Institut
Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog (Religion 275)


Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog (Religion 275)

Jesus Kristus besøger nefitterne

Spørgsmål

  1. Hvilken rolle spiller Mormons Bog i dit liv?

    Dit svar bør indeholde følgende:

    • Mormons Bogs vigtigste formål og dens rolle med at tilvejebringe sandheden.

    • De velsignelser, der loves dem, der studerer Mormons Bog.

    • Hvorfor det er vigtigt at forstå Mormons Bogs guddommelige oprindelse.

    • Velsignelser, du har set, følt eller oplevet i dit studium af Mormons Bog i løbet af dette kursus.

    • Hvordan dit studium og din anvendelse af Mormons Bog er blevet bedre takket være dine erfaringer fra dette kursus.

  2. Hvordan har Kristus ifølge Mormons Bog gjort det muligt for dig at blive ophøjet?

    Dit svar bør indeholde følgende:

    • En forklaring på Kristi lære og de velsignelser, der loves dem, der retter sig efter den.

    • Hvordan Kristus har overvundet åndelige og fysiske forhindringer for hver enkelt af os.

    • Hvordan din påskønnelse af og forpligtelse over for Jesus Kristus er vokset i løbet af dette kursus.

    • Hvad du gør for at vise, at du anerkender Jesus Kristus som din Herre og Frelser.

  3. Hvilke sandheder i Mormons Bog har påvirket dig?

    Du kan bygge videre på eller forbinde ideer fra dine tidligere svar eller skrive om et nyt emne.

    • Skriv tre til fem principper eller læresætninger fra Mormons Bog, som du har lært eller som har fået større betydning for dig, fordi du har deltaget i dette kursus.

    • Vælg ét princip eller én læresætning fra din liste og forklar den indgående ved at anvende eksempler fra skrifterne og profeternes ord.

    • Fortæl, hvorfor dette princip eller denne læresætning er vigtig for dig, og hvordan du vil følge det.

    • Skriv dit vidnesbyrd om det, du har lært i dit studium af Mormons Bog i løbet af dette kursus.

Lærdomsmæssige hovedpunkter

Følgende oplysninger er blevet samlet ved at anvende hovedpunkterne i lektionerne i dette kursus. Tallene i parentesen efter citaterne henviser til det lektionsnummer i Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte, 2016, hvori udtalelsen findes. Sammenlign dit svar med nedenstående oplysninger. Overvej at korrigere dit svar, før du afleverer det, hvis der er et lærdomsmæssigt hovedpunkt fra denne oversigt, som du ikke har medtaget i dit svar. Du behøver ikke at kopiere denne oplysning ordret i dit svar, bare sørg for, at du forstår disse læresætninger og formidler din forståelse. Eftersom spørgsmål 3 udgør et mere personligt svar, er der ingen hovedpunkter til det spørgsmål.

  1. Hvilken rolle spiller Mormons Bog i dit liv?

    Mormons Bogs vigtigste formål og dens rolle med at tilvejebringe sandheden:

    • »Gud frembragte Mormons Bog i de sidste dage for at overbevise alle folk om, at Jesus er Kristus« (1).

    • »Mormons Bog indeholder fylden af Jesu Kristi evangelium« (6).

    • »Bibelen og Mormons Bog vidner tilsammen om Jesus Kristus« (7).

    Velsignelser, der loves dem, som studerer Mormons Bog:

    • »Lærdommene i Mormons Bog er af stor værdi for os i dag, fordi skribenterne var klar over de problemer, vi står over for i dag« (6).

    • »Når vi studerer Mormons Bog og anvender dens lærdomme, står vi styrket mod djævelen og vor tids falske lærdomme og begreber« (11).

  2. Hvordan har Kristus ifølge Mormons Bog gjort det muligt for dig at blive ophøjet?

    En forklaring på Kristi lære og de velsignelser, der loves dem, der retter sig efter den:

    • »Når vi kommer til Kristus og holder befalingerne, vil vi blive mere ligesom ham og vor himmelske Fader, og vi vil blive frelst« (3).

    • »Når vi lever i overensstemmelse med Kristi lære, kan vi få adgang til forsoningens velsignelser og opnå evigt liv« (8).

    • »For at kunne modtage tilgivelsens barmhjertige velsignelser må vi udvise tro på Jesus Kristus til omvendelse« (16).

    Sådan har Kristus overvundet åndelige og fysiske forhindringer for hver enkelt af os:

    • »I kraft af sin forsoning overvandt Jesus Kristus virkningerne af den fysiske og åndelige død« (5).

    • »Frelseren påtog sig sit folks smerter, sygdomme og svagheder, så han kunne bistå os, når vi står over for jordelivets udfordringer« (5).

    • »Fordi Jesus Kristus har brudt dødens bånd, vil vi alle opstå og få et udødeligt legeme« (18).