»Kapitel 3: Lektion 4 – Bliv en livslang Jesu Kristi discipel«, Forkynd mit evangelium: Vejledning til at dele Jesu Kristi evangelium, 2023
»Kapitel 3: Lektion 4«, Forkynd mit evangelium
Kapitel 3: Lektion 4
Bliv en livslang Jesu Kristi discipel
Undervisning i denne lektion
Dåben er en glædelig ordinance om håb. Når vi bliver døbt, viser vi vores ønske om at følge Gud og træde ind på den sti, der leder til evigt liv. Vi viser også vores forpligtelse til at blive Jesu Kristi disciple hele livet igennem.
Denne lektion er opbygget efter de pagter, vi indgår ved dåben. Det omfatter de følgende hovedafsnit, der hver har underafsnit:
Hjælp folk med at forstå, at de principper og befalinger, du underviser i, er en del af den pagt, de indgår ved dåben. Vis dem, hvordan hver del af denne lektion vil hjælpe dem med at »komme til Kristus … og tage del i hans frelse« (Omni 1:26, se også 1 Ne 15:14).
Det er en lektion, du bør fordele over flere besøg. Et besøg bør sjældent vare mere end 30 minutter. Det er normalt bedre at bruge korte og mere hyppige besøg, der omfatter mindre dele af materialet.
Planlæg det, du vil undervise i, hvornår du vil undervise i det, og hvor lang tid du vil bruge på det. Tænk på behovene hos dem, du underviser, og søg Åndens vejledning. Du har fleksibiliteten til at undervise ud fra, hvad der bedst hjælper folk med at blive forberedt til dåb og bekræftelse.
Nogle afsnit i denne lektion indeholder specifikke invitationer. Søg inspiration til at beslutte, hvordan og hvornår du fremsætter invitationerne. Vær opmærksom på hver persons forståelsesniveau. Hjælp ham eller hende med at efterleve evangeliet et skridt ad gangen.
Vores pagt om at være villige til at påtage os Jesu Kristi navn
Når vi bliver døbt, indgår vi en pagt om at følge Jesus Kristus »med hjertets faste forsæt.« Vi bærer også vidnesbyrd om at vi »er villige til at påtage [os] Kristi navn« (2 Ne 31:13, se også L&P 20:37).
At påtage os Jesu Kristi navn betyder, at vi husker ham og stræber efter at leve som hans disciple hele livet igennem. Vi lader hans lys skinne gennem os til andre. Vi ser os selv som hans og sætter ham i første række i vores liv.
De følgende afsnit beskriver to måder at huske og følge Jesus Kristus på.
Bed ofte
Bøn kan være en enkel samtale med vor himmelske Fader, der kommer fra hjertet. I bøn taler vi åbent og ærligt med ham. Vi udtrykker kærlighed til ham og taknemmelighed for vores velsignelser. Vi beder også om hjælp, beskyttelse og vejledning. Når vi afslutter vores bøn, bør vi tage os tid til at standse op og lytte.
Jesus sagde: »I skal altid bede til Faderen i mit navn« (3 Ne 18:19, fremhævelse tilføjet, se også Moses 5:8). Når vi beder i Jesu Kristi navn, husker vi både ham og vor himmelske Fader.
Jesus viste os et eksempel til efterfølgelse, når vi beder. Vi kan lære meget om bøn ved at studere Frelserens bønner i skrifterne (se Matt 6:9-13, Joh 17).
Vores bønner kan omfatte følgende dele:
-
Begynde med at tiltale vor himmelske Fader.
-
Udtrykke hvad der ligger os på hjerte, såsom taknemmelighed for de velsignelser, vi har modtaget.
-
Stille spørgsmål, søge vejledning og bede om velsignelser.
-
Afslutte med at sige: »I Jesu Kristi navn. Amen.«
Skrifterne formaner os til at bede om morgenen og om aftenen. Vi kan imidlertid bede når som helst og hvor som helst. For vores personlige bøn og familiebøn kan det give mening at knæle, mens vi beder. Vi bør altid have en bøn i vores hjerte. (Se Alma 34:27, 37:36-37, 3 Ne 17:13, 19:16).
Vores bønner bør være eftertænksomme og komme fra hjertet. Når vi beder, bør vi undgå at sige de samme ting på de samme måder.
Vi beder med tro, oprigtighed og reel hensigt om at handle på de svar, vi modtager. Når vi gør det, vil Gud vejlede os og hjælpe os med at træffe gode beslutninger. Vi vil føle os tættere på ham. Han vil give os forståelse og sandhed. Han vil velsigne os med trøst, fred og styrke.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
Studér skrifterne
Nefi sagde: »Tag for jer af Kristi ord, for [de] vil fortælle jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:3, se også 31:20).
Studiet af skrifterne er en afgørende måde at huske og følge Jesus Kristus på. I skrifterne lærer vi om hans liv, gerninger og lære. Vi lærer også om hans løfter. Når vi læser skrifterne, oplever vi hans kærlighed. Vores sjæl løftes, vores tro på ham forøges, og vores ånd oplyses. Vores vidnesbyrd om hans guddommelige mission bliver stærkere.
