Seminar
Lære og Pagter 125 – Lære og Pagter 111: »Jeg [vil] ordne alt til gavn for jer«


»Lektion 125 – Lære og Pagter 111: ›Jeg [vil] ordne alt til gavn for jer‹«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 111«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 125: Lære og Pagter 111-114

Lære og Pagter 111

»Jeg [vil] ordne alt til gavn for jer«

Salem i Massachusetts

I 1836 havde Kirken stor gæld. Profeten Joseph Smith og andre kirkeledere rejste til Salem i Massachusetts, hvor de håbede at få penge til at betale Kirkens gæld. Den 6. august 1836 modtog profeten Joseph Smith åbenbaringen i Lære og Pagter 111. I denne åbenbaring beroligede Herren ham om Kirkens gæld og Zions velfærd. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle større tillid til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Mulige læringsaktiviteter

Hvordan vil det gå?

Indled lektionen med at bede eleverne om at tænke på udfordringer, som teenagere almindeligvis står over for, der kan få dem til at føle sig mismodige eller frygte, at tingene ikke bliver bedre. I kan derefter tegne en skala som den følgende på tavlen og bede eleverne om at bruge den til at besvare nedenstående spørgsmål.

Skala fra 1 til 5
  • Hvor sikre tror I, at de fleste teenagere er på, at tingene vil falde på plads til gavn for dem?

Tænk over, hvordan I vil bedømme jer selv på denne skala med hensyn til de problemer eller udfordringer, I står over for eller kan møde i fremtiden.

En urolig tid for Joseph og andre

Overvej at bede en elev om at læse følgende baggrund, eller I kan sammenfatte den med jeres egne ord. Alternativt kan I bede eleverne om at læse kapitel 22 af Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days, bind 1, The Standard of Truth, 1815-1846, 2018, s. 258-259, eller du kan afspille indtalingen af det kapitel (findes på saints.ChurchofJesusChrist.org) fra tidskode 16:14 til 17:00. I kan påpege, at ligesom vi står over for udfordringer i vores liv, der kan være nedslående, mødte Joseph Smith og andre kirkeledere udfordringer i 1836, der gav dem stor bekymring for Zions fremtid.

kort over det østlige USA

I 1836 var Kirken dybt forgældet på grund af udgifterne til at bygge templet i Kirtland og købe jord i Ohio og Missouri. På samme tid blev de hellige i Clay County i Missouri tvunget til at flytte. Sidst i juli 1836 rejste Joseph og Hyrum Smith, Oliver Cowdery og Sidney Rigdon mere end 965 kilometer fra Kirtland i Ohio til Salem i Massachusetts med disse bekymringer, der hvilede tungt på dem. Selvom årsagen til deres rejse ikke er sikker, kan de have handlet på oplysninger, som de troede kunne hjælpe dem med at lette Kirkens gæld. En beretning fortæller, at et medlem af Kirken havde fortalt Joseph Smith om et hus i Salem, hvor der var gemt en stor sum penge (se historisk indledning til »Revelation, 6. august 1836 [L&P 111]«, s. 35, josephsmithpapers.org).

  • Hvor sikker tror I, Joseph Smith var på, at de problemer, som Kirken stod over for, ville falde på plads?

Når eleverne studerer Lære og Pagter 111, så bed dem om at søge åbenbaring om, hvordan Herren kan hjælpe os til at øge vores tillid til, at vores problemer og udfordringer kan virke til gavn for os.

»Til trods for jeres tåbeligheder«

Overvej at skrive følgende grupper af vers på tavlen. En måde at studere disse på er at læse den første gruppe, og derpå bede eleverne om at skrive deres svar på de to spørgsmål på et stykke papir og bagefter give det til en klassekammerat. Drøft, hvad eleverne skrev. Gentag denne aktivitet med de to resterende grupper af vers. Det kan hjælpe eleverne til at fortælle, hvad de lærer, og at blive undervist af deres klassekammerater.

Forklar efter behov, at dårskab er en fejltagelse eller et fejlskøn.

ikon, øvelseFokus på vor himmelske Fader og Jesus Kristus: I kan finde flere øvelser i dette i oplæringen »Undervis om Jesu Kristi titler, roller og egenskaber« i Lærerudviklingsfærdigheder: Fokuser på Jesus Kristus. Overvej at praktisere færdigheden: »Lav søgespørgsmål for at hjælpe eleverne til at finde frem til Jesu Kristi roller, titler, symboler, egenskaber og karaktertræk.« Når I har gennemgået øvelsen, kan I tilpasse eller føje til de spørgsmål, I stiller eleverne om følgende skriftsteder.

