Spørgsmål til hjørnestenskurser
Instruktioner til læreren
Denne Opgave til højnelse af indlæring er til institutstuderende, der tager et hjørnestenskursus. Opgaven består af en række spørgsmål, der er en vigtig pendant til læseopgaverne og klassedeltagelsen. De studerendes svar behøver ikke at være lange, men de bør være et udtryk for deres bedste indsats. Med din hjælp opfordres de studerende til i løbet af kurset at skrive, gennemgå, korrigere og aflevere deres svar på disse spørgsmål. Selv om de bliver opfordret til ikke at skrive deres svar i klassetiden, kan du beslutte at bruge noget af klassetiden på det.
Eftersom mange af detaljerne ved administrering og opfølgning skal tilpasses de enkelte programmer, hjælper følgende trin dig og dine studerende til at få en god oplevelse.
-
Forbered: Sæt før kurset begynder en dato og en frist for, hvornår de studerende skal aflevere deres svar på hvert spørgsmål. Nogle lærere foretrækker måske at gennemgå eller aflevere alle svarene samme dag ved slutningen af semestret, andre vælger at gennemgå og aflevere svarene et ad gangen periodevis i løbet af kurset. Sørg for, at du, har dækket det nødvendige kursusmateriale, før du beder de studerende om at besvare spørgsmålene i forbindelse med materialet.
-
Stil klare forventninger: Giv i begyndelsen af kurset de studerende en kopi af Opgave til højnelse af indlæring. Brug et par minutter på tydeligt at forklare formålet med og forventningerne til denne opgave, herunder datoer for gennemgang af kursusmaterialet og indsendelse af svarene.
-
Opfølgning: Sørg for i løbet af kurset til stadighed at opmuntre og bistå alle de studerende, mens de arbejder på at besvare Opgave til højnelse af indlæring inden for tidsfristen.
-
Gennemgang: De dage, du har planlagt en gennemgang, kan du opfordre og minde de studerende om at tage deres svar med til klassen. Formålet med denne gennemgang er at hjælpe de studerende til at bedømme deres svar og fremkomme med det, de har lært. De kan have gavn af at gennemgå hinandens opgaver parvis eller i små grupper. Du kan gøre det til en mere lærerig gennemgang ved at opfordre de studerende til at forklare, fortælle og bære vidnesbyrd om det, de har lært (se Evangelisk undervisning og læring: En håndbog for lærere og ledere i seminar og institut, 2016, s. 10). Du bør bruge 10-15 minutter på hvert spørgsmål under gennemgangen. De studerende opfordres til at korrigere deres svar efter behov, før de afleverer deres færdige svar.
-
Indsend: Ved kursets slutning sender de studerende deres svar til dig. De studerende har afsluttet Opgave til højnelse af indlæring, når de efter lærerens vurdering har ydet en rimelig indsats med at skrive, rette og aflevere deres svar på alle kursets spørgsmål. Registrer dem, der afleverer deres svar, i WISE Gradebook.
Bemærk: Vær opmærksom på, at studerende med særlige behov, handicap eller helbredsmæssige problemer får de tilpasninger, de har brug for, så de kan deltage i bedømmelsen på lige fod med deres jævnaldrende. Nogle tilpasninger kan være at fremskaffe materialer i stor skrift eller lydudgaver, at give de studerende mulighed for at kunne svare med andres hjælp, at give dem tilladelse til at svare mundtligt i stedet for skriftligt eller lade dem diktere deres svar til en, der skriver det ned eller optager det. Gå ind på lds.org/topics/disability for at finde generelle oplysninger om hjælp til personer med handicap.
Instruktioner til de studerende
Denne Opgave til højnelse af indlæring består af en række spørgsmål, der er en vigtig pendant til din klassedeltagelse og dit studium af de givne læseopgaver. Når du i løbet af kurset arbejder på svarene på disse spørgsmål, hjælper det dig til at højne din forståelse og anvendelse af evangeliet, når du tænker over og fortæller, hvad du har lært. Følg nedenstående trin for hvert spørgsmål:
-
Skriv et velforberedt svar på hvert spørgsmål med dine egne ord. Understøt dine svar med skrifterne og profeternes ord. Sørg for, at dine svar er passende at dele med de andre.
-
Gennemgå dine svar ved at tage dem med til klassen til de/n dato/er, din lærer har givet.
-
Korriger dine svar efter behov efter gennemgangen.
-
Send dine færdige svar på alle spørgsmålene senest de/n dato/er, din lærer har givet.
Dine svar bør ikke laves i klassetiden, medmindre du får andet at vide. Hvis du har et særligt behov, handicap eller helbredsmæssige problemer, skal du tale med din lærer, så han eller hun kan træffe foranstaltninger, der kan hjælpe dig til at gennemføre denne opgave. Din lærer ønsker, at det går dig godt, og er villig til at hjælpe, så det lykkes for dig.