Matthæus 26:36-46; Lukas 22:39-46, del 1
Jesus lider i Getsemane have
I Getsemane have oplevede Jesus Kristus ufattelige lidelser som en del af sin forsoning. Dette er den første del af en lektion i to dele om Frelserens lidelser i Getsemane og den doktrinære betydning af dem. Formålet med denne lektion er at hjælpe jer til bedre at forstå, hvad der skete i Getsemane have, og at han handlede i kærlighed til jer. I næste lektion vil I studere læresætningen om Jesu Kristi forsoning og lære, hvordan I kan modtage styrke og hjælp fra Frelseren.
Hvad har Jesus Kristus gjort for os?
Præsident Dallin H. Oaks har fortalt om en samtale, han havde med et medlem af Kirken. Se videoen »Hvad har vor Frelser gjort for os?« fra tidskode 0:00 til 0:34. Videoen findes på ChurchofJesusChrist.org.
For mange år siden mødte jeg en kvinde, som sagde, at hendes venner havde bedt hende om at komme tilbage til Kirken efter mange års fravær, men hun kunne ikke finde nogen årsag til, at hun skulle. For at opmuntre hende sagde jeg: »Når man tager alt det, Frelseren har gjort for dig i betragtning, synes du så ikke, at der er mange grunde til at komme tilbage og tjene og tilbede ham?« Jeg blev forbavset, da hun svarede: »Hvad har han gjort for mig?«
(Dallin H. Oaks, »Hvad har vor Frelser gjort for os?«, Liahona, maj 2021, s. 75)
-
Hvordan ville I svare på kvindens spørgsmål?
Jesus lider i Getsemane have
Efter Frelseren havde afsluttet påskemåltidet, indstiftet nadveren og var draget til Oliebjerget for at dele sine sidste lærdomme med sine apostle, tog han Peter, Jakob og Johannes med til Getsemane have et kort stykke vej derfra. Ordet Getsemane betyder »oliepresse«. Nogle meget betydningsfulde elementer ved Jesu Kristi forsoning fandt sted i Getsemane. Når I studerer disse begivenheder, så tænk over, hvordan en forståelse af Jesu Kristi forsoning kan hjælpe jer til at erkende og føle Guds kærlighed til jer.
Følgende skriftsteder beskriver nogle af de vigtige begivenheder, der fandt sted som en del af Frelserens lidelser i Getsemane have. Overvej at kopiere følgende skema i jeres studiebog og færdiggøre det, mens I studerer versene. Overvej også at understrege betydningsfulde ord og vendinger fra disse vers i jeres skrifter.
Udover at læse versene nedenfor kan I også se »Frelseren lider i Getsemane« fra tidskode 0:00 til 5:52 (findes på ChurchofJesusChrist.org) og forestille jer at være vidne til denne hellige begivenhed.
Læs følgende skriftsteder. |
Hvad har I lært om eller følt over for Jesus Kristus ud fra disse vers? |
---|---|
Læs følgende skriftsteder. | Hvad har I lært om eller følt over for Jesus Kristus ud fra disse vers? |
Læs følgende skriftsteder. | Hvad har I lært om eller følt over for Jesus Kristus ud fra disse vers? |
Læs følgende skriftsteder. | Hvad har I lært om eller følt over for Jesus Kristus ud fra disse vers? |
Læs følgende skriftsteder. | Hvad har I lært om eller følt over for Jesus Kristus ud fra disse vers? |
Læs følgende skriftsteder. | Hvad har I lært om eller følt over for Jesus Kristus ud fra disse vers? |
Prisen for Guds dyrebare kærlighed.
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt om, hvordan Frelserens lidelser i Getsemane viser hans uendelige kærlighed til os. Se videoen »Bliv i min kærlighed« fra tidskode 11:33 til 14:02. Denne video findes på ChurchofJesusChrist.org.
Lad os overveje prisen for Guds dyrebare kærlighed. Jesus fortalte, at hans lidelser for at sone for vores synder og forløse os fra døden, både den fysiske og den åndelige, fik ham, Gud selv, »den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd – og ønske, at [han] ikke skulle drikke det bitre bæger, men undlade det« [L&P 19:18]. Hans smerte i Getsemane og på korset var større, end nogen dødelig kunne bære. Men på grund af sin kærlighed til sin Fader og os udholdt han, og som konsekvens af det kan han tilbyde os både udødelighed og evigt liv.
