Seminar
Lektion 41: Lære og Pagter 27:1-14: »Gør det alene med min ære for øje«


»Lære og Pagter 27:1-14: ›Gør det alene med min ære for øje‹«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 27:1-14«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 41: Lære og Pagter 27-28

Lære og Pagter 27:1-14

»Gør det alene med min ære for øje«

et barn, der deltager i nadveren

Efter organiseringen af Kirken i april 1830 fortsatte forfølgelsen af Kirkens medlemmer. En dag, da Joseph Smith var ude for at hente vin til nadveren, blev han stoppet af en himmelsk budbringer, der delte sandheder, der skulle hjælpe de hellige. Denne lektion kan hjælpe eleverne til bedre at forberede sig på at tage nadveren alene med Guds ære for øje.

Mulige læringsaktiviteter

Nadveren

Overvej at vise følgende scenarie. Opdel eleverne parvis, hvor den ene er vennen i scenariet. Bed eleverne om kort at lave et rollespil over denne situation, før de fortsætter.

Alternativt kan du bede eleverne om at finde på deres eget scenarie med en person, der ikke forstår eller ikke har haft gode oplevelser med nadveren.

Jeres ven nævner for jer: »Alle siger, at nadveren er så vigtig, men det føles ikke som noget særligt for mig. Hvad er det, jeg mangler?«

  • Hvilke spørgsmål kunne I stille?

  • Hvad kunne I dele?

Bed eleverne om at tænke over følgende:

Tænk over jeres nylige erfaringer med at tage nadveren. Er jeres oplevelser med nadveren meningsfulde? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Se efter sandheder, der kan vejlede jer og andre til at få mere meningsfulde og kraftfulde oplevelser gennem nadveren, mens I studerer Lære og Pagter 27.

Nadveren: Det, der betyder noget, og det, der ikke gør

I august 1830 rejste Newel og Sally Knight fra Colesville i New York for at besøge profeten Joseph Smith og hans hustru, Emma, i Harmony i Pennsylvania. Både Emma og Sally var tidligere blevet døbt, men på grund af forfølgelse fra en folkemængde var ingen af dem blevet bekræftet som medlemmer af Kirken, og de havde ikke fået Helligåndsgaven. Inden familien Knight vendte hjem, besluttede Joseph og hans venner at tage del i nadveren sammen og udføre bekræftelserne.

Læs med denne baggrund i tankerne indledningen til Lære og Pagter 27 for at se, hvordan denne åbenbaring blev modtaget.

Bed eleverne om at fortælle, hvad de fandt, der var interessant for dem. Overvej at forklare, at det himmelske sendebud viderebragte et budskab fra Frelseren. Hvis eleverne spørger, hvorfor vi bruger vand i stedet for vin under nadveren, så bed dem om at se efter et princip, der er åbenbaret i dette afsnit, der kan være med til at besvare det spørgsmål.

Læs Lære og Pagter 27:1-2 og se efter, hvad Joseph lærte om nadveren.

  • Hvad springer jer i øjnene? Hvorfor?

    Bed flere elever om at dele deres tanker. Se efter måder, hvorpå du kan vise, at du påskønner deres svar.

    Hvis eleverne ikke naturligt fortæller om sandheder, kan du overveje at spørge: »Hvad lærer I af disse vers om, hvordan vi bør tage nadveren?« Når eleverne svarer, så brug deres ord til at skrive et princip på tavlen. Det kan være noget lignende følgende: Vi bør tage nadveren alene med Guds ære for øje, idet vi erindrer Jesus Kristus og hans forsoning for os.

    Hvis det er nyttigt, kan du overveje at spørge eleverne, hvilke vendinger fra disse vers de gerne vil overveje eller forstå bedre. Følgende materiale kan hjælpe:

  • Hvad tror I, det betyder at tage nadveren alene med Guds ære for øje?

Alene at have Guds ære for øje betyder at være åndeligt fokuseret på Frelseren og hans forløsende værk og ikke på os selv (se Marlin K. Jensen, »Med øjet alene henvendt på Guds ære«, Stjernen, jan. 1989, s. 25-26). Eleverne kan læse Lære og Pagter 88:67-68 for at se de lovede velsignelser ved alene at have Guds ære for øje. Eleverne kan også fortælle, hvad de tror, det betyder at være fyldt med lys.

ikon, oplæring Hjælp eleverne til at komme til Jesus Kristus: Følgende materiale er beregnet til at hjælpe eleverne til at komme til Kristus ved at se Kristi nadver og forsoning som personlige gaver til dem. Du kan finde flere øvelser i, hvordan man opmuntrer eleverne til at komme til Jesus Kristus, i oplæringen »Hjælp eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres liv.« Denne oplæring findes i Lærerudviklingsfærdigheder.

