Seminar
Matthæus 5:48


Matthæus 5:48

»Så vær da fuldkomne«

Head and shoulder image of Jesus Christ. Christ is depicted with one arm raised as He participates in the creation of the earth. Galaxies and stars are depicted in the background.

Efter at have givet saligprisningerne og den højere lov, gav Frelseren en befaling vedrørende sin himmelske Faders karakter. Hensigten med denne lektion er at hjælpe dig med at forstå Frelserens befaling: »Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!« (Matt 5:48).

Hvordan har du forandret dig?

Find et billede af dig selv som barn, eller tænk på, hvordan du var, da du var lille.

  • Hvordan er du vokset og har ændret dig fysisk eller åndeligt siden da?

  • Hvorfor tror du, at forandring er en naturlig og vigtig del af vores himmelske Faders plan?

  • Hvordan er du vokset de seneste par år i retning af at blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus? Hvis du føler, at din åndelige vækst ikke har været tilstrækkelig, hvad har så holdt dig tilbage, og hvad kan du gøre for at ændre dette mønster?

Læs Matthæus 5:48 og se efter, hvordan Frelseren afsluttede sin undervisning kapitel 5 . Bemærk, at det græske ord for fuldkommen, som bruges i dette vers, også kan oversættes som »fuldendt, fuldstændig og fuldt udviklet« [Guide til skrifterne, ”fuldkommen«], ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/perfect?lang=dan).

Fra Frelserens undervisning i Matthæus 5:48 lærer vi, at Jesus Kristus befalede os at være fuldkomne som vor himmelske Fader.

Writing on a piece of paper with a pen or pencil. 1.

  • Hvilken af Frelserens lærdomme fra Matthæus 5 føler du dig inspireret til at arbejde på nu for at blive mere som vor himmelske Fader? Hvordan?

  • Hvad synes du om Frelserens befaling om at være fuldkommen?

  • Hvordan kan en misforståelse af dette bud få en negativ indvirkning på vores forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Forstå, hvad det betyder at være »fuldkommen«

Læs følgende udtalelse af præsident Russell M. Nelson, ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, og ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum, og se efter hjælp eller trøst på vores rejse for at blive fuldkomne som vor himmelske Fader.

Official portrait of President Russell M. Nelson taken January 2018

I Matthæus 5:48 er ordet fuldkommen oversat fra det græske teleios, som betyder »fuldstændig«. … Navnemåden af udsagnsordet er teleiono, som betyder »at nå et fjernt mål, at være udviklet fuldt ud, at fuldende eller at afslutte«. Læg mærke til, at ordet ikke betyder »uden fejl«; det antyder »opnåelse af et fjernt mål« …

Vi behøver ikke være fortvivlet, hvis vores oprigtige stræben mod fuldkommenhed nu synes så [vanskelig] og endeløs. Fuldkommengørelse venter. Den kan først blive fuldstændig efter opstandelsen og kun igennem Herren. Den venter alle, som elsker ham og holder hans bud.

(Russell M. Nelson, »Fuldkommengørelse venter«, Stjernen, jan. 1996, s. 86, 88)

Official Portrait of Elder Jeffrey R. Holland. Photographed January 2018.

Brødre og søstre, vi stræber alle efter at leve et mere kristuslignende liv, end vi almindeligvis har held med … Hvis vi holder ud, så vil vores forædling blive færdig og komplet engang i evigheden – som er betydningen af fuldkommenhed i Det Nye Testamente.

Jeg vidner om den storslåede skæbne, der er gjort mulig for os ved Herren Jesu Kristi forsoning, han som selv fortsatte »fra nåde til nåde« ( L&P 93:13), indtil han i sin udødelighed modtog en fuldkommen fylde af celestial herlighed.

(Jeffrey R. Holland, »Så vær da fuldkomne – i sidste ende«, Liahona, nov. 2017, s. 42)

Official Portrait of Gerrit W. Gong. Photographed in 2018.

Ordet fuldkommenhed bliver dog sommetider fejlagtigt tolket som, at man aldrig begår fejl. Måske prøver I, eller en, I kender, meget ihærdigt på at blive fuldkommen ud fra den definition. Men fordi den definition på fuldkommenhed altid synes uopnåelig, kan selv vores største anstrengelser gøre os bekymrede, fortvivlede eller udmattede. Vi prøver uden held at kontrollere både egne forhold og menneskene omkring os. Vi ærgrer os over vore svagheder og fejltagelser. Jo hårdere vi prøver, desto mere distanceret føler vi os fra den fuldkommenhed, vi søger …

En misforståelse af, hvad det vil sige at være fuldkommen, kan lede til perfektionisme – en indstilling eller adfærd, der vender et beundringsværdigt ønske om at være god til en urealistisk forventning om at være perfekt lige nu og her. Perfektionisme udspringer sommetider fra den antagelse, at kun de, der er perfekte, fortjener at blive elsket, eller at vi ikke fortjener at være glade, medmindre vi er perfekte.

(Gerrit W. Gong, »Bliv fuldkommengjort i Kristus«, Liahona, juli 2014, s. 14-15, 17)

Husk, at alle vores bestræbelser på at holde befalingerne og omvende os aldrig ville være nok, hvis det ikke var for den renselse af synd og opstandelse fra døden, som vi modtager fra Frelseren Jesus Kristus gennem hans forsoning. (Se 2 Ne 25:23 ; Alma 34:9-10 .)

Bliv mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus

Writing on a piece of paper with a pen or pencil. Besvar mindst to af følgende spørgsmål i din studiebog:

2.

  • Hvad lærer disse profeters ord os om, hvad »vær da fuldkomne« betyder?

  • Hvad lærer profeterne os, at disse ord ikke betyder?

  • Hvad er Frelserens rolle med hensyn til at hjælpe os med at blive fuldkomne?

  • Hvad ved du om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, der giver dig håb om, at du en dag kan blive fuldkommen som dem?

  • Hvilke bestræbelser gør du dig i øjeblikket for åndeligt, fysisk, socialt eller intellektuelt at blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Valgfrit: Vil du lære mere?

Hvordan kan jeg blive fuldkommen?

Ældste Scott D. Whiting fra De Halvfjerds har sagt:

Official Portrait of Elder Scott D Whiting. Photographed in March 2017.

Det er ikke meningen, at befalingen om at blive som ham, skal få jer til at føle jer skyldige, uværdige eller uelskede. Hele vores jordiske oplevelse handler om udvikling, at forsøge, at fejle og at lykkes …

I er gode nok, I er elsket, men det betyder ikke, at I er fuldkomne endnu. Der skal arbejdes i dette liv og i det næste. Kun med hans guddommelige hjælp kan vi alle udvikle os mod at blive ligesom ham.

I disse tider, hvor »alt [synes at] være i bevægelse; og … frygt [tilsyneladende kommer] over alle mennesker« [ L&P 88:91 ], er den eneste modgift, den eneste kur at stræbe efter at være som Frelseren, hele menneskehedens Forløser, verdens Lys og at søge efter ham, som erklærede: »Jeg er vejen.« 14

Jeg ved, at det at blive ligesom ham gennem hans guddommelige hjælp og styrke er opnåeligt trin for trin. Hvis det ikke var sådan, ville han ikke have givet os denne befaling [se 1 Ne 3:7 ].

(Scott D. Whiting, »At blive som ham«, Liahona, nov. 2020, s. 14)