Vi husker og følger Jesus, når vi anvender hans ord i vores liv. Vi bør studere skrifterne dagligt, især Mormons Bog.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges hellige skrifter er Bibelen, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. De kaldes også »standardværkerne«.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Hellige skrifter«
-
Gospel Topics: »Scriptures«
Vores pagt om at adlyde Guds befalinger
Bemærk: Der er mange måder at undervise på om buddene i dette afsnit. Du kan for eksempel undervise i dem i løbet af flere besøg. Eller du kan undervise i nogle af dem som en del af de første tre lektioner. Når du underviser i befalingerne, bør du sørge for at forbinde dem med dåbens pagt og frelsesplanen.
Når vi døbes, indgår vi en pagt med Gud om, at vi vil »holde hans befalinger« (Mosi 18:10, Alma 7:15).
Gud har givet os bud, fordi han elsker os. Han ønsker det bedste for os, nu og i evighed. Som vor himmelske Fader ved han, hvad vi har brug for i forhold til vores åndelige og fysiske velbefindende. Han ved også, hvad der vil give os den største lykke. Hver befaling er en guddommelig gave, der er givet for at vejlede vores beslutninger, beskytte os og hjælpe os med at vokse.
En grund til, at vi kom til jorden var for, at vi kunne lære og vokse ved klog brug af vores handlefrihed (se Abr 3:25). At vælge at holde Guds befalinger – og at omvende os, når vi synder – hjælper os med at navigere på livets ofte udfordrende rejse.
Guds bud er en kilde til styrke og velsignelser (se L&P 82:8-9). Ved at holde befalingerne lærer vi, at de ikke er besværlige regler, der begrænser vores frihed. Sand frihed opnås ved at adlyde befalingerne. Lydighed er en kilde til styrke, der giver os lys og kundskab gennem Helligånden. Det giver os større lykke og hjælper os med at opnå vores guddommelige potentiale som Guds børn.
Gud lover at velsigne os, når vi holder hans befalinger. Nogle velsignelser er specifikke for visse befalinger. Hans største velsignelse er fred i dette liv og evigt liv i den tilkommende verden. (Se Mosi 2:41, Alma 7:16, L&P 14:7, 59:23, 93:28, 130:20-21).
Guds velsignelser er både åndelige og timelige. Til tider må vi være tålmodige, når vi venter på dem, og stole på, at de vil komme i henhold til hans vilje og tidsplan (se Mosi 7:33, L&P 88:68). For at kunne anerkende visse velsignelser, må vi være åndeligt opmærksomme og agtpågivende. Dette gælder især for velsignelser, der kommer på enkle og tilsyneladende ordinære måder.
Nogle velsignelser kan muligvis kun ses senere hen. Andre kommer måske først efter dette liv. Uanset hvornår eller hvordan Guds velsignelser kommer, kan vi være sikre på, at de vil komme, når vi bestræber os på at efterleve Jesu Kristi evangelium (se L&P 82:10).
Gud elsker alle sine børn med en fuldkommen kærlighed. Han er tålmodig over for vores svagheder, og han tilgiver os, når vi omvender os.
De to store bud
Da Jesus blev spurgt: »Hvad er det største bud?« svarede han: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.«
Jesus sagde, at det andet store bud står lige med det første: »Du skal elske din næste som dig selv« (Matt 22:36-39). »Der er ingen andre bud, der er større end disse« (Mark 12:31).
Som Guds åndelige børn har vi en stor evne til at elske. Den er en del af vores åndelige arv. At efterleve de to store bud – at elske Gud og vores næste – er et definerende karaktertræk ved Jesu Kristi disciple.
Guds kærlighed
Der er mange måder, hvorpå vi kan vise vores kærlighed til Gud. Vi kan holde hans bud (se Joh 14:15, 21). Vi kan lade ham komme i første række og underkaste os hans vilje. Vi kan fokusere vores ønsker, tanker og hjerte på ham (se Alma 37:36). Vi kan leve i taknemmelighed over de velsignelser han har givet os – og være gavmilde med at dele disse velsignelser (se Mosi 2:21-24, 4:16-21). Gennem bøn og at tjene andre kan vi udtrykke og styrke vores kærlighed til ham.
Ligesom med andre bud er buddet om at elske Gud til gavn for os. Det, vi elsker, afgør, hvad vi søger. Det, vi søger, afgør, hvad vi tænker og gør. Og det, vi tænker og gør, afgør, hvem vi er – og hvem vi vil blive.
Kærlighed til andre
At elske andre er et udtryk for vores kærlighed til Gud. Frelseren lærte os mange måder at elske andre på (se for eksempel Luk 10:25-37 og Matt 25:31-46). Vi rækker ud og byder dem velkommen i vores hjerte og liv. Vi udtrykker kærlighed ved at tjene – ved at give noget af os selv, selv i det små. Vi elsker andre ved at bruge de gaver, som Gud har givet os til at velsigne dem.
