Det Gamle Testamente 2022
25. april-1. maj. 2 Mosebog 24; 31-34: »Jeg vil selv gå med«


»25. april-1. maj. 2 Mosebog 24; 31-34: ›Jeg vil selv gå med‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»25. april-1. maj. 2 Mosebog 31-34«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022

Jahve viser sig for Moses og Israels ældste

Illustration af Jahve, der viser sig for Moses og Israels 70 ældste, af Jerry Harston

25. april-1. maj

2 Mosebog 24; 31-34

»Jeg vil selv gå med«

Lad disse ord fra ældste Jeffrey R. Holland vejlede din forberedelse til undervisningen: »De fleste mennesker går ikke i kirke, fordi de er på udkig efter et par nye evangeliske fakta … De kommer for at søge åndelige oplevelser … De vil have deres tro befæstet og håbet fornyet« (»En lærer, der er kommet fra Gud«, Stjernen, juli 1998, s. 27).

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Bed klassemedlemmerne om at forestille sig, at en ven siger: »Jeg læser ikke Det Gamle Testamente. Det virker ikke relevant for mit liv.« Bed dem om at svare ved at fortælle noget, som de har fundet meningsfuldt i deres studie af Det Gamle Testamente for nylig.

undervisningsikon

Undervis i læren

2 Mosebog 31:12-17

Vi ærer sabbatten som et tegn på vores hengivenhed over for Herren.

  • Du kan begynde med at spørge klassemedlemmerne, om de nogensinde har været nødt til at forklare et familiemedlem eller en ven, hvorfor de mener, at søndage er anderledes end andre dage. Indbyd dem til at fortælle, hvad de sagde, eller hvad de eventuelt ville sige i fremtiden. Læsning af 2 Mosebog 31:12-17 eller erklæringen i »Yderligere ressourcer« kan give dem flere ideer. Hvordan viser vores adfærd på sabbatten vores hengivenhed over for Jesus Kristus?

  • Selvom de straffe, der beskrives i 2 Mosebog 31:14-15 ikke er aktuelle i dag, viser de, hvor meget sabbatten betyder for Herren. Hvorfor er denne befaling så vigtig? Det kan være en hjælp at diskutere disse skriftsteder: 2 Mosebog 31:12-17; Esajas 58:13-14; Lære og Pagter 59:9-13.

    mennesker, der går foran kirken

    Ved at ære sabbatten viser vi vores kærlighed til Herren.

2 Mosebog 32; 34:1-17

Når vi synder, vender vi os bort fra Gud, men han tilbyder os en vej tilbage.

  • Du kan hjælpe klassemedlemmerne med at overveje og personliggøre beretningen i 2 Mosebog 32 ved at bede dem om først at gennemgå kapitlet individuelt eller i grupper. Bed derefter nogle om at påtage sig rollen som de israelitter, der blev utålmodige, mens de ventede på, at Moses skulle vende tilbage, og valgte at støbe en gylden afgud. Hvilke følelser kan have ført til, at de dyrkede afguder? Andre klassemedlemmer kan prøve at overtale dem til at forblive tro mod Herren og hans profet. Klassemedlemmer kunne fortælle om, hvad der inspirerer dem til at holde deres pagter. Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem, der kæmper for at holde deres pagter?

  • Når folk læser Det Gamle Testamente, bliver de undertiden overraskede over de strenge straffe, som Herren fastsatte for synd. 2 Mosebog 34:1-9 kan hjælpe dem med at se, at selv om Gud ikke tolererer synd, er han barmhjertig og tilbyder tilgivelse til dem, der omvender sig. Klassemedlemmer kan læse dette skriftsted og overveje spørgsmål som disse: Hvad lærer vi om Herren af disse vers? Hvorfor har vi brug for at vide dette om ham? Du kan måske påpege, at Joseph Smiths oversættelse af 2 Mosebog 34:7 præciserer, at Gud ikke vil »udrydde de oprørske.« Hvad kan det betyde? Klassemedlemmerne kan måske fortælle om, hvordan de har været vidne til Guds barmhjertighed. Hvordan er det muligt for Gud at være både fuldstændig barmhjertig og fuldstændig retfærdig? (Se Alma 42:13-15).

  • 2 Mosebog 34:6-17 kan ses som en instruktion til at hjælpe israelitterne med at omvende sig fra at synde ved at dyrke afguder (beskrevet i 2 Mos 32). Hvad finder vi i disse vers, der kan have hjulpet israelitterne til at omvende sig? Hvad lærer vi om Herren og omvendelse fra denne instruktion?

2 Mosebog 33:11-17

Vi har brug for Guds nærvær i vores liv.

  • Hvordan kan du hjælpe klassemedlemmerne med at anvende det, som Herren sagde til Moses i 2 Mosebog 33:11-17? Du kan begynde med at gennemgå det arbejde, som Gud stadig havde brug for, at Moses udførte (se 2 Mos 33:1-3). Hvad finder vi i vers 11-17, der kunne styrke og trøste Moses? Klassemedlemmer kan tænke på noget, som Gud vil have dem til at gøre – såsom at passe en kirkekaldelse, et familieansvar eller en mulighed for at tjene. Derefter kan de læse versene igen. Hvilken indsigt får vi om, hvordan Gud vil støtte os?

yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Sabbatten er et tegn.

Præsident Russell M. Nelson har forklaret: »Da jeg var meget yngre, studerede jeg de arbejdslister, andre havde lavet over det, de måtte, og det, de ikke måtte gøre på sabbatten. Det var først senere, at jeg ud fra skrifterne lærte, at min handlemåde og min holdning på sabbatten var et tegn mellem mig og min himmelske Fader [se 2 Mos 31:13; Ez 20:12, 20]. Med den forståelse havde jeg ikke længere brug for lister over, hvad jeg måtte og ikke måtte. Når jeg skulle træffe beslutning om, hvorvidt en aktivitet var passende på sabbatten eller ej, spurgte jeg blot mig selv: ›Hvilket tegn ønsker jeg at vise Gud?‹ Det spørgsmål gjorde mine valg med hensyn til sabbatsdagen krystalklare« (»Sabbatten er frydefuld«, Liahona, maj 2015, s. 130).

Gør undervisningen bedre

Undervis ved Ånden. »Det ultimative formål med alt, hvad en lærer, der underviser i evangeliet, gør – hvert spørgsmål, hvert skriftsted, hver aktivitet – er at invitere Ånden til at opbygge tro og opfordre alle til at komme til Kristus« (Undervisning på Frelserens måde, s. 10).