Matthæus 5:1-12
Saligprisningerne
I begyndelsen af bjergprædikenen underviste Frelseren om, hvordan mennesker kan blive lykkelige og velsignede. Præsident Harold B. Lee har sagt, at disse lærdomme omfatter »i virkeligheden det, der udgør et fuldkomment liv« (Kirkens præsidenters lærdomme: Harold B. Lee, 2000, s. 200). Denne lektion hjælper dig med at identificere kristuslignende egenskaber og lave en plan for at udvikle dem i din søgen efter lykke og fuldkommenhed.
Større lykke
-
Hvornår har du været mest lykkelig?
-
Varede lykken ved? Hvorfor tror du, at den gjorde eller ikke gjorde?
Da Frelseren påbegyndte sin tjenestegerning, holdt han en prædiken nær Genesaret Sø. Denne prædiken kaldes ofte bjergprædikenen og står i Matthæus 5-7 . Da Herren besøgte nefitterne, holdt han en lignende prædiken (se 3 Ne 12-14).
Matthæus 5:1-12 er kendt som saligprisningerne, der kommer fra et latinsk ord, der betyder »velsignet« eller »glad«. I disse vers identificerede Jesus egenskaber, som han og hans Fader besidder, og som fører til ægte lykke i dette og i det kommende liv. Udvikling af disse egenskaber hjælper dig med at blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Læs Matthæus 5:1-12 , og se efter og markér de egenskaber, som Frelseren lærte os om, og de lovede velsignelser for hver egenskab.
Et princip, vi kan identificere ud fra disse vers, er, at når vi udvikler kristuslignende egenskaber, finder vi større lykke.
-
Hvordan tror du, at den måde Frelseren lever på, bidrager til hans lykke?
Lær om en eller flere af følgende egenskaber. Overvej, hvordan udviklingen af egenskaben og modtagelsen af den lovede velsignelse kan hjælpe dig med at være lykkelig.
Saligprisningerne | |
Henvisning |
Egenskab |
Fattig i ånden. At være ydmyg, eller »taknemmeligt at erkende vores afhængighed af Herren – er at forstå, at vi har et konstant behov for hans støtte. Ydmyghed er at erkende, at [vore] talenter og evner er gaver fra Gud« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 172). | |
Sørge. At føle og udtrykke sorg over noget. En person kan sørge over prøvelserne i jordelivet, som de selv og andre oplever. En person kan også sørge på grund af synd. | |
Sagtmodig. At være »›gudfrygtig, retfærdig, ydmyg, lærevillig og tålmodig under trængsler‹ (Guide til skrifterne, ›Sagtmodig‹, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/meek-meekness?lang=dan). De, der besidder denne egenskab er villige til at følge Jesus Kristus, og deres indstilling er mild, rolig, tolerant og eftergivende« (Ulisses Soares, »Vær sagtmodig og ydmyg af hjertet«, Liahona, nov. 2013, s. 9). | |
Hungre og tørste efter retfærdighed. At have et stort ønske om at kende og gøre Guds vilje. | |
Barmhjertig. At være »medfølende, respektfuld, tilgivende, mild og tålmodig, selv når vi er klar over andres mangler« (Guide til skrifterne, »Barmhjertighed«, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/merciful-mercy?lang=dan). | |
Ren af hjertet. At blive regnet blandt dem, der »elsker Herren, som søger at følge ham og holde hans befalinger, som stræber efter at leve dydigt og holde trofast ud til enden. De rene af hjertet er dem, der kontrollerer deres tanker for at holde sig fri fra umoralske fantasier og handlinger« (Sheldon F. Child, «Words of Jesus: Chastity«, Ensign, jan. 2003, s. 44). | |
Fredsstifter. »At hjælpe mennesker med at finde et fælles grundlag, når man ser forskelligt på tingene« (Henry B. Eyring, «Læring i præstedømmet«, Liahona, maj 2011, s. 63). | |
Forfølges på grund af retfærdighed At være villig til at adlyde og forsvare Jesus Kristus og hans lære, selv når vi måske bliver hånet eller behandlet dårligt for at gøre det. |
1.
-
Hvordan har Frelseren eksemplificeret en eller flere af disse egenskaber i skrifterne eller i dit liv?
