»Kapitel 13: Forén jer med ledere og medlemmer for at opbygge Kirken«, Forkynd mit evangelium: Vejledning til at dele Jesu Kristi evangelium, 2023
»Kapitel 13«, Forkynd mit evangelium
Kapitel 13
Forén jer med ledere og medlemmer for at opbygge Kirken
Missionærer samarbejder med lokale ledere og medlemmer om at finde mennesker at undervise og føre dem til Frelseren. I er forenet i jeres kærlighed til Gud og hans børn. Han vil højne din indsats i en sådan grad, at du arbejder i harmoni med lokale ledere og medlemmer. Gør samarbejdet med dem til en vigtig del af dine mål og planer.
Når du lærer lokale ledere og medlemmer at kende og kommer til at elske dem, vil du se, hvordan du kan støtte dem i deres kaldelse og missionsindsats. Tilbyd dine evner og talenter på måder, der opløfter og styrker dem.
Dette kapitel forklarer, hvordan du kan samarbejde med medlemmer om at dele evangeliet og styrke nye og tilbagevendende medlemmer. For yderligere oplysninger henvises til kapitel 23 i Kirkens Håndbog.
Opbyg relationer til lokale ledere og medlemmer
Lokale kirkeledere og medlemmer er jeres partnere i Guds arbejde. Opbyg relationer, der hjælper jer med at samarbejde om at bringe det gengivne evangelium til vor himmelske Faders børn. Disse relationer kan velsigne dig resten af dit liv.
Opbyg tillid og ægte venskaber med lokale ledere og medlemmer. Besøg dem og bliv bekendt med deres familier, baggrund, interesser og erfaring med Kirken. Vær oprigtigt interesseret i deres liv.
Når du besøger dem, så hav et formål med det. Vis, at I er seriøst engageret i arbejdet med at finde og undervise mennesker. Respekter deres tid og gøremål.
Når du mødes med dem eller underviser i evangeliet i deres hjem, så stræb efter at styrke deres tro. Søg bønsomt at have Ånden med dig. Del dine erfaringer med missionering i dit område.
Støt lokale ledere i deres roller
Nogle lederkaldelser omfatter ansvar for missionering. Når du forstå disse ansvar, hjælper det dig med at støtte disse ledere. Følgende beskrivelser er fra kapitel 23 i Kirkens Håndbog.
Stavspræsident: Holder præstedømmenøglerne i staven for at dele evangeliet og styrke nye og tilbagevendende medlemmer. Han og hans rådgivere angiver den overordnede retning for disse bestræbelser.
Biskoprådet: Koordinerer med præsidentskaberne i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen, der leder menighedens indsats for at dele evangeliet og styrke nye og tilbagevendende medlemmer.
Præsidentskaberne i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen: Leder menighedens daglige arbejde med at dele evangeliet og styrke nye og tilbagevendende medlemmer. De arbejder sammen om at lede disse bestræbelser sammen med menighedsrådet med biskoppen som koordinator. Se Kirkens Håndbog, 8.2.3 og 9.2.3.
Missionsleder (hvis en er kaldet): Koordinerer arbejdet for menighedens medlemmer og ledere, menighedsmissionærer og fuldtidsmissionærer. Hvis en missionsleder ikke er kaldet, varetager et medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab denne rolle. Se Kirkens Håndbog, 23.5.3.
Spørg jævnligt jer selv: »Er jeg til hjælp for lokale ledere?« Øv jer i at tænke over, hvordan I kan hjælpe.
Ugentlige koordinationsmøder
Koordination med lokale ledere – herunder ungdomsledere – er vigtigt for at være forenede i jeres missionsindsats. Hvis der er kaldet en missionsleder, afholder han ugentlige koordinationsmøder. Ellers er det et medlem fra ældsternes kvorumspræsidentskab, der varetager denne rolle, der leder.
På disse korte, uformelle møder, koordinerer lokale ledere og I jeres indsats for at dele evangeliet og styrke nye og tilbagevendende medlemmer (se Kirkens Håndbog, 23.4). Møder kan afholdes ved personligt fremmøde eller som fjernmøde. Koordination bør også ske på andre måder i løbet af ugen, for eksempel ved telefonopkald, sms’er og e-mail.
»En forenet indsats og et fokus, hvor missionsplanlægning og målsætning flugter med menighedens eller grenens planlægning og målsætning kan være en stor hjælp til at opnå arbejdet med at samle Israel« (Quentin L. Cook, »Purpose and Planning,« missionslederseminar, 25. juni 2019).
Forbered det ugentlige koordinationsmøde
Støt menighedsledere ved at komme forberedt til at deltage på det ugentlige koordinationsmøde. Inden mødet kan I bruge tid under jeres fællesstudie til at drøfte, hvordan I kan deltage effektivt.
