Seminar
Lektion 57 – Lære og Pagter 42:29-39: Helliget Herren


»Lektion 57 – Lære og Pagter 42:29-39: Helliget Herren«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 42:29-39«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 57: Lære og Pagter 41-44

Lære og Pagter 42:29-39

Helliget Herren

Frelserens hænder

En gruppe kirkemedlemmer, der boede på Isaacs og Lucy Morleys gård, havde et stort ønske om at efterleve Jesu Kristi evangelium og tage sig af hinanden. Gennem profeten Joseph Smith åbenbarede Herren indvielsesloven for at hjælpe de hellige med at tage sig af de fattige. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få et større ønske om at efterleve indvielsesloven.

Mulige læringsaktiviteter

»I er mine hænder«

Præsident Dieter F. Uchtdorf, tidligere medlem af Det Første Præsidentskab, har delt følgende:

2:3
Ældste Dieter F. Uchtdorf

Det fortælles, at under bombardementet af en storby under Anden Verdenskrig, blev en stor statue af Jesus Kristus alvorlig ødelagt. Da byens indbyggere fandt statuen mellem murbrokkerne, sørgede de over den, for den havde været et elsket symbol på deres tro og på Guds nærvær i deres liv.

Fagfolk var i stand til at reparere det meste af statuen, men hænderne var blevet så beskadigede, at de ikke kunne gendannes. Nogle foreslog, at de skulle finde en skulptør, som kunne lave nogle nye hænder, mens andre ønskede at lade den være som den var – et evigt minde om tragedien ved krig. Udfaldet blev, at statuen kom til at stå uden hænder. Men byens indbyggere tilføjede på foden af statuen af Jesus Kristus et skilt med disse ord: »I er mine hænder.« (Dieter F. Uchtdorf, »I er mine hænder«, Liahona, maj 2010, s. 68)

  • Hvad lægger I særligt mærke til i denne beretning?

  • Hvordan kan vi være Jesu Kristi hænder?

Bed eleverne om at skrive »hans hænder« eller tegne en af deres hænder af i deres noter. Bed dem om at tænke over deres eget ønske om at være Herrens hænder. Ved slutningen af lektionen vil de få mulighed for at nedskrive deres tanker og følelser.

Indvielsesloven

Tidligt i 1831 flyttede medlemmer af Kirken, der boede i New York, til Ohio. Mange af disse hellige var fattige og efterlod mange af deres ejendele. I Ohio boede en stor gruppe nye medlemmer på Isaacs og Lucy Morleys gård. De havde dannet en social gruppe, som de kaldte »familien«. De delte den tro, at alle personlige ejendele tilhørte alle i gruppen. Herren påpegede deres skikke, da han åbenbarede sin lov for Joseph Smith. Blandt andre love åbenbarede Herren principper for indvielsesloven. At lære og efterleve disse principper var en måde, hvorpå de hellige kunne være Herrens hænder.

Bed eleverne om at fortælle, hvad de har hørt om indvielsesloven, eller hør, om de har nogen spørgsmål. Eleverne kan slå en definition på indvielse op, eller du kan give denne fra ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum.

Ældste D. Todd Christofferson

At indvie er at indsætte eller vie noget til at være helligt, som er ofret til et helligt formål. (D. Todd Christofferson, »Betragtninger over et liv viet til Gud«, Liahona, nov. 2010, s. 16)

Herren bad de hellige i Ohio om at vie deres ejendele til ham ved at give dem til hans Kirke.

Læs Lære og Pagter 42:29-38, og se efter, hvorfor Herren bad dem om at gøre det.

Eleverne kan finde frem til følgende årsager: At vise Herren vores kærlighed til ham (v. 29), at tage sig af de fattige (v. 30-31, 34), at købe jord, hvor de hellige kan samles, når Frelseren vender tilbage (v. 35-36) og at bygge kirkebygninger og templer (v. 35). Det kan være en hjælp at forklare, at Det Ny Jerusalem, der nævnes i vers 35 , henviser til »det sted, hvor de hellige skal samles og Kristus personligt skal regere sammen med dem i tusindårsriget« (Guide til skrifterne, »Ny Jerusalem«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

  • Hvorfor tror I, at Herren opfordrede de hellige til at huske og tage sig af de fattige?

  • Hvilke sandheder kan vi lære af disse vers?

    Udover de sandheder, som eleverne finder frem til, så hjælp dem til at se, at vi tjener Frelseren ved at tjene de fattige, og at Herren beder os om at indvie det, vi ejer, til ham, for at drage omsorg for de fattige og opbygge hans rige.

