Seminar
Evangelisk mesterlære: 2 Timotheus 3:15-17


Evangelisk mesterlære: 2 Timotheus 3:15-17

»De Hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse.«

A young man sits on his bed and reads the scriptures. He is dressed in a blue suit and reading in Spanish.

Regelmæssigt skriftstudium kan velsigne dig på mange måder, herunder med at kunne navigere igennem mange udfordringer i de sidste dage. Denne lektion kan lære dig henvisningen og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet 2 Timotheus 3:15-17 udenad, forklare læren og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i en situation fra det virkelige liv.

Rollespil. Rollespil kan hjælpe eleverne til at få værdifuld erfaring med at forklare evangeliske sandheder og vide, hvordan de kan handle i situationer fra det virkelige liv.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på udfordringer, der forhindrer dem i at studere skrifterne dagligt. Tilskynd dem til at tænke over, hvordan principperne for at opnå åndelig kundskab kan hjælpe dem til at overvinde deres forhindringer.

Mulige læringsaktiviteter

Denne lektion i evangeliske mesterlæreskriftsteder er udformet til at blive undervist ud fra »2 Timotheus 3«, som er det kontekstuelle grundlag for det evangeliske mesterlæreskriftsted Timotheus 3:15-17. Hvis denne lektion i evangeliske mesterlæreskriftsteder flyttes til en anden uge, bør den tilsvarende kontekstuelle lektion undervises i løbet af samme uge.

Lær udenad og forklar

Tegn et billede af en åben bog med skriftsteder, der fylder det meste af eller hele papiret. Skriv 2 Timotheus 3:15-17 øverst på tegningen. Skriv inde i din tegning nøglesætningen De hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse. Dæk sætningen til og skriv den igen fra hukommelsen. Tjek nøjagtigheden og gentag øvelsen flere gange, indtil du har udfyldt din tegning.

Når eleverne har tegnet deres tegning, kan du overveje at dele dem op parvist og bede dem om at skiftes til at skrive nøglesætningen.

I den foregående lektion lærte du, at når vi studerer skrifterne, kan vi opnå visdom, der vil lede os til frelse gennem tro på Jesus Kristus. Læs 2 Timotheus 3:15-17 igen og se efter bevis på dette princip såvel som andre velsignelser, vi kan modtage ved skriftstudium.

Overvej at dele eleverne op i små grupper, så de kan lave et rollespil over følgende scenarie. Prøv at gå rundt i lokalet og høre, hvordan »missionærerne« underviser »undersøgerne«. Overvej bagefter at spørge, hvad eleverne følte var let eller svært ved oplevelsen.

Forestil dig, at du er en missionær, der underviser en ung pige ved navn Anne. Anne har været modtagelig for budskabet om genoprettelsen, men har tøvet med at læse de skriftsteder, som du og din kammerat har foreslået. Under et besøg spørger du Anne, hvad der har forhindret hende i at læse skrifterne. Hun svarer, at hun ikke bryder sig om at læse skrifterne og synes, at de er kedelige.

Brug 2 Timotheus 3:15-17 til at skrive et svar, der forklarer velsignelserne og fordelene ved studium af skriften på en måde, der kan motivere Anne. Overvej om muligt at tilføje personlige oplevelser og vidnesbyrd som en del af dit svar.

Øv anvendelse

  • Hvis du skulle sammenfatte de tre principper for at opnå åndelig kundskab i en sætning hver, hvad ville du så sige?

Brug om nødvendigt nogle få minutter på at gennemgå afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022.

Overvej at bede en elev om tilfældigt at vælge og læse en af de sammenfattende sætninger fra et af de tre principper for at opnå åndelig kundskab højt. Bed klassen om at finde frem til, hvilket princip sætningen relaterer til. Gentag denne aktivitet flere gange. 

Selvom vi kender og forstår velsignelserne ved studium af skriften, kan det sommetider være svært at gøre det regelmæssigt og effektivt.

  • Hvilke udfordringer kan gøre det svært at studere skrifterne regelmæssigt og effektivt?

Overvej at skrive elevernes svar på tavlen.

Overvej under den følgende aktivitet at bede en stille bøn for dine elever om, at de vil være åbne for Åndens tilskyndelser, så de selv kan bruge principperne for at opnå åndelig kundskab.

Søg Helligåndens vejledning for at hjælpe dig til at finde en eller to ting, der forhindrer dig i at studere skrifterne regelmæssigt og effektivt. (Hvis du ikke oplever nogen forhindringer, så tænk på forhindringer, som en ven eller et familiemedlem kan komme ud for).

Skriv mindst tre måder, hvorpå du kan bruge principperne for at opnå åndelig kundskab som en hjælp til at overvinde disse forhindringer. Følgende spørgsmål og forslag kan være en hjælp:

Overvej at skrive følgende tre principper på tavlen.