At elske andre omfatter at være tålmodig, venlig og ærlig. Det omfatter at være villig til at tilgive. Det betyder at behandle alle mennesker med respekt.
Når vi elsker nogen, velsignes både vi og den pågældende person. Vores hjerter vokser, vores liv bliver mere meningsfuldt og vores glæde forøges.
Velsignelser
De to store bud – at elske Gud og vores næste – er grundlaget for alle Guds befalinger (se Matt 22:40). Når vi elsker Gud først og også elsker andre, vil alt andet i vores liv falde på plads. Denne kærlighed vil påvirke vores synspunkter, hvordan vi anvender vores tid, hvilke interesser vi bruger tid på, og hvordan vi prioriterer.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Næstekærlighed«, »Kærlighed«
-
Gospel Topics: »Charity«, »Love«
Følg profeten
Gud kalder profeter til at være sine repræsentanter på jorden. Gennem sine profeter åbenbarer han sandhed og giver vejledning og advarsler.
Gud kaldte Joseph Smith til at være den første profet i de sidste dage (se lektion 1). De, der har efterfulgt Joseph Smith som profeter, er ligeledes blevet kaldet af Gud til at lede hans kirke, herunder den profet, der leder den i dag. Vi bør opnå en overbevisning om den levende profets guddommelige kald og følge hans lærdomme.
Den levende profets og apostlenes lærdomme giver et anker af evig sandhed i en verden med skiftende værdier. Når vi følger Guds profeter, vil verdens forvirring og stridigheder ikke overvælde os. Vi vil finde større lykke i dette liv og modtage vejledning for denne del af vores evige rejse.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Profet«, »Profetinde«, »Profeti, forudsigelse«
-
Gospel Topics: »Prophets«, »Prophecy«
Hold de ti bud
Gud åbenbarede de ti bud for profeten Moses i fordums tid for at vejlede sit folk. Disse bud er lige så relevante i vore dage. De lærer os at tilbede og vise Gud ærbødighed. De lærer os også, hvordan vi skal behandle hinanden.
-
»Du må ikke have andre guder end mig« (2 Mos 20:3). Andre »guder« kan omfatte mange ting, både ejendele, magt eller berømmelse.
-
»Du må ikke lave dig noget gudebillede« (2 Mos 20:4).
-
»Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn« (2 Mos 20:7).
-
»Husk sabbatsdagen og hold den hellig« (2 Mos 20:8).
-
»Ær din far og din mor« (2 Mos 20:12).
-
»Du må ikke begå drab« (2 Mos 20:13).
-
»Du må ikke bryde et ægteskab« (2 Mos 20:14).
-
»Du må ikke stjæle« (2 Mos 20:15).
-
»Du må ikke vidne falsk mod din næste« (2 Mos 20:16).
-
»Du må ikke begære« (2 Mos 20:17).
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »De tid bud«
-
Gospel Topics: »Ten Commandments«
Efterlev kyskhedsloven
Kyskhedsloven er en vigtig del af Guds plan for vores frelse og ophøjelse. Seksuel intimitet er ordineret af Gud med henblik på at skabe børn og udtrykke kærlighed mellem mand og hustru. Denne intimitet og evnen til at skabe menneskeliv er beregnet til at være smuk og hellig.
Guds kyskhedslov betyder afholdenhed fra seksuelle forhold uden for et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde. Denne lov betyder også fuldstændig troskab og loyalitet over for ens ægtefælle i ægteskabet.
For at hjælpe os med at overholde kyskhedsloven har profeterne formanet os til at være rene i vores tanker og ord. Vi bør undgå pornografi i enhver form. For at overholde kyskhedsloven bør vi være sømmelige i vores adfærd og fremtræden.
Kandidater til dåben skal efterleve kyskhedsloven.
Omvendelse og tilgivelse
I Guds øjne er overtrædelse af kyskhedsloven noget meget alvorligt (se 2 Mos 20:14, Efeserne 5:3). Det er misbrug af den hellige kraft, som han har givet til at skabe liv. Men han vil fortsat elske os, selv om vi har overtrådt denne lov. Han inviterer os til at omvende os og blive rene gennem Jesu Kristi sonoffer. Fortvivlelsen over synd kan erstattes med freden ved Guds tilgivelse (se L&P 58:42-43).
Velsignelser
Gud har givet os kyskhedsloven for at velsigne os og de åndelige børn, han sender til jorden. Overholdelse af denne lov er afgørende for personlig fred og for at have kærlighed, tillid og samhørighed i vores familieforhold.