Hold jeres optegnelser opdaterede i Forkynd mit evangelium-appen, så lederne har aktuelle oplysninger om dem, I arbejder med. Forbered en rapport om opgaver fra tidligere møder.
Deltag på det ugentlige koordinationsmøde
Formålet med ugentlige koordinationsmøder er at fokusere på enkeltpersoners behov. I løbet af mødet kan I spørge, hvordan I kan støtte menighedens medlemmer, herunder de unge for at imødekomme enkeltpersoners behov.
Et ugentligt koordinationsmøde dækker normalt følgende fire emner:
Hvordan kan vi hjælpe dem, der bliver undervist? Mulige emner til drøftelse:
-
Hvilke medlemmer kan deltage i lektionerne næste uge? Hvem vil invitere dem til at deltage?
-
Hvilke udfordringer står de, der bliver undervist, over for? Hvordan kan medlemmer hjælpe?
-
Hvilke behov har de, der har en planlagt dåbsdato? Er dåben blevet planlagt? (Se »Dåbsmødet« i kapitel 12).
Hvordan kan vi hjælpe dem, der er blevet døbt for nylig? Mulige emner til drøftelse:
-
Hvilke nye medlemmer i deres første medlemsår overværer nadvermøde? Hvordan kan vi hjælpe dem, der ikke deltager?
-
Hvilke nye medlemmer har venner i menigheden? Hvordan kan omsorgsbrødre og -søstre hjælpe? Hvordan kan de unges kvorummer og klasser hjælpe?
-
Hvilke nye medlemmer har en opgave eller kaldelse?
-
Hvordan kan vi hjælpe nye medlemmer med at indlede slægtsforskning om deres afdøde forfædre, så der kan udføres tempelordinancer for dem? Har nye medlemmer en tempelanbefaling? Hvis der er et tempel i nærheden, hvordan kan vi så hjælpe dem med at komme til templet for at gennemføre dåb for disse forfædre?
-
Hvilke lektioner fra kapitel 3 er det nødvendigt at give igen? Hvordan kan medlemmer deltage?
-
Gennemgå Min pagtssti for fremgang for hvert nyt medlem.
Hvordan kan vi hjælpe tilbagevendende medlemmer? Mulige emner til drøftelse:
-
Hvilke familier, hvor ikke alle er medlemmer, kan missionærerne besøge og undervise?
-
Hvilke tilbagevendende medlemmer kan missionærerne besøge og undervise?
-
Hvilke tilbagevendende medlemmer har venner i menigheden og passende muligheder for at tjene?
-
Hvordan kan vi hjælpe disse medlemmer?
Hvordan kan vi finde flere mennesker at undervise? Mulige emner til drøftelse:
-
Hvordan kan vi hjælpe enkeltpersoner, herunder unge, og familier med at anvende principperne elsk, del og indbyd? (Se »Vær forenet med medlemmer« i kapitel 9).
-
Hvordan kan vi hjælpe medlemmer, herunder primaryledere, med at invitere venner til menighedsaktiviteter?
Støt menighedens plan for at dele evangeliet
Menighedsrådet opretter en enkel plan for at dele evangeliet (se Kirkens Håndbog, 23.5.6). Bliv fortrolig med denne plan. Vær på de ugentlige koordinationsmøder opmærksom på, hvordan I kan hjælpe ledere med at arbejde frem mod deres mål. Hold ledere informeret om, hvad I gør for at støtte medlemmer i at dele evangeliet.
Hvis I inviteres til at deltage på et menighedsrådsmøde, må I være forberedt på at fremlægge en kort opdatering vedrørende fremskridtet hos dem, I underviser og eventuelle opgaver, I er blevet tildelt (se Kirkens Håndbog, 29.2.5). Se dette som en mulighed for at vinde menighedsledernes tillid.
Afstem efter lokalområdets behov
Hver menighed eller gren har unikke behov, som I må tilpasse jer. I tjener måske i en lille gren eller en menighed med unge, ugifte mænd, eller I tjener måske i flere menigheder. Nogle ledere har mere erfaring og andre har mindre. Nogle ledere vil have mere tid til rådighed end andre.
Vær opmærksom på, hvordan I kan hjælpe lokale ledere. De kan eventuelt bede jer om at hjælpe med at støtte medlemmer i deres omsorgsopgaver. De kan eventuelt bede jer om at tilskynde nye medlemmer til at invitere deres venner med i kirke. I kan give værdifuld indsigt i missionering, når ledere og medlemmer lærer om at dele evangeliet.