Du kan også bede eleverne om at tænke over, hvordan et hyppigt og oprigtigt skriftstudium kan påvirke deres evige udvikling. De kan overveje enhver positiv oplevelse, de allerede har haft, og de evige sandheder de har lært af disse oplevelser.

  • Hvordan kan du undersøge hindringer for dit skriftstudium ud fra et evigt perspektiv?

  • Hvordan kan sandhederne i 2 Timotheus 3:15-17 hjælpe dig til at få et evigt perspektiv, når du har problemer med dit skriftstudium?

  • Hvordan kan du søge yderligere kundskab gennem guddommeligt angivne kilder?

Her følger nogle forslag:

  1. Find skriftsteder om studium af skriften i Guide til skrifterne, som findes på ChurchofJesusChrist.org og se efter velsignelser og løfter, der kan hjælpe dig med dit problem. Skriftsteder som Josva 1:8 ; 2 Nefi 32:3 ; og Lære og Pagter 1:37 kan være nyttige.

  2. Spørg en, du stoler på, hvorfor de studerer deres skrifter dagligt, og hvordan de vil anbefale, at du overvinder dine forhindringer.

  3. Slå udtalelser af generalautoriteter eller artikler op i Kirkens tidsskrifter, der kan være en hjælp. Følgende udtalelse kan for eksempel hjælpe en, der kæmper med at finde tid til skriftstudium.

Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:

Final official portrait of Elder Richard G. Scott of the Quorum of the Twelve Apostles, 2004. Passed away 22 September 2015.

At tage for sig af Guds ord hver dag er vigtigere end søvn, skole, arbejde, tv-shows, videospil eller de sociale medier. Det kan være, at du må lave om på dine prioriteter for at få tid til et studium af Guds ord. Hvis det er tilfældet, så gør det!

(Richard G. Scott, »Gør udøvelsen af tro til din første prioritet«, Liahona, nov. 2014, s. 93)

Brug et par minutter på at begynde på et af dine forslag.

  • Hvordan kan du handle i tro for at overvinde hindringer for et effektivt dagligt skriftstudium? Skriv flere forslag i din studiebog.

Bed efter noget tid nogle elever om at fortælle om et højdepunkt i deres oplevelse i løbet af denne lektion. Mind dem om, at de fleste, om ikke alle, af os står over for hindringer for et effektivt dagligt skriftstudium, og at dele deres tanker, indsigt og oplevelser kan hjælpe andre i klassen. Del også personlige tanker og vidnesbyrd.

Gennemgang af evangelisk mesterlære 

Brug i løbet af en kommende lektion nogle få minutter på at gennemgå henvisningen og nøglesætningen i dette mesterlæreskriftsted ved at bruge den samme aktivitet til at lære udenad fra tidligere i denne lektion.

Supplerende læringsaktiviteter

Guddommeligt anviste kilder

Mens eleverne tænker over, hvordan man søger hjælp gennem guddommeligt anviste kilder, kan du overveje at bede en elev om at søge på internettet for at se, hvor mange »selvhjælps«-bøger der for tiden er til rådighed. De vil sandsynligvis finde titusinder. Overvej at stille spørgsmål som disse:

  • Hvorfor tror I, at der er så mange selvhjælpsbøger i verden?

  • Hvordan kan skrifterne være en stærk kilde til hjælp og vejledning i vores liv?

Bed eleverne om at krydshenvise 2 Timotheus 3:15-17 med Lære og Pagter 88:118 , og spørg eleverne, hvad de tror, at Herren mente med »de bedste bøger«. Overvej at minde eleverne om, at der er mange værdifulde ressourcer i verden, der kan hjælpe os til at udvikle visdom og overvinde udfordringer. Bed eleverne om at gennemgå afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument og finde ord eller vendinger, der fremhæver de hellige skrifter som en afgørende kilde til visdom og kundskab i deres liv.

Et eksempel på at handle i tro

Overvej at spørge eleverne, hvad de kan gøre for at handle i tro, hvis de har svært ved at forstå skrifterne. Når eleverne har fortalt om deres tanker, kan du overveje at tilføje nogle af eller alle følgende eksempler.

  • Bed om forståelse, før du studerer.

  • Læs kapiteloverskrifter for at få et overblik.

  • Øv dig i at søge at forstå skrifterne i kirken og i seminar ved at stille lærerne spørgsmål.

  • Læs af og til sammen med en, du stoler på, såsom en forælder, der kan være med til at forklare skrifterne for dig.

  • Brug hæfter, der findes i appen Evangelisk Bibliotek eller på ChurchofJesusChrist.org, såsom Seminar – Elevens hæfte.