Seminar
1. Guddommen


1. Guddommen, Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2018

1. Guddommen

det første syn

1.1. Guddommen består af tre særskilte personer: Gud Faderen, hans Søn, Jesus Kristus, og Helligånden. Faderen og Sønnen har et håndgribeligt, herliggjort legeme af kød og knogler, men Helligånden er en person, der består af ånd (se L&P 130:22-23). De er et i formål og er fuldkomment forenede i at tilvejebringe vor himmelske Faders frelsesplan.

Henvisninger: 1 Mosebog 1:26-27; Lukas 24:36-39; Joseph Smith – Historie 1:15-20

Gud Faderen

1.2. Gud Faderen er det allerhøjeste væsen, som vi tilbeder. Han er vores ånds Fader (se Hebr 12:9). Han er fuldkommen, almægtig og ved alt. Han er også retfærdig, barmhjertig og venlig. Gud har fuldkommen kærlighed til alle sine børn, og alle er lige for ham (se 2 Ne 26:33). Hans gerning og herlighed er at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.

Henvisninger: Johannes 17:3; Mosija 4:9; Moses 1:39

Jesus Kristus

1.3. Jesus Kristus er Faderens Førstefødte i ånden og er Faderens Enbårne i kødet. Jesus har skabt himlen og jorden under Faderens ledelse. Han er Jahve i Det Gamle Testamente og Messias i Det Nye Testamente.

1.4. Jesus gør Faderens vilje i alt. Han levede et syndfrit liv og sonede for hele menneskehedens synder (se 3 Ne 11:10-11). Hans liv er det fuldkomne eksempel på, hvordan vi bør leve (se 3 Ne 12:48). Han var den første af vor himmelske Faders børn, der opstod. I vore dage, som i fordums tider, er han sin kirkes overhoved. Han vil komme igen i magt og herlighed og vil regere på jorden i tusindårsriget (se L&P 29:10-11). Han vil dømme hele menneskeheden.

1.5. Eftersom Jesus Kristus er vor Frelser og vor Formidler hos Faderen, bør alle bønner, velsignelser og præstedømmeordinancer ske i hans navn (se 3 Ne 18:15, 20-21).

Henvisninger: Esajas 53:3-5; Lukas 24:36-39; 1 Korinther 15:20-22; Johannes’ Åbenbaring 20:12; Alma 7:11-13; Alma 34:9-10; Helaman 5:12; Moroni 7:45, 47-48; Lære og Pagter 1:30; Lære og Pagter 6:36; Lære og Pagter 18:10-11; Lære og Pagter 19:16-19; Lære og Pagter 76:22-24

Relateret emne: Jesu Kristi forsoning

Helligånden

1.6. Helligånden er det tredje medlem af Guddommen. Han er en åndelig person og har ikke et legeme af kød og knogler. Han omtales ofte som Ånden, Helligånden, Guds Ånd, Herrens Ånd og Talsmanden.

1.7. Helligånden vidner om Faderen og Sønnen, åbenbarer sandheden om alt samt helliggør dem, der omvender sig og bliver døbt. Gennem Helligåndens kraft kan vi modtage åndelige gaver, som er velsignelser eller evner fra Herren, som er til vores egen fordel, og som hjælper os til at tjene og velsigne andre.

Henvisninger: Johannes 3:5; 1 Korinther 2:5, 9-11; 2 Nefi 32:3; 2 Nefi 32:8-9; Mosija 3:19; Mosija 18:8-10; 3 Nefi 27:20; Moroni 7:45, 47-48; Moroni 10:4-5; Lære og Pagter 8:2-3; Lære og Pagter 130:22-23

Relaterede emner: Opnå åndelig kundskab; Ordinancer og pagter