»Egyptens plager«, Historier fra Det Gamle Testamente, 2022
»Egyptens plager«, Historier fra Det Gamle Testamente
2 Mosebog 4-5; 7-12
Egyptens plager
Faraos valg går imod Herren
Moses stolede på Herren og vendte tilbage til Egypten. Moses og hans bror Aron gik til Farao for at bede ham om at frigive israelitterne og lade dem forlade Egypten. Farao var vred og nægtede dette. Han tvang israelitterne til at arbejde endnu hårdere.
Fordi Farao ikke lyttede til Herren, blev egypterne ramt af forfærdelige plager. Først blev alt vand i Egypten til blod. Moses bad igen Farao om at lade israelitterne gå, men Farao sagde nej.
Så sendte Herren frøer til Egypten. De var overalt. Farao sagde, at han ville lade israelitterne gå, hvis frøerne forsvandt. Herren fik frøerne til at forsvinde, men Farao lod ikke israelitterne tage afsted. Så sendte Herren myg.
Så døde alle egypternes landbrugsdyr, men ingen af israelitternes dyr døde. Så fik egypterne smertefulde sår på deres kroppe.
En stor storm med hagl og ild ramte også Egypten. Dette medførte forfærdelige ødelæggelser.
Farao ville stadig ikke lade israelitterne gå. Så sendte Herren græshopper, og de begyndte at spise al folkets mad.
Så kom der tre dage med mørke. Under mange af plagerne lovede Farao at lade israelitterne gå, hvis plagerne ville stoppe, men han løj hver gang.
Efter ni forskellige plager ville Farao stadig ikke lade israelitterne gå. Herren fortalte Moses, at endnu en forfærdelig plage ville komme. Herren vejledte og beskyttede israelitterne, imens de ventede på deres frihed.