Abraham og Sara

Et løfte om at velsigne menneskeheden

Abraham boede i byen Ur. Onde præster i byen ville ofre ham til deres afguder. Abraham bad, og Herren frelste ham.

Så befalede Herren Abraham og hans kone Sara at forlade Ur og rejse til et land langt væk. Han lovede at velsigne dem på deres rejse.

1 Mosebog 12:1-3; Abraham 2:2-4

Abraham og Sara stolede på Herren og forlod Ur. Men de var kede af det, fordi de ikke kunne få børn. Herren trøstede dem. Han lovede, at de ville få et barn.

1 Mosebog 11:30-31; 15:1-6; 17:2-16; Abraham 2:6-9

Abraham bad til Herren for at lære mere om ham. Herren besøgte Abraham og kaldte sig selv Jahve. Jahve indgik en pagt med Abraham. Han lovede, at Abraham ville få præstedømmet. Han lovede også, at alle familier på jorden ville blive velsignet igennem Abrahams familie.

Abraham 2:6-11

Imens de rejste, havde Abraham og Sara brug for at finde mad. De prøvede at bo i Kana’ans land. Der fandtes der ingen mad, så de blev nødt til at rejse til Egypten. Men det var farligt for dem at bo i Egypten.

1 Mosebog 12:10-20; Abraham 2:21-25

Abraham og Sara forlod Egypten og vendte tilbage for at bo i Kana’ans land. De medbragte mad og dyr fra Egypten. Kana’ans land var en del af det land, Herren havde lovet dem.

1 Mosebog 13:1-4, 12; Abraham 2:19

Herren holdt også sit løfte om, at Abraham ville få præstedømmet. En dag mødte Abraham og Sara en retfærdig konge ved navn Melkisedek. Abraham betalte tiende til ham.

1 Mosebog 14:18-24; Alma 13:15

Abraham modtog præstedømmet fra Melkisedek. Det var det samme præstedømme, profeterne Adam og Noa havde modtaget.

Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 14:36-40; Abraham 1:2-4; Lære og Pagter 84:14

Abraham og Sara var glade i Kana’an, men de var stadig bekymrede, fordi de ikke havde et barn. De var nødt til at stole på Herrens løfte om, at deres familie en dag ville ende med at velsigne hele verden.

1 Mosebog 13:12; 15:3-6