-
Hvordan tror du, at udviklingen af den egenskab eller de egenskaber, du valgte, vil give dig større lykke? Hvorfor?
Identificering af dine kristuslignende egenskaber
Udfør følgende undersøgelse. Den er beregnet til at hjælpe dig med at genkende egenskaber, du allerede har, og dem, du desuden kan udvikle.
Skriv et tal fra 1 til 5 ved siden af hver af de følgende kristuslignende egenskaber (1 betyder »ikke særligt udviklet« og 5 betyder »højt udviklet«).
__ Jeg er fattig i ånden.__ Jeg føler sorg i forhold til andre, der sørger, og føler bedrøvelse efter Guds vilje, når jeg synder.__ Jeg er ydmyg.__ Jeg hungrer og tørster efter retfærdighed.__ Jeg er barmhjertig.__ Jeg er ren af hjertet.__ Jeg er en fredsstifter.__ Jeg er tro mod Herren, når jeg forfølges for min tro.
Identificer egenskaber, det går godt med at udvikle, og tak Gud for de fremskridt, du gør for at blive mere som ham og Jesus Kristus. Tænk over de egenskaber, du gerne vil udvikle mere fuldt ud, og bed Gud om at hjælpe dig med at udvikle dem.
Hvis du har svært ved at identificere, hvilke egenskaber du har udviklet, eller har brug for at arbejde med, kan det være nyttigt at tale med dine forældre eller andre betroede personer. Bed dem om at identificere, hvilke kristuslignende egenskaber de ser i dig, og hvilke du kan udvikle.
Frelserens rolle i udviklingen af kristuslignende egenskaber
Vi behøver Frelserens hjælp til at udvikle kristuslignende egenskaber. Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
Kristuslignende egenskaber er gaver fra Gud. De kan ikke udvikles uden hans hjælp. Den hjælp, vi alle behøver, er frit givet os gennem Jesu Kristi forsoning. At have tro på Jesus Kristus og på hans forsoning vil sige fuldstændig at sætte sin lid til ham – at stole på hans uendelige magt, intelligens og kærlighed. Kristuslignende egenskaber kommer ind i vores liv, når vi anvender vores handlefrihed retfærdigt … Tro på Jesus Kristus fører til handling. Når vi har tro på Kristus, så stoler vi tilstrækkeligt på Herren til at følge hans befalinger – selv når vi ikke fuldt ud forstår årsagerne til dem. Når vi stræber efter at blive mere som Frelseren, må vi vurdere vores liv regelmæssigt og på omvendelsens sande sti stole på Jesu Kristi fortjenester og velsignelserne ved hans forsoning.
(Dieter F. Uchtdorf, »Kristuslignende egenskaber – Vinden under vore vinger«, Liahona, nov. 2005, s. 102-103)
-
Hvad bemærkede du i denne erklæring, der kan hjælpe dig med at udvikle kristuslignende egenskaber?
Læg en plan
2. Udfør følgende opgave i din studiebog:
Lav en plan for at arbejde hen imod at blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Inkluder specifikke handlinger, du kan udføre dagligt, og som du føler vil hjælpe. Husk at søge Frelserens hjælp. Overvej at bede din familie eller venner, du har tillid til, om at støtte dig i din indsats. Det kan også være en god idé at registrere din handlingsplan i din Vejledning for unge eller i din studiebog.
Valgfrit: Vil du lære mere?
Hvordan lærte Frelseren os om sin karakter i bjergprædikenen?
Præsident Harold B. Lee (1899-1973) har sagt:
Kristus kom ikke blot til verden for at sone for menneskenes synder, men for at vise verden et eksempel på fuldkommenhedens standard i Guds lov og på lydighed mod sin Fader. I bjergprædiken har Mesteren givet os en slags åbenbaring om sin egen karakter, der er fuldkommen … og har derved givet os det mønster, som vi bør leve efter.
(Kirkens præsidenters lærdomme: Harold B. Lee, 2000, s. 199-200)
Hvad betyder det, at de, der tørster efter retfærdighed, skal mættes?
Da Frelseren forkyndte i Amerika, sagde han, at de, der hungrer og tørster efter retfærdighed, »skal fyldes med Helligånden« ( 3 Ne 12:6).