»15.-21. august. Salmerne 49-51; 61-66; 69-72; 77-78; 85-86: ›Så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021
»15.-21. august. Salmerne 49-51; 61-66; 69-72; 77-78; 85-86«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022
15.-21. august
Salmerne 49-51; 61-66; 69-72; 77-78; 85-86
»Så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig«
Overvej ældste David A. Bednars råd, når du forbereder dig på at undervise: »Undervisning består ikke alene af at tale og fortælle. At [undervise i evangeliet] på Herrens måde indbefatter at observere, lytte og skelne før man taler« (»Bliv en Forkynd mit evangelium-missionær«, Liahona, okt. 2013, s. 50).
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Du kan tilskynde klassemedlemmerne til at dele noget af det, de læser i denne uge, ved på tavlen at skrive »Mine læber skal juble« eller »Min tunge skal forkynde din retfærdighed« (Sl 71:23, 24). Klassemedlemmerne kan fortælle, hvad de fandt, der hjalp dem med at »juble« eller »forkynde [Herrens] retfærdighed.«
Undervis i læren
»For du, Herre, er god og tilgiver gerne.«
-
Salmerne 51 beskriver de følelser, mange af os har, når vi søger efter at omvende os og blive tilgivet. For at hjælpe klassemedlemmerne med bedre at forstå, hvad omvendelse er og føle sig inspireret til at omvende sig ofte, kan du foreslå, at de læser Salmerne 51 med dette spørgsmål i tankerne: Hvad betyder det at omvende sig? Lad dem derefter dele de forskellige svar. (»Yderligere ressourcer« indeholder nyttig indsigt). Hvorfor er omvendelse noget, vi undertiden prøver at undgå? Hvad finder vi i denne salme, der kan få omvendelse til at føles som noget at glæde sig over?
-
Hvordan vil vi beskrive, hvordan det føles at modtage syndsforladelse gennem Jesu Kristi forsonings kraft? Bed klassemedlemmerne om at dele deres tanker og tilskynd dem til at finde skriftsteder i Salmerne 51; 85-86, der beskriver virkningen af hans rensende tilgivelse i vores liv (se f.eks. Sl 51:1-2, 7-12; 85:2-9). Overvej at vise billeder eller objekter for at hjælpe klassemedlemmerne med at visualisere disse sætninger. Klassemedlemmerne kan derefter fortælle om, hvad de føler i forhold til Frelseren Jesus Kristus og hans villighed til at sone for vores synder, så vi kan tilgives. I kan også sammen synge en salme om Frelserens sonoffer, såsom »O, se hvilken kærlighed« (Salmer og sange, nr. 114).
-
For at omvende os må vi ikke blot tro på, at Jesus Kristus kan rense os, men også at han vil. Klassemedlemmer har i denne uge måske fundet skriftsteder i Salmerne 51; 85-86, der styrkede deres tro på Herrens vilje til at tilgive. Tilskynd dem til at fortælle om, hvad de fandt. Du kan henvise dem til Salmerne 86:5, 13, 15 og spørge om, hvad disse vers lærer os om Herren. Hvad kan det betyde, at han er »rig på troskab og sandhed«? (V. 15). Hvorfor er det vigtigt for os at vide dette?
Vores vidnesbyrd om Jesus Kristus kan hjælpe andre med at komme til ham.
-
En af de store velsignelser ved at mødes i Søndagsskolen er muligheden for at hente styrke fra andre af Jesu Kristi tilhængeres tro og vidnesbyrd. For at give din klasse denne mulighed, kan du bede klassemedlemmerne om at læse Salmerne 66:16 og overveje dette spørgsmål: Hvis du skulle »fortælle, hvad [Herren] har gjort for [dig]«, hvad ville du så fortælle? Mens de tænker sig om, kan de læse vers 5-20 for at få idéer. Lad dem nedskrive deres svar. Bed dem derefter om at »fortælle« hinanden – i små grupper eller for hele klassen – hvad Jesus Kristus har gjort for dem.
Yderligere ressourcer
Omvendelse betyder forandring.
Præsident Russell M. Nelson har beskrevet omvendelse på denne måde:
»Når Jesus derfor beder jer og mig om at ›omvende sig‹, opfordrer han os til at ændre vores sind, vores viden, vores ånd – og tilmed den måde, vi ånder på. Han beder os om at ændre den måde, hvorpå vi elsker, tænker, tjener, tilbringer vores tid, behandler vores hustru, underviser vores børn og tilmed passer på vores legeme.
Intet er mere frigørende, forædlende eller vigtigere for vores individuelle udvikling end et regelmæssigt, dagligt fokus på omvendelse. Omvendelse er ikke en begivenhed, det er en proces. Det er nøglen til lykke og til fred i sindet. Sammen med tro åbner omvendelse for vores adgang til kraften i Jesu Kristi forsoning …
Når vi vælger at omvende os, vælger vi at forandre os! Vi tillader Frelseren at forandre os til den bedste udgave af os selv. Vi vælger at vokse åndeligt og modtage glæde – glæden ved forløsning i ham. Når vi vælger at omvende os, vælger vi at blive mere som Jesus Kristus!« (»Vi kan gøre det bedre og være bedre«, Liahona, maj 2019, s. 67).