    Hjælp eleverne til at forstå, hvad de læser, ved at bede dem om at lave et rollespil over, hvad de første medlemmer af Herrens genoprettede Kirke blev bedt om at gøre. Del eleverne op i grupper af forskellig størrelse, f.eks. familier. Fordel små genstande såsom slik eller mønter blandt grupperne, men fordel ikke genstandene ligeligt. Giv nogle grupper mere end andre grupper. Du kan endda fordele tingene, så nogle grupper ikke får noget. Bed eleverne om at vise, hvad der bør ske ud fra Herrens instruktioner i Lære og Pagter 42:29-35. Hjælp eleverne til at forestille sig behovene hos »familierne«, og hvordan de kan imødekomme disse behov. Overvej at angive et par mulige omstændigheder, som deres familie oplever, og hvordan det kan afgøre deres behov. Hvis det er en hjælp, kan en skål bruges som Herrens forrådshus. En eller to elever kan også spille den del af rådet, der er beskrevet i vers 31 og 34, som Herren kaldte for at sikre sig, at alle modtog det, de havde brug for.

    Når eleverne svarer på følgende spørgsmål, så se efter måder, hvorpå du kan hjælpe dem til at forstå, at indvielsesprincipperne er de samme for alle Guds pagtsbørn i alle uddelinger. Men de specifikke måder, hvorpå Gud instruerer sit folk i at praktisere indvielsesloven, kan være forskellige.

  • Hvordan beder Herren os om at indvie det, vi har i dag?

  • Hvad er nogle eksempler på, at I bruger jeres tid, jeres talenter og velsignelser fra Gud til at hjælpe andre?

  • Hvordan kan vi tage os af de fattiges behov?

    Du kan vise nutidige eksempler på medlemmer af Kirken, der helliger deres tid, talenter og penge, i en eller flere af følgende videoer: »Fast Offerings: A Simple Commandment with a Marvelous Promise« (3:01); »Syrian Refugee – ‘The Moment I Was Shot I Knew I Would Never Walk Again’« (2:39); »A Thousand Days« (4:32).

    3:1

    Fast Offerings: A Simple Commandment with a Marvelous Promise

    Excerpt from President Henry B. Erying’s talk “Is Not This the Fast That I Have Chosen?” He discusses the blessings of the fast and the story of a humble woman who pays a generous fast offering.

    2:3

    Syrian Refugee - “The moment I was shot I knew I would never walk again”

    With millions impacted by the Syrian civil war that broke out in 2011 many have fled for safety and refuge. Watch and listen to Nadia’s story; A 12 year old Syrian refugee child, who while fleeing Syria, was shot in the back and paralyzed.

    2:3

    Tusinde dage

    Ved grave brønde og boringer i tørkeramte lande i Afrika hjælper Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige med at bringe godt helbred og lykke til mange landsbyer.

  • Hvad ved I om Jesus Kristus, der kan motivere jer til at hellige jeres tid, talenter og midler til ham?

  • Hvorfor tror I, at Frelseren ønsker, at vi tjener ham ved at tjene mennesker i nød? (For yderligere indsigt kan I slå et eller flere af disse skriftsteder op: Jakob 2:17-19; Mosija 4:21-25; Lære og Pagter 38:24-27; 104:14-17).

  • Hvordan tror I, at det hjælper os til at blive mere kristuslignende at hjælpe andre i nød?

Det kan være nyttigt at informere eleverne om, at i tempelbegavelsen indgår medlemmerne en pagt om at holde indvielsesloven ved at vie »deres tid, talenter og alt, hvormed Herren har velsignet dem, til at opbygge Jesu Kristi Kirke på jorden« (Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 27.2, ChurchofJesusChrist.org).

Hvis eleverne tegnede et omrids af deres hånd i deres studiebog, kan du bede dem om at fylde den under følgende aktivitet.

Brug et øjeblik på at evaluere jeres ønske om at være Herrens hænder. At grunde og at skrive noter er en måde, hvorpå I kan forsøge at høre Frelserens røst, og hvad han opfordrer jer til at gøre. I kan tænke over og skrive om en eller flere af følgende ting:

Overvej at vise følgende tilskyndelser, som eleverne kan reflektere over og skrive om.

  • Ord, der beskriver jeres følelser om at efterleve indvielsesloven

  • Måder, hvorpå I kan fortælle, hvad Herren har givet jer til at hjælpe andre

  • Eventuelle bekymringer, I har om at efterleve indvielsesloven, og hvordan I kan vende jer til Herren for at overvinde dem

Du kan måske bede eleverne om at dele deres tanker med klassen og med familien derhjemme. Du kan også dele dine egne tanker og bære dit vidnesbyrd.