Der, hvor Kirken er forholdsvis ny, kan grensledere eventuelt bede jer om at hjælpe nye medlemmer med at forstå, hvordan Herren har organiseret sin Kirke.
Jeres arbejde med ledere kan variere i forskellige områder, men alle disse forskellige aktiviteter er vigtige for at velsigne enkeltpersoner og etablere Herrens Kirke.
Hjælp medlemmer og ledere med at elske, dele og indbyde.
Tilskynd medlemmer til at dele evangeliet på naturlige og normale måder. Kirkens Håndbog indeholder instrukser og videoer, der hjælper medlemmer og ledere med dette ved at efterleve principperne om at elske, dele og indbyde (se Kirkens Håndbog, 23.1.1, 23.1.2 og 23.1.3). Hav disse principper i tankerne, når I samarbejder med ledere.
I vil være til velsignelse for lederne, når I støtter deres indsats med dette arbejde. Derefter vil deres eksempel hjælpe medlemmer med at blive mere involveret i at dele evangeliet og styrke nye og tilbagevendende medlemmer.
Se forslag i »Vær forenet med medlemmer« i kapitel 9 til at støtte medlemmer i deres indsats for at dele evangeliet.
Støt lokale ledere i at styrke nye medlemmer
Når folk bliver døbt og bekræftet, bliver de »de helliges medborgere og hører til Guds husstand« (Ef 2:19. Se også 1 Kor 12:12-27). Samarbejd med lokale ledere om at hjælpe medlemmer med at »få næring ved Guds gode ord for at holde dem på den rette vej, … alene stole[n]de på Kristi fortjenester« (Moro 6:4).
»Nyomvendte kommer ind i Kirken med begejstring for det, de har fundet. Og vi må øjeblikkeligt bygge på den begejstring … Missionærer kan hjælpe med at præsentere og forbinde de mennesker, de underviser og de nyomvendte med de trofaste medlemmer, som vil række ud til dem, lytte til dem, vejlede dem og byde dem velkommen i kirken, endda før de er blevet døbt … Når vi [drager omsorg] for dem, som går ned i dåbens vande, vil vi se mange flere af Guds børn holde ud til enden og modtage evigt liv« (Ulisses S. Soares, »Convert Retention«, seminar for missionsledere, 25. juni 2018).
Hjælp nye medlemmer med at overvære nadvermøder
I spiller en vigtig rolle for at hjælpe nye medlemmer med at komme i kirke. Samarbejd med ledere for at sikre, at I eller menighedens medlemmer hjælper dem med at deltage. Nøgleindikatoren, der viser et nyt medlems deltagelse i nadvermøder, kan hjælpe jer og menighedsledere med at se, når han eller hun eventuelt har brug for ekstra opmuntring.
Nye medlemmer er meget mere tilbøjelige til at fortsætte med at deltage i nadvermøder og modtage nadveren, når de har venner i menigheden. Hjælp dem med at føle, at de hører til, især i løbet af det første år, hvor de efterlever evangeliet. (Se L&P 84:106, 108).
Giv lektionerne i kapitel 3 igen
Hjælp nye medlemmer til fortsat at styrke deres tro på Frelseren Jesus Kristus og hans evangelium. Evangeliets sandheder og principper slår dybere rod, når nye medlemmer fortsætter med at lære ved Ånden.
Efter bekræftelsen giver I missionærlektionerne igen. I leder undervisningen. Men I koordinerer med menighedsledere, så menighedsmissionærer eller andre medlemmer deltager. At give lektionerne i kapitel 3 igen er vigtigt for at hjælpe nye medlemmer med at »få næring ved Guds gode ord« (Moro 6:4). I løbet af undervisningen tilskynder I nye medlemmer til at holde alle de forpligtelser, der er indeholdt i lektionen.
Læs skrifterne med nye medlemmer, især Mormons Bog, og undervis i evangeliske principper. Hjælp dem med at dele evangeliet med deres venner og familie. Hvert nye medlem har specifikke behov, og I kan hjælpe ham eller hende med at føle sig elsket og velkommen.
Rapport om Fremgang på pagtens sti og Min pagtssti
Lokale ledere har hjælpekilder til deres missionsarbejde, ligesom I har. En af disse er rapporten Fremgang på pagtens sti, der findes i appen Medlemsværktøjer eller Hjælpekilder for ledere og sekretærer. Denne rapport gør det muligt for lokale ledere at se, hvilke vigtige erfaringer, som en person behøver for at blive ved med at have fremgang på pagtsstien før og efter dåb.
Min pagtssti er en hjælpekilde for nye medlemmer til at »forblive forankret i [deres] tro på Jesus Kristus og føle sig hjemme i Kirken« (Min pagtssti, iv). Den præsenterer nye medlemmer for aktiviteter og muligheder såsom slægtshistorie og at hjælpe afdøde forfædre med at modtage hellige ordinancer i templet. Tilskynd lokale medlemmer til at vejlede nye medlemmer til at opnå disse oplevelser. Giv støtte efter anmodning.
Støt lokale ledere i at styrke tilbagevendte medlemmer
Nogle medlemmer vælger at stoppe med at være en del af Kirken. Lokale ledere og andre medlemmer tilstræber at opbygge stærke relationer til dem og række ud til dem. Frelseren sagde:
»For sådanne skal I fortsætte med at betjene, for I ved ikke, om de ikke vil vende tilbage og omvende sig og komme til mig med hjertets faste forsæt, og jeg skal helbrede dem; og I skal være midlet til at bringe frelse til dem« (3 Ne 18:32).
Lokale leder kan eventuelt bede jer om at hjælpe tilbagevendende medlemmer med at opbygge deres tro. Ofte vil disse opgaver vedrøre familier, hvor ikke alle er medlemmer. Overvej bønsomt, hvordan I kan invitere Ånden ind i tilbagevendende medlemmers hjem, mens I underviser dem i evangeliets principper og tilskynder dem til at handle. Vis forståelse og medfølelse over for deres bekymringer.
Hvis omstændighederne tillader det, kan I undervise dem i husstanden, som endnu ikke er blevet døbt, i evangeliet. Jeres kærlighed og støtte kan hjælpe dem med at få en dybere tro på Kristus og øge deres ønske om at indgå og holde pagter.
Koordiner med lokale ledere, når I arbejder med tilbagevendende medlemmer. Disse bestræbelser kan få varig indflydelse på enkeltpersoner og den lokale menighed.
Forslag til studium og anvendelse
Personligt studium
-
Brug Forkynd mit evangelium-appen til at lave planer om at tale med nye og nyligt tilbagevendte medlemmer, som ændrer deres liv og går i kirke. Hvad har hjulpet dem mest? Skriv dine tanker om deres oplevelser i din studiebog. Hvad har du lært, der kan hjælpe dig med at arbejde med dem, du for tiden underviser?
-
Studer 2 Nefi 31:18-20, Alma 26:1-7, Alma 32:32-43 og Moroni 6. Nedskriv det, du lærer af disse vers om at styrke nye medlemmer.
Fællesstudium og makkerudveksling
-
Læs og drøft kapitel 23 i Kirkens Håndbog. Hvordan kan du støtte lokale ledere i deres ansvar?
-
Spørg på ugentlige koordinationsmøder menighedsledere, om der er nogen tilbagevendende medlemmer i jeres område, som ønsker, at I besøger dem denne uge. Bestræb jer på at opbygge deres tro på Jesus Kristus, når I besøger dem.
-
Identificer alle dem, som er blevet døbt og bekræftet inden for det seneste år. Gennemgå optegnelsen for en af dem og drøft, hvordan I kan samarbejde med ledere på det næste ugentlige koordinationsmøde om at hjælpe denne person. Nedskriv jeres ideer og forslag i Forkynd mit evangelium-appen. Gør dette for alle nyligt tilbagevendte i jeres område.
Distriktsråd, zonekonferencer og missionsledelsesråd
-
Inviter en biskop eller en anden menighedsleder til at tale om at styrke nye og tilbagevendende medlemmer. Bed denne person om at fremhæve, hvordan missionærer kan hjælpe.
-
Drøft lignelserne om det vildfarne får, den tabte mønt og den fortabte søn (se Luk 15). Bed nogle missionærer om at fortælle, hvad de lærer og hvordan de kan anvende det i deres missionering.
Missionsledere og missionsrådgivere
-
Samarbejd med de lokale ledere for at tilskynde dem til at hjælpe nye medlemmer med at:
-
Blive ordineret til et embede i præstedømmet (for mænd af relevant alder).
-
Blive tildelt omsorgsbrødre (og omsorgssøstre for kvinder).
-
Modtage en tempelanbefaling til at blive døbt i templet for deres afdøde forfædre.
-
Forberede et navn på en afdød forfader, som de kan tage med til templet.
-
Modtage en opgave eller kaldelse til at tjene i deres menighed eller gren.
-
-
Undervis i koordination med stavspræsidenten - de lokale ledere i at afholde effektive ugentlige koordinationsmøder.
-
Følg lejlighedsvist op på nye medlemmer for at finde ud af, hvordan de har det og hvordan missionærer og medlemmer kan hjælpe.
-
Inviter nye medlemmer til at tale med missionærer og fortælle om deres oplevelser i Kirken.