»Daniel og hans venner«, Historier fra Det Gamle Testamente, 2022
»Daniel og hans venner«, Historier fra Det Gamle Testamente
Daniel 1
Daniel og hans venner
De afslår at spise kongens mad
Kongeriget Babylon erobrede Jerusalem. De tog nogle af de klogeste og stærkeste unge mænd fra deres familier i Jerusalem og bragte dem til Babylon for at tjene kongen.
Daniel og hans venner var nogle af disse unge mænd. De blev udvalgt til at tjene ved kongens hof og blive hans vismænd.
Kongen gav Daniel og hans venner mad og vin. Men de ville ikke spise kongens mad eller drikke vinen. Det var imod Guds bud.
Dette fik kongens tjener til at frygte for sit liv. Han tog sig af Daniel og hans venner, og han tænkte, at hvis de ikke ville spise kongens mad, ville de blive svagere end de andre unge mænd. Så ville kongen blive vred og slå tjeneren ihjel.
Men Daniel stolede på Gud og ønskede at holde hans befalinger. Daniel bad tjeneren om at give dem vand og korn nok til 10 dage og så sammenligne deres helbred med de andre unge mænds helbred. Tjeneren sagde ja.
Efter 10 dage var Daniel og hans venner sundere end alle de andre unge mænd. Daniel og hans venner fulgte Guds befalinger, og Gud gjorde dem til de viseste mænd ved kongens hof.