Det er yderst symbolsk, at der kom »blod fra hver pore« (Mosi 3:7), da Jesus led i Getsemane, hvor der stod en oliepresse. Da man lavede olivenolie på Frelserens tid, maste man først oliven ved at rulle en stor sten henover dem. De maste oliven blev lagt i bløde, løst vævede kurve, som blev stablet oven på hinanden. Deres vægt trykkede den første og fineste olie ud. Derefter blev der lagt yderligere tryk på ved at placere en stor bjælke eller træstamme ovenpå de stablede kurve, hvilket frembragte mere olie. For at få de allersidste dråber ud lagde man til sidst sten på bjælken i den ene ende for at skabe et maksimalt knusende tryk. Og ja, olien er blodrød, når den først flyder ud.
Jeg tænker på Matthæus’ beretning om Frelseren, da han gik ind i Getsemane den skæbnesvangre nat – hvor han »blev grebet af sorg og angst …
Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: ›Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil‹« [Matt 26:37, 39].
Så, som jeg forestiller mig det, blev hans lidelse endnu større, han bønfaldt endnu engang for at få lindring, og endelig en tredje gang da hans lidelse måske var størst. Han udholdt smerten, indtil retfærdigheden var sket fyldest og til allersidste dråbe. Dette gjorde han for at forløse jer og mig.
Hvilken dyrebar gave af guddommelig kærlighed!
(D. Todd Christofferson, »Bliv i min kærlighed«, Liahona, nov. 2016, s. 51)
-
Hvilke ord eller vendinger fra denne udtalelse lægger I særligt mærke til?
-
Hvordan viser Frelserens lidelser i Getsemane hans store kærlighed til jer personligt?
Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) vidnede om, at Frelserens lidelser i Getsemane have og senere på Golgata var »den største kærlighedsgerning i historiens annaler« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 94).
Valgfrit: Vil I lære mere?
Hvilken betydning har Getsemane?
Præsident Russell M. Nelson har sagt:
Ordet Getsemane kommer af to ord med hebraiske rødder: Gath, der betyder »presse«, og shemen, der betyder »olie«, især den, der stammer fra oliven.
I haven blev oliven presset under vægten af store stenhjul for at presse den værdifulde olie ud af olivenerne. På samme måde blev Kristus i Getsemane have bogstavelig talt presset under vægten af verdens synder. Han svedte bloddråber – hans livs »olie« – som flød fra hver pore …
Husk, at ligesom oliventræets frugt, der blev presset for olie, der gav lys, således blev Frelseren presset. Fra hver pore flød vor Forløsers livsblod. Når jeres bæger løber over i de glade dage på jeres mission, så husk hans bitre bæger, som gjorde det muligt. Og når svære prøvelser møder jer, så husk på Getsemane.
(Russell M. Nelson, »I dette hellige land«, Stjernen, feb. 1991, s. 17-18)
Hvad har vor Frelser gjort for os?
Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har sagt:
I vor himmelske Faders plan »skabte [Jesus Kristus] himlene og jorden« (L&P 14:9), så hver af os kan få den nødvendige jordiske oplevelse til at søge vores guddommelige skæbne. Som en del af vor himmelske Faders plan overvandt Jesus Kristus gennem sin opstandelse døden for at sikre hver af os udødelighed. Jesu Kristi sonoffer giver os alle mulighed for at omvende os fra vores synder og vende rene tilbage til vores himmelske hjem. Hans befalinger og pagter viser os vejen, og hans præstedømme giver myndighed til at udføre ordinancer, der er essentielle for at nå den skæbne. Og vor Frelser oplevede villigt al jordisk smerte og alle skrøbeligheder, så han kunne vide, hvordan han kunne styrke os i vores prøvelser.
Jesus Kristus gjorde alt dette, fordi han elsker alle Guds børn. Kærlighed er motivationen bag det hele, og sådan har det været fra begyndelsen.
(Dallin H. Oaks, »Hvad har vor Frelser gjort for os?«, Liahona, maj 2021, s. 77)