

»Døden opsluges for evigt«

Når du forbereder dig på at undervise påskesøndag, så overvej, hvordan du kan hjælpe klassens medlemmer til at få en større påskønnelse af og vidnesbyrd om Jesu Kristi sonoffer og opstandelse.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Du kan måske bede klassen om at dele det, de eller deres familie har gjort for at styrke deres tro på Jesus Kristus og hans forsoning denne påske.

undervisningsikon

Undervis i læren

Fordi Frelseren overvandt døden, skal vi også leve igen.

  • Da det er påskesøndag i dag, så overvej at gennemgå beretningen i skriften om den første påske – Jesu Kristi opstandelse (se Joh 20:1-17). Du kan bede en om at fortælle historien med sine egne ord. Klassen vil måske synes om at synge salmer om Frelseren og læse relaterede skriftsteder (henvisninger står nederst på siden ved alle sange i Salmer og sange). De kan derpå dele deres yndlingsvendinger fra salmerne og deres følelser for Frelseren.

  • For at hjælpe klassen til at påskønne, hvordan Det Gamle Testamente vidner om Jesus Kristus, kan du bede dem om at gennemgå skriftsteder i tabellen i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier, såvel som de skriftsteder i Mormons Bog, der er i forbindelse med tabellen. Hvad lærer vi om Frelseren og hans mission af disse skriftsteder? Hvorfor er det værdifuldt at kende til disse profetier?

Vi kan finde fred og glæde gennem Frelserens forsoning.

  • Denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier indeholder en liste med skriftsteder, der beskriver den fred og glæde, der kommer gennem Jesus Kristus. Hvis klassens medlemmer læste de skriftsteder derhjemme, så tilskynd dem til at dele deres tanker om og følelser for dem. Eller I kan læse nogle få skriftsteder som klasse og tale om den fred og glæde, vi føler på grund af Frelseren og hans forsoning. Hvordan kan vi dele disse velsignelser med folk, der kæmper med at finde fred og glæde i deres liv? Du kan også bede dem om at læse præsident Russell M. Nelsons tale »Glæde og åndelig overlevelse« (Liahona, nov. 2016, s. 81-84) i ugen inden klassen og komme forberedt på at fortælle, hvad denne tale lærer os om at finde glæde i Frelseren.

  • Du kan blive inspireret til at lede en samtale om, hvordan vi hjælper andre til at finde fred og glæde i Kristus. Du kan bede dem om at tænke på en person, de kender – måske en, de drager omsorg for – som kan have brug for deres støtte, tjeneste eller blot at høre deres vidnesbyrd om Kristus og hans forsoning. Tilskynd dem til at henvise til skriftsteder (som dem i »Yderligere ressourcer«), når de overvejer, hvilken tjeneste de kan yde, eller vidnesbyrd, de kan bære for at styrke dem omkring sig. Bed nogle få om at dele deres tanker om at tjene, som Frelseren gjorde.

Kristus på et kors

Grå dag på Golgata, af J. Kirk Richards

Jesus Kristus har gennem sin forsoning kraft til at hjælpe os til at overvinde synd, død, prøvelser og svagheder.

  • En måde at få dem til at tænke over de velsignelser, der kommer gennem Frelserens forsoning, kan være at skrive overskrifterne Synd, Død, Prøvelser og Svagheder på tavlen. Bed dem om at læse et af de skriftsteder, der er i »Yderligere ressourcer« og overveje, hvordan Frelseren hjælper os med at overvinde de ting, der står skrevet på tavlen. Klassen kan skrive deres skriftstedshenvisninger under en eller flere af overskrifterne på tavlen og dele deres vidnesbyrd om Frelseren og hans forsoning.

  • Historier og analogier kan give os en bedre forståelse af Jesu Kristi forsoning. Du kan for eksempel bede klassen om at dele en af historierne eller analogierne i ældste Walter F. González’ tale »Frelserens berøring« (Liahona, nov. 2019, s. 90-92) eller søster Neill F. Marriotts tale »Forbliv i Gud og reparer bruddet« (Liahona, nov. 2017, s. 10-12). Hvad lærer disse historier og analogier os om Kristi forsoning? Bed klassen om at arbejde i par for at tænke på deres egne historier eller analogier.

  • Hvad lærer vi af følgende vers om den pris, Jesus Kristus betalte for vores frelse: Esajas 53:3-5; Mosija 3:7; Lære og Pagter 19:16-19? Hvilken pris betalte vor himmelske Fader? (Se Joh 3:16).

yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Skriftsteder om Jesu Kristi forsoning.

Gør undervisningen bedre

Tak dem, du underviser. »Bliv ikke så optaget af lektionen, at I glemmer at takke eleverne for deres bidrag. De har behov for at vide, at I påskønner deres villighed til at fortælle om deres indsigt og vidnesbyrd« (Undervisning på Frelserens måde, s. 33).