Når vi efterlever kyskhedsloven, beskyttes vi mod den åndelige skade, der følger af seksuel intimitet udenfor ægteskab. Vi undgår også de følelsesmæssige og fysiske problemer, der ofte følger med sådanne forhold. Vi vil få større selvtillid over for Gud (se L&P 121:45). Vi vil være mere åbne over for Helligåndens indflydelse. Vi vil være bedre forberedt til at indgå hellige pagter i templet, der forener vores familier for evigt.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Kyskhed«
-
Gospel Topics: »Kyskhed«
Efterlev tiendeloven
Et stort privilegium ved medlemskab af Kirken er muligheden for at betale tiende. Når vi betaler tiende, hjælper er vi med til at fremme Guds værk og velsigne hans børn.
Tiendeloven har rødder i Det Gamle Testamentes tid. For eksempel betalte profeten Abraham fra Det Gamle Testamente tiende af alt, hvad han ejede (se Alma 13:15, 1 Mos 14:18-20).
Ordet tiende betyder bogstavelig talt en tiendedel. Når vi betaler tiende, bidrager vi med en tiendedel af vores indkomst til Kirken (se L&P 119:3-4; indkomst forstås som indtægt). Alt, hvad vi har, er en gave fra Gud. Når vi betaler tiende, viser vi ham taknemmelighed ved at returnere en del af det, han har givet os.
Tiendebetaling er et udtryk for tro. Det er også en måde at ære Gud på. Jesus belærte om at vi »først bør søge Guds rige« (Matthæus 6:33), og tiendebetaling er en måde at gøre det.
Anvendelse af tiendemidler
Tiendemidler er hellige. Vi giver vores tiende til et medlem af biskoprådet, og vi kan i mange tilfælde også betale online. Når biskoprådet modtager tiendebetalinger, overfører de dem til Kirkens hovedsæde.
Et råd bestående af det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum og Det Præsiderende Biskopråd beslutter, hvordan tiendemidlerne bruges i Guds værk (se L&P 120:1). Disse midler anvendes blandt andet til:
-
Opførelse og vedligeholdelse af templer og kirkebygninger.
-
Oversættelse og udgivelse af hellig skrift.
-
Støtte til lokale kirkemenigheders aktiviteter og drift.
-
Støtte til missionering over hele verden.
-
Støtte til slægtsforskning.
-
Finansiering af skoler og uddannelse.
Tiendebetaling anvendes ikke til at betale Kirkens ledere. De arbejder frivilligt og uden betaling.
Velsignelser
Når vi betaler tiende, lover Gud os velsignelser, der er meget større end det, vi giver. Han »åbner himlens vinduer og døre og udøser velsignelse uden mål« (Malakias 3:10, se vers 7-12). Disse velsignelser kan være både åndelige og timelige.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Tiende, tiendebetaling«
-
Gospel Topics: »Tithing«
Efterlev visdomsordet
Herrens sundhedslov
Vores legemer er hellige gaver fra Gud. Vi har hver især brug for et fysisk legeme for at blive mere som ham. Vores legeme er så vigtigt, at skrifterne sammenligner det med et tempel (se 1 Kor 6:19-20).
Herren ønsker, at vi behandler vores legemer med respekt. For at hjælpe os med dette har han åbenbaret en sundhedslov, som kaldes visdomsordet. Denne åbenbaring belærer os om at spise sundt og ikke anvende stoffer, der skader vores legemer – især alkohol, tobak og hede drikke (dvs. te og kaffe).
I visdomsordets ånd har nutidige profeter advaret mod at anvende andre stoffer, der er skadelige, ulovlige eller vanedannende. Profeter har også advaret mod misbrug af receptpligtige lægemidler. (Din missionspræsident vil besvare dine spørgsmål om, hvorvidt der er andre stoffer i dit geografiske område, der ikke bør anvendes).
Velsignelser
Herren gav os visdomsordet til gavn for os både fysisk og åndeligt. Han lover store velsignelser, når vi holder denne befaling. Disse velsignelser omfatter sundhed, visdom, kundskabsgaver og beskyttelse (se L&P 89:18-21).
Overholdelse af visdomsordet hjælper os til at være mere åbne over for Helligåndens indflydelse. Selv om vi alle oplever helbredsmæssige udfordringer, vil lydighed mod denne lov hjælpe os med at være sundere i legeme, sind og ånd.
Dåbskandidater skal efterleve visdomsordet.
Se vejledning om at hjælpe dem, der kæmper med afhængighed i kapitel 10.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Visdomsordet«
-
Gospel Topics: »Health«, »Word of Wisdom«
-
Hjælp til livet: »Afhængighed«
Hold sabbatsdagen hellig
En dag til hvile og tilbedelse
Sabbatten er en hellig dag, som Gud har indstiftet til os, så vi kan hvile fra vores daglige arbejde og tilbede ham. Et af de ti bud, der blev givet til Moses lyder: »Husk sabbatsdagen og hold den hellig« (2 Mos 20:8, se også vers 9-11).
I en moderne åbenbaring har Herren genbekræftet, at sabbatten »er en dag, der er bestemt for dig til at hvile fra dit arbejde og til at vise den Højeste din hengivenhed« (L&P 59:10). Han sagde også, at sabbatten bør være en dag med glæde, bøn og taksigelse (se vers 14-15).
Som en del af helligholdelsen af sabbatten deltager vi i nadvermødet hver uge. Ved dette møde tilbeder vi Gud og deltager i nadveren til erindring om Jesus Kristus og hans forsoning. Når vi deltager i nadveren, fornyr vi vores pagter med Gud og viser, at vi er villige til at omvende os fra vores synder. Nadverordinancen er kernen i vores overholdelse af sabbatsdagen.
I kirken deltager vi også i undervisning, hvor vi lærer mere om Jesu Kristi evangelium. Vores tro vokser, når vi studerer skrifterne sammen. Vores kærlighed vokser, når vi tjener og styrker hinanden.
Udover at hvile fra vores arbejde på sabbatten, bør vi også undlade at købe ind eller lave andre aktiviteter, der ville få den til at virke som en almindelig dag. Vi tilsidesætter verdslige aktiviteter og fokuserer vores tanker og handlinger på åndelige emner.
En dag til at gøre godt
At gøre godt på sabbatsdagen er mindst lige så vigtigt som det, vi holder os fra for at helligholde den. Vi lærer om evangeliet, styrker troen, opbygger relationer, yder tjenester og deltager i andre opløftende aktiviteter med familie og venner.
Velsignelser
At holde sabbatsdagen hellig er et udtryk for vores kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Når vi tilpasser vores aktiviteter for sabbatten Guds hensigt med dagen, føler vi glæde og fred. Vi bliver også åndeligt næret og fysisk forfriskede. Vi vil også føle os tættere på Gud og få et dybere forhold til vores Frelser. Vi vil i højere grad holde os »uplettet af verden« (L&P 59:9). Sabbatten vil blive »en fryd« (Es 58:13, se også vers 14).
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Gospel Topics: »Sabbath Day«
-
Guide til skrifterne: »Sabbatsdagen«
Overhold og følg loven
Sidste dages hellige tror på at overholde loven og på at være gode samfundsborgere (se L&P 134; Trosartiklerne 1:12). Kirkens medlemmer opmuntres til at yde tjenester for at forbedre deres lokalsamfund og lande. De opmuntres også til at udøve indflydelse til fordel for sunde moralske værdier i samfundet og hos myndigheder.
Kirkens medlemmer opfordres til offentligt at deltage i den politiske proces i henhold til lovgivningen. Medlemmer, som har folkevalgte stillinger handler i sådanne sammenhæng som engagerede borgere og ikke som repræsentanter for Kirken.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
»Politiske og borgeraktiviteter« i afsnit 38.8 i Kirkens Håndbog
-
Gospel Topics: »Citizenship«
Vores pagt om at tjene Gud og andre
Tjeneste
Når vi bliver døbt, indgår vi en pagt om at tjene Gud og andre. At tjene andre er en af de primære måder, vi tjener Gud på (se Mosi 2:17). Profeten Alma lærte dem, der ønskede at blive døbt, at de burde »være villige til at bære hinandens byrder … sørge med dem, der sørger … og trøste dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:8-9).
Kort tid efter dåben vil nye medlemmer typisk modtage en kaldelse til at tjene i Kirken. Disse kaldelser er frivillige og ulønnede. Når vi accepterer dem og tjener flittigt, vokser vi i tro, udvikler talenter og velsigner andre.
En anden del af vores tjeneste i kirken er at være en »omsorgsbror« eller »omsorgssøster.« Ved dette ansvar tjener vi tildelte enkeltpersoner og familier.
Som Jesu Kristi disciple søger vi muligheder for at tjene hver dag. Som ham går vi »omkring og gør vel« (Apostlenes Gerninger 10:38). Vi tjener vores naboer og andre i vores lokalsamfund. Vi kan deltage i tjenestemuligheder gennem JustServe, hvor det er tilgængeligt. Vi kan støtte Kirkens humanitære indsats og deltage i katastrofeindsatser.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Tjeneste«
-
Gospel Topics: »Service«
Del evangeliet
Som del af vores dåbspagt lover vi at »stå som Guds vidner« (Mosi 18:9). At stå som vidner kan være at dele Jesu Kristi evangelium. At hjælpe andre med at modtage evangeliet er en af de mest glædelige former for tjeneste, vi kan yde (se L&P 18:15-16). Det er et stærkt udtryk for vores kærlighed.
Når vi oplever velsignelserne ved at efterleve evangeliet, vil vi naturligvis gerne dele disse velsignelser. Familiemedlemmer, venner og bekendte bliver ofte interesserede, når vi viser et trofast eksempel og de ser, hvordan evangeliet velsigner os. Vi kan dele evangeliet på normale og naturlige måder (se Kirkens Håndbog, kapitel 23).
Vi inviterer andre til at deltage sammen med os i aktiviteter i form af tjeneste, i lokalsamfund, rekreativt og i kirken. Vi kan invitere dem med til et kirkemøde eller en dåb. Vi kan invitere dem til at se en online-video, der forklarer Jesu Kristi evangelium, til at læse Mormons Bog eller til at besøge templet på en dag med åbent hus. Der er hundredvis af invitationer, vi kan fremsætte. Ofte betyder det at invitere blot at inddrage vores familie, venner og naboer i det, vi allerede gør.
Hvis vi spørger, vil Gud hjælpe os med at se muligheder for at dele evangeliet og fortælle andre, hvordan det velsigner vores liv.
Se flere oplysninger om at anvende principperne om at elske, dele og at indbyde i »Vær forenet med medlemmer« i kapitel 9.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Missionering«
-
Gospel Topics: »Missionary Work«
Faste og fasteofre
Herren indstiftede fasteloven for, at vi kan udvikle åndelig styrke og hjælpe de trængende.
At faste betyder at undvære mad og drikke i en vis periode. Kirken benytter sædvanligvis den første søndag hver måned som fastedag. En fastedag omfatter typisk at undvære mad og drikke i 24 timer, hvis man er fysisk i stand til det. Andre vigtige dele af en fastesøndag er bøn og at bære vidnesbyrd. Vi opfordres også til at faste på andre tidspunkter, når vi føler behov for det.
Opbyggelse af åndelig styrke
Faste kan hjælpe os med at blive ydmyge, komme tættere på Gud og føle åndelig fornyelse. Før han begyndte sin tjenestegerning, fastede Jesus Kristus (se Matt 4:1-2). De hellige skrifter indeholder mange beretninger om, at profeterne og andre fastede for at forøge deres åndelige styrke og søge særlige velsignelser for sig selv og andre.
Faste og bøn hænger sammen. Når vi faster og beder i tro, er vi mere modtagelige for personlig åbenbaring. Vi er også mere modtagelige for at erkende sandhed og forstå Guds vilje.
Hjælp dem i nød
Når vi faster, donerer vi penge til Kirken, der bruges til at hjælpe de trængende. Det kaldes et fasteoffer. Vi tilskyndes til at give et bidrag, der mindst svarer til værdien af den mad, vi ville have spist. Vi opfordres til at være gavmilde og give mere end værdien af disse måltider, hvis vi kan. At give et fasteoffer er en måde, vi kan tjene andre på.
Fasteofre anvendes til at skaffe mad og andre fornødenheder til trængende, både lokalt og globalt. For oplysninger om at bidrage med fasteofre henvises til »Bidrag med tiende og andre offerydelser« i denne lektion.
Skriftstudium
Faste
Omsorg for trængende
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Faste, at faste«
-
Kirkens Håndbog: 22.2.2
-
Gospel Topics: »Fasting and Fast Offerings«
Vores pagt om at holde ud til enden
Når vi er blevet døbt, indgår vi en pagt med Gud om at »holde ud til enden« med at efterleve Jesu Kristi evangelium (2 Ne 31:20, se også Mosi 18:13). Vi stræber efter at være Jesu Kristi disciple.
I Mormons Bog beskriver profeten Nefi dåben som en port, vi går igennem for at træde ind på evangeliets sti (se 2 Ne 31:17). Efter dåben fortsætter vi med at »trænge frem med standhaftighed i Kristus« (2 Ne 31:20).
Når vi »trænger fremad« på disciplens sti, forbereder vi os på at gå til templet. Der indgår vi pagter med Gud, når vi modtager tempelordinancer. I templet gives vi styrke og kan blive beseglet som familier i evighed. At holde de pagter, vi indgår i templet, vil åbne døren til alle de åndelige privilegier og velsignelser, som Gud har til os.
Når vi fortsætter trofast langs evangeliets sti, vil vi til sidst modtage Guds største gave – det evige livs gave (se 2 Ne 31:20, L&P 14:7).
De følgende afsnit forklarer nogle aspekter af, hvad Gud har givet for at hjælpe os med at holde ud til enden af vores jordiske rejse – og finde glæde i det.
Præstedømme- og kirkeorganisationer
Præstedømmet er Guds myndighed og kraft. Gennem præstedømmet udfører vor himmelske Fader sit værk »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv« for sine børn (Moses 1:39). Gud skænker sine sønner og døtre på jorden myndighed og kraft til at udføre hans værk.
Præstedømmet velsigner os alle. Ordinancer såsom dåb og nadver modtages gennem dem, som holder præstedømmets nøgler. Vi modtager også helbredende, trøstende og vejledende velsignelser.
Præstedømmet og kirkeledelse og kaldelser
Kirken ledes af Jesus Kristus gennem profeter og apostle. Disse ledere kaldes af Gud, ordineres og gives præstedømmemyndighed til at handle i Frelserens navn.
I fordums tid gav Kristus sine apostle den samme præstedømmemyndighed, der tillod dem at lede hans kirke, efter han fór til himmels. Med tiden gik denne myndighed tabt, da folk afviste evangeliet og apostlene døde.
Himmelske budbringer gengav præstedømmet i 1829 gennem profeten Joseph Smith, og Herren etablerede igen sin kirke med apostle og profeter. (Se lektion 1).
På lokalt niveau har biskopper og stavspræsidenter præstedømmemyndighed til at lede Kirkens menigheder.
Når mænd og kvinder kaldes og indsættes til at tjene i Kirken, får de myndighed fra Gud til at handle i den kaldelse. Denne myndighed gives til missionærer, ledere, lærere og andre, indtil de bliver afløst fra deres kaldelser. Den uddelegeres under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler.
Præstedømmemyndighed kan kun anvendes i retfærdighed (se L&P 121:34-46). Denne myndighed er en hellig og betroet tillid til at repræsentere Frelseren og handle i hans navn. Hensigten med den er at velsigne og tjene andre.
Det Aronske Præstedømme og Det Melkisedekske Præstedømme
I Kirken omfatter præstedømmet Det Aronske Præstedømme og Det Melkisedekske Præstedømme. Det Aronske Præstedømme og Det Melkisedekske Præstedømme overdrages til værdige mandlige medlemmer af Kirken under ledelse af dem, der bærer præstedømmenøgler. Når det passende præstedømme overdrages, bliver personen ordineret til et embede i det præstedømme, såsom diakon eller ældste. Han skal ordineres af en, som selv har den påkrævede myndighed.
Når en mand eller en ung mand modtager præstedømmet, indgår han en pagt med Gud om at opfylde hellige pligter, tjene andre og være med til at opbygge Kirken.
Unge mænd kan modtage Det Aronske Præstedømme og ordineres til diakon fra januar i det år, hvor de fylder 12. De kan ordineres til lærer fra januar i det år, hvor de fylder 14, og præst i det år, hvor de fylder 16. Mandlige konvertitter, som er myndige, kan modtage Det Aronske Præstedømme kort tid efter deres dåb og bekræftelse. Bærere af Det Aronske Præstedømme varetager ordinancer såsom nadver og dåb.
Efter at have tjent i en periode som præst i Det Aronske Præstedømme kan en værdig mand, som er mindst 18 år gammel, modtage Det Melkisedekske Præstedømme og blive ordineret som ældste. Mænd, som modtager Det Melkisedekske Præstedømme, kan udføre præstedømmeordinancer såsom at give velsignelser til helbredelse og trøst til familiemedlemmer og andre.
Se i Kirkens Håndbog, 38.2.9.1, oplysninger om, hvordan nye medlemmer modtager præstedømmet.
Kvorummer og kirkeorganisationer
Præstedømmekvorummer. Et kvorum er en organiseret gruppe præstedømmebærere. Hver menighed har et ældsternes kvorum for voksne mænd. Diakoners, læreres og præsters kvorummer er for unge mænd.
Hjælpeforeningen. Hjælpeforeningen omfatter kvinder fra alderen 18 år. Medlemmer af Hjælpeforeningen styrker familier, enkeltpersoner og lokalsamfundet.
Unge Kvinder. Unge kvinder bliver en del af organisationen Unge Kvinder fra januar i det år, hvor de fylder 12.
Primary. Børn mellem 3 og 11 år er en del af organisationen Primary.
Søndagsskolen. Alle voksne og unge deltager i Søndagsskolen, hvor de mødes for at studere de hellige skrifter sammen.
Se yderligere oplysninger om præstedømmet i Kirkens Håndbog, kapitel 3.
Se yderligere oplysninger om præstedømmekvorummer og kirkeorganisationer i Kirkens Håndbog, kapitel 8-13.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Kirkens Håndbog, kapitel 3: »Præstedømmeprincipper«
-
Gospel Topics: »Aaronic Priesthood«, »Melchizedek Priesthood«, »Priesthood«
Ægteskab og familier
Ægteskab
Ægteskab mellem en mand og en kvinde er indstiftet af Gud. Det er af afgørende betydning i hans plan for hans børns evige udvikling.
Foreningen af en mand og en hustru i ægteskab bør være deres mest dyrebare jordiske forhold. De har et helligt ansvar for at være loyale over for hinanden og trofaste over for deres ægteskabspagt.
En ægtemand og hustru er ligeværdige i Guds øjne. Én bør ikke dominere den anden. Deres beslutninger bør tages i enighed og kærlighed med fuld deltagelse af dem begge.
Når en mand og en hustru elsker hinanden og arbejder sammen, kan deres ægteskab være kilden til deres største lykke. De kan hjælpe hinanden og deres børn med at udvikle sig mod evigt liv.
Familien
Ligesom ægteskabet er familien stiftet af Gud, og den er af afgørende betydning i hans plan for vores evige lykke. Det er mere sandsynligt, at vores familier er lykkelige, når vi lever efter Jesu Kristi lære. Forældre lærer deres børn om Jesu Kristi evangelium og foregår med et godt eksempel ved at efterleve det. Familier giver os muligheder for at elske og tjene hinanden.
Forældre bør gøre deres familie til deres højeste prioritet. Det er et helligt privilegium og ansvar for forældre at tage sig af de børn, de kan få eller adoptere.
Alle familier har udfordringer. Når vi søger Guds støtte og holder hans befalinger, kan udfordringer i familien være en hjælp til at lære og udvikle os. Sommetider hjælper disse udfordringer os med at lære omvendelse og tilgivelse.
Kirkens ledere har opfordret medlemmer til at afholde en ugentlig hjemmeaften. Forældre bruger denne tid til at undervise deres børn i evangeliet, styrke familiebåndene og have det sjovt sammen. Kirkens ledere har også udstedt en proklamation, der belærer os om vigtige sandheder om familien (se »Familien: En proklamation til verden,« JesuKristiKirke.org).
Andre måder at styrke familien på omfatter familiebøn, skriftstudium og tilbedelse sammen i kirken. Vi kan også lave slægtsforskning, indsamle beretninger om familien og tjene andre.
Mange mennesker har begrænsede muligheder for ægteskab eller for kærlige familieforhold. Mange har oplevet skilsmisse og andre vanskelige familieomstændigheder. Men evangeliet velsigner os hver især, uanset hvad vores familieomstændigheder er. Når vi er trofaste, sørger Gud for en vej til, at vi kan modtage velsignelsen ved kærlige familier, uanset om det er i dette liv eller det næste.
Skriftstudium
Ægteskab
Familie
Lær mere om dette princip
-
Guide til skrifterne: »Familie«, »Ægteskab, vielse«
-
Kirkens Håndbog, kapitel 2: »Støtte af enkeltpersoner og familier i arbejdet med frelse og ophøjelse«
-
Gospel Topics: »Marriage«, »Family«, »Parenting«
Tempeltjeneste og slægtsforskning for afdøde aner
Vor himmelske Fader elsker alle sine børn og ønsker, at de skal frelses og ophøjes. Men milliarder af mennesker er døde uden at have hørt Jesu Kristi evangelium eller modtaget evangeliets frelsende ordinancer. Disse ordinancer omfatter dåb, bekræftelse, præstedømmeordination for mænd, tempelbegavelse og evigt ægteskab.
Gennem sin nåde og barmhjertighed har Herren sørget for en anden måde for disse mennesker til modtage evangeliet og dets ordinancer. I åndeverdenen prædikes evangeliet for dem, der er døde uden at have modtaget det (se L&P 138). I templer kan vi udføre ordinancerne på vegne af vores afdøde forfædre og andre. Disse afdøde, som befinder sig i åndeverdenen, kan vælge at modtage eller forkaste evangeliet og de ordinancer, som udføres på deres vegne.
Før vi kan udføre disse ordinancer, skal vi identificere vores forfædre, som ikke har modtaget dem. At identificere vores familiemedlemmer, så de kan modtage ordinancer, er et afgørende formål med vores slægtsforskning. Når vi finder oplysninger om dem, føjer vi dem til Kirkens database på FamilySearch.org. Derefter kan vi (eller andre) udføre stedfortrædende ordinancer for dem i templet.
Når vi identificerer vores forfædre og udfører ordinancer for dem, kan vores familier blive forenet for evigt.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Kirkens Håndbog, kapitel 28: »Tempelordinancer for afdøde«
-
Gospel Topics: »Baptisms for the Dead«, »Family History«
Templet, begavelsen, evigt ægteskab og evige familier
Templer
Templet er Herrens hus. Det er et helligt sted, hvor vi kan indgå pagter med Gud, når vi modtager hans hellige ordinancer. Når vi holder disse pagter, vil guddommelighedens kraft manifestere sig i vores liv (se L&P 84:19-22, 109:22-23).
Begavelsen
En af de ordinancer, vi modtager i templet, kaldes begavelsen. Ordet begavelse betyder »at få en gave«. Denne gave af kundskab og kraft kommer fra Gud. Under begavelsen indgår vi pagter med Gud, der binder os til ham og hans Søn, Jesus Kristus (se kapitel 1).
Voksne kan opfylde betingelserne for at modtage deres egen tempelbegavelse efter mindst ét års medlemskab af Kirken. Se flere oplysninger om begavelsen i Kirkens Håndbog, 27.2.
Evigt ægteskab og evige familier
Guds plan for lykke gør det muligt for familiebånd at fortsætte efter døden. I templet kan vi blive viet for al evighed. Dette gør det muligt for familier at være sammen for evigt.
Når gifte par har modtaget deres tempelbegavelse, kan de blive beseglet eller viet for evigt. Deres børn kan blive beseglet til dem.
En ægtemand og hustru, der er blevet beseglet i templet, må holde de pagter, de har indgået, for at modtage velsignelserne ved evigt ægteskab.
Skriftstudium
Lær mere om dette princip
-
Kirkens Håndbog, kapitel 27: »Tempelordinancer for de levende«
-
Gospel Topics: »Temples«, »Endowment«, »Marriage«