Englen åbenbarede Frelserens budskab om at erindre, at Frelserens legeme »blev nedlagt for jer«, og hans blod »blev udgydt til jeres synders forladelse« (L&P 27:2, fremhævelse tilføjet).

Overvej at opfordre eleverne til at markere udtrykkene »for jer« og »jeres synders«. De kan eventuelt skrive deres eget navn i deres skrifter ved siden af disse vendinger for at gøre dette vers personligt. Eleverne kan også markere lignende vendinger i Lukas 22:19-20, hvor Frelseren forrettede nadveren til sine apostle.

  • Hvad tror I, det betyder at erindre Frelserens offer »for jer« personligt og for »jeres synder«, når I tager nadveren?

Se »That I Might Draw All Men unto Me« fra tidskode 7:16 til 9:14, som findes på ChurchofJesusChrist.org, for at se et eksempel på en person, der indså den personlige natur af Frelserens offer og nadveren.

13:39

»Så jeg … kunne drage alle mennesker til mig«

En profeti og et løfte

For at understrege sin lære profeterede Herren, at han ville administrere nadveren i fremtiden. Læs Lære og Pagter 27:5 for at se profetien (se også Luk 22:18).

I kan skimme Lære og Pagter 27:6-14 for at se, hvem der ellers vil vende tilbage.

Tilskynd eleverne til at forestille sig denne begivenhed og tænke over, hvordan de har det med Frelserens løfte om at vende tilbage og tage del i nadveren sammen med hans følgere. Bed dem om at tænke over, hvad de ville føle, hvis de var der. Du kan bede eleverne om at fortælle, hvad denne profeti lærer os om vigtigheden af nadveren.

Vær forsigtig med ikke at spekulere over dette møde, og hvordan det kan foregå.

Henvis til udtalelsen af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum (1915-1985) i »Yderligere ressourcer«.

  • Hvordan kan det påvirke jer, at I er sammen med Frelseren, når I tager nadveren?

Personlig anvendelse

Udfør to eller tre af følgende aktiviteter for at forberede jer til at deltage i nadveren alene med Guds ære for øje.

  1. Skriv sandheder om Frelseren, som I tror ville være kraftfulde at huske under nadveren.

  2. Nedskriv oplevelser i jeres dagbog, hvor Frelseren har hjulpet jer eller en, I kender. Forklar, hvorfor det kan være en hjælp at huske oplevelser som denne under nadveren.

  3. Nedskriv skriftsteder eller salmer om Frelseren og hans offer for jer, som I føler, det vil være en hjælp at tænke over under nadveren. Overvej at medtage bestemte sætninger eller vendinger, som I synes er særligt nyttige, og hvorfor.

  4. Tænk over jeres eget behov for Frelserens offer. Det kan omfatte at tænke over jeres egne pagter med Herren og enhver synd, vi begår (når vi gør det, vi ikke bør) eller undladelsessynder (når vi ikke gør det, vi bør).

  5. Skriv mulige forstyrrelser ned, som I bør undgå under nadveren, og hvorfor I føler, at I bør undgå dem for at få en mere meningsfuld oplevelse med nadveren.

  6. Skriv andre måder, hvorpå I kan fokusere på Frelseren under nadveren, og hvorfor de kan være en hjælp.

Bed eleverne om at drøfte, hvad de lærte og følte, da de udførte de aktiviteter, de valgte.

Bed dem igen om at tænke over deres egne oplevelser med nadveren, mens de gør følgende:

Vælg bønsomt, hvad I vil gøre for at deltage i nadveren alene med Guds ære for øje den kommende søndag. Lav en plan for, hvordan I iværksætter den handling. Overvej, hvordan det ved de næste nadvermøder kan påvirke jer og jeres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Søg deres hjælp, mens I stræber efter at følge op på jeres plan.

Bær vidnesbyrd om Frelserens kraft, der kan komme gennem nadverordinancen. Overvej at fortælle om en oplevelse, du har haft med nadveren. Tilskynd eleverne til at søge deres egne oplevelser.