Læs følgende grupper af skriftsteder, og besvar for hver gruppe de to efterfølgende spørgsmål:

  • Hvilke spørgsmål har I om disse vers?

  • Hvilke sandheder kan vi lære om Gud gennem disse vers?

I deres svar på det andet spørgsmål nævner eleverne måske en række af Guds sandheder eller egenskaber. Disse kan omfatte sandheder som følgende: Gud bærer over med vores tåbeligheder (se v. 1); Gud kommunikerer med os gennem sin Ånds fred og kraft (se v. 8); Gud kan ordne alt til gavn for os (se v. 11).

  • Hvordan kan de sandheder, I fandt, have hjulpet Joseph Smith med de udfordringer og bekymringer, han havde?

  • Hvordan kan de være i stand til at hjælpe jer?

Gud kan ordne alt til gavn for os

Følg Åndens tilskyndelser om, hvilke sandheder der vil være en hjælp for eleverne at studere mere indgående. Resten af denne lektion vil fokusere på den sandhed, at Gud kan ordne alt til gavn for os. Overvej at skrive denne sandhed på tavlen, og bed eleverne om at markere de ord i vers 11, der belærer om den.

Hjælp efter behov eleverne til at forstå, at ordet ordne i dette vers betyder »at sørge for«. I kan henvise til skalaen på tavlen og bede eleverne om at tænke over, hvor sikre de er på, at Gud kan sørge for, at »alt« vendes til gavn for dem.

Overvej at tale med eleverne om, at dersom de gerne vil have en større tro på denne sandhed, kan de bede om hjælp til at øge deres forståelse og tro på denne egenskab ved Gud.

  • Hvad kræver det af os ifølge vers 11, for at Gud kan sørge for, at alt vendes til gavn for os?

Forklar, hvis det er nødvendigt, at det at være »snilde som slanger og dog uden synd« (v. 11) handler om, at Frelserens disciple bør kombinere visdom med uskyldighed og renhed.

Til følgende aktivitet kan I opdele eleverne i grupper på tre. Bed eleverne i gruppen om at læse hvert sit skriftsted nedenfor. Når eleverne har læst og drøftet skriftstederne, kan I overveje at bede dem om at komme op til tavlen og skrive noget, de har fundet frem til. De kan skrive det rundt om sandheden på tavlen med en pil, der peger mod sandheden.

Studer følgende skriftsteder, og se efter, hvad vi skal gøre for, at Gud kan ordne alt til gavn for os. Overvej at linke følgende vers med Lære og Pagter 111:11.

Bed eleverne om at læse følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley og derpå tilføje det, de har lært, til listen på tavlen:

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) vidnede:

Præsident Gordon B. Hinckley

Det ordner sig alt sammen. I skal ikke bekymre jer. Det siger jeg til mig selv hver morgen. Det hele ordner sig. Hvis man gør sig bedste, vil det hele ordne sig. Sæt jeres lid til Gud, og gå fremad med tro og tillid til fremtiden. Herren vil ikke svigte os. Han vil ikke svigte os. (»Excerpts from Addresses of President Gordon B. Hinckley«, Ensign, okt. 2000, s. 73)

Bed eleverne om at undervise hinanden om, hvad de skrev på tavlen. De kan forklare, hvorfor det betyder noget for dem. Nogle af følgende spørgsmål kan fremme drøftelsen:

  • Hvad fandt I, der kan styrke jeres tillid til, at Gud kan ordne alt til gavn for jer?

  • Hvordan kan det at have et evigt perspektiv hjælpe jer til at stole på, at Gud kan ordne alt til gavn for jer?

  • Hvornår eller hvordan har Gud vendt ting til gavn for jer eller en, I kender?

Følgende aktivitet giver eleverne tid til at overveje, hvordan det, de har lært og følt i dag, kan påvirke deres liv og deres forhold til vor himmelske Fader. Når eleverne er færdige med at skrive i deres dagbog, kan I bede nogle få om at fortælle klassen om det.

Udfyld en eller flere af følgende sætninger i jeres studiebog:

  • Min tillid til, at Gud kan ordne alt til gavn for mig, blev styrket i dag ved at …
    Det, jeg har lært i dag, kan hjælpe mig med et problem, jeg kæmper med, ved at …
    Når jeg i fremtiden støder på vanskeligheder, vil jeg gerne huske …