Matthæus 26:36-46; Lukas 22:39-46, del 2
Hvordan kan Frelserens lidelser i Getsemane have påvirke mit liv?
Dette er den anden del af en lektion i to dele om Frelserens lidelser i Getsemane og den doktrinære betydning af dem. Som en del af sin forsoning påtog Jesus Kristus sig vores synder, smerter, sygdomme og skrøbeligheder. På grund af sit sonoffer er han i stand til at hjælpe os med de udfordringer, vi møder i jordelivet. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at føle et større behov for den styrke og hjælp, som Jesus Kristus kan tilbyde jer gennem sin forsoning.
Hvorfor måtte Jesus Kristus lide så meget?
Forestil jer følgende scenarie.
Jeres ven Hans har været interesseret i at lære mere om Kirken i de sidste par måneder. Han har tilbragt meget tid i jeres hjem med at lære mere om evangeliet og har endda deltaget i skriftstudium med jeres familie et par gange. En aften, efter Hans har studeret begivenhederne i forbindelse med Frelserens lidelser i Getsemane, spørger han: »Hvorfor skulle Jesus lide så meget?«
-
Hvordan ville I svare på Hans’ spørgsmål?
Tænk på jeres følelser for Jesus Kristus og hans forsoning. Hvilke spørgsmål har I, når I tænker på hans sonoffer? Hvordan påvirker det jeres følelser for ham at vide, at han led for jer? Den foregående lektion (»Matt 26:36-46; Lukas 22:39-46, del 1«) fremhævede mange detaljer om Frelserens lidelser i Getsemane. Brug et øjeblik på at studere Matthæus 26:36-39 og Lukas 22:41-44 igen. Se efter specifikke ord eller vendinger, deriblandt dem, I måske allerede har understreget, som betyder noget for jer i forhold til Frelseren, og som beskriver det, han oplevede i Getsemane.
Anvendelse af nutidig åbenbaring til bedre at forstå Frelserens lidelser
Uden velsignelsen ved den nutidige åbenbaring, som profeten Joseph Smith modtog om Frelseren og hans forsoning, ville der være meget, som vi ikke forstod om, hvad Jesus Kristus led, både i Getsemane og på korset som en del af sin forsoning, og om, hvorfor han led disse ting.
Læs Lære og Pagter 19:16-19 og se efter, hvad Jesus Kristus fortalte om sine lidelser.
-
Hvad lærte disse vers jer om, hvorfor Jesus Kristus led så meget?
-
Hvad hjælper disse vers jer til at forstå om Frelserens kærlighed til jer?
Læs Alma 7:11-13, og udfyld følgende skema i jeres studiebog. Det kan være nyttigt at vide, at ordet bistå i vers 12 betyder »at lette eller give hjælp til« (Dallin H. Oaks, »Styrket af Jesu Kristi forsoning«, Liahona, nov. 2015, s. 61)
Hvad led eller påtog Frelseren sig? |
Hvad er Jesus Kristus i stand til at gøre for os på grund af sin forsoning? |
---|---|
Hvad led eller påtog Frelseren sig? | Hvad er Jesus Kristus i stand til at gøre for os på grund af sin forsoning? |
Hvad led eller påtog Frelseren sig? | Hvad er Jesus Kristus i stand til at gøre for os på grund af sin forsoning? |
Hvad led eller påtog Frelseren sig? | Hvad er Jesus Kristus i stand til at gøre for os på grund af sin forsoning? |
-
Hvad lærte I af disse vers om, hvad Jesus Kristus led, og hvorfor han led?
-
Hvordan velsigner Herrens lidelser i Getsemane os hver især?
En sandhed vi kan lære af Alma 7:11-13 er, at Jesus Kristus led for at frelse os fra synd og død og for at hjælpe os igennem jordelivets udfordringer. I kan eventuelt skrive denne sandhed i jeres skrifter. I kan også skrive denne sandhed og jeres svar på følgende spørgsmål i jeres studiebog.
-
Hvilke af de velsignelser, der står i den anden kolonne i jeres skema, vil være mest betydningsfulde for jer at opleve lige nu? Hvorfor?
-
Hvornår har I oplevet det håb, den fred, trøst eller styrke, der kan komme til jer gennem Jesu Kristi sonoffer?
For at se et eksempel, der illustrerer den guddommelige hjælp, vi kan modtage gennem Frelserens sonoffer, kan I overveje at se enten »Forsoningen – ikke en engangshændelse« (3:00) eller »Aleks historie« (6:26). Begge videoer findes på ChurchofjesusChrist.org.
Lær mere om, hvordan Frelseren kan velsigne vores liv på grund af hans forsoning, ved at studere nogle af vores kirkelederes lærdomme i afsnittet »Valgfrit: Ønsker I at lære mere?«, der findes sidst i denne lektion.
Valgfrit: Vil I lære mere?
På hvilke måder kan Frelserens forsoning påvirke vores liv?
Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab:
Muligheden for at blive tilgivet for vores synder er det største formål med Jesu Kristi forsoning …
Vor Frelser og Forløser udholdt ufattelig lidelse for at blive et offer for alle synder for dødelige, som vil omvende sig. Dette sonoffer var det ultimativt bedste offer, det rene, lydefri lam, for den ultimative sum af ondskab, hele verdens synder. Det åbnede døren for hver af os til at blive renset fra vores personlige synder, så vi kan genindtræde til Guds, vor evige Faders, nærhed. Denne åbne dør er tilgængelig for alle Guds børn.
(Se Dallin H. Oaks, »Hvad har vor Frelser gjort for os?«, Liahona, maj 2021, s. 76)
Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum:
I uretfærdige situationer er én af vores opgaver at have tillid til, at »alt, hvad der virker urimeligt ved livet, kan blive gjort godt igen ved Jesu Kristi forsoning« [Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering, 2018, s. 52]. Jesus Kristus overvandt verden og »absorberede« al uretfærdighed. På grund af ham kan vi have fred på denne jord og være ved godt mod. Hvis vi lader ham, så vil Jesus Kristus vende uretfærdigheden til vores gavn. Han vil ikke bare trøste os og gendanne det, der er gået tabt, han vil bruge uretfærdigheden til vores fordel.
(Dale G. Renlund, »Oprørende uretfærdighed«, Liahona, maj 2021, s. 43)
Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum:
Jeg vidner for jer om, at når vi omvender os oprigtigt fra vores synder lader vi Kristi sonoffer virke fuldt ud i vores liv. Vi vil blive fri for syndens lænker, finde glæde på livets rejse og blive berettiget til at modtage den evige frelse, som blev beredt helt fra verdens grundlæggelse, for alle, der vil tro på Jesus Kristus og komme til ham.
(Ulisses Soares, »Jesus Kristus: Vores omsorgsgiver«, Liahona, maj 2021, s. 83)
Ældste Michael John U. Teh fra De Halvfjerds:
Det at forstå, at Jesu Kristi forsoning gælder for os personligt og individuelt, vil hjælpe os til at lære ham at kende. Ofte er det lettere for os at tænke på og tale om Kristi forsoning generelt, end at anerkende dens personlige betydning i vores liv. Jesu Kristi forsoning er uendelig og evig og altomfattende i dens bredde og dybde, men fuldt ud personlig og individuel i dens virkning. På grund af Frelserens sonoffer, har han kraften til at rense, hele og styrke os enkeltvis.
(Michael John U. Teh, »Vor personlige Frelser«, Liahona, maj 2021, s. 99)
Søster Reyna I. Aburto, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab:
Gennem Jesu Kristi forløsende forsoning og herlige opstandelse kan knuste hjerter heles, kval kan vendes til fred og fortvivlelse til håb. Han kan omfavne os i sine barmhjertigheds arme, trøste, styrke og helbrede os alle.
(Reyna I. Aburto, »Graven har ingen sejr«, Liahona, maj 